Kulturen på P1

Sendt første gang d.

HCØ skrev vers til HCA: En af vores mest kendte fædrelandssange "I Danmark er jeg født" er blevet et vers længere. Verset er ikke som de øvrige skrevet af H.C. Andersen, men af fysikeren H.C. Ørsted. Kulturen på P1 uropfører det nye gamle vers, fortæller historien om hvorfor det er dukket op - og taler med verdens førende H.C. Ørsted-forsker om videnskabsmandens lyriske og filosofiske sider og om et venskab mellem to umage genier.
Kunsten på Folkemødet: Politikere, foreningsliv, kendisser og helt almindelige borgere, sådan ca. 100.000 af dem, har sat kurs mod Bornholm for at diskutere demok...

HCØ skrev vers til HCA: En af vores mest kendte fædrelandssange "I Danmark er jeg født" er blevet et vers længere. Verset er ikke som de øvrige skrevet af H.C. Andersen, men af fysikeren H.C. Ørsted. Kulturen på P1 uropfører det nye gamle vers, fortæller historien om hvorfor det er dukket op - og taler med verdens førende H.C. Ørsted-forsker om videnskabsmandens lyriske og filosofiske sider og om et venskab mellem to umage genier.
Kunsten på Folkemødet: Politikere, foreningsliv, kendisser og helt almindelige borgere, sådan ca. 100.000 af dem, har sat kurs mod Bornholm for at diskutere demokrati og fællesskab. Kunsten og kulturen er der også - og den går Kulturen på P1 selvfølgelig på jagt efter.
Nadia Nadim - stjerne på trods: Hun kom hertil som flygtning efter at Taleban havde dræbt hendes far, boede i asylcenter, måtte se sig udsat for fremmedhad og racisme - men stod det hele igennem og er i dag dansk statsborger og en af landets mest succesrige fodboldspillere. Hvad er der inden i jernkvinden Nadia Nadim? Det finder vi ud af i Kulturen på P1 i dag.
20 år med fast forbindelse: Hvordan skal vi dog undvære Storebæltskaffen og den dejlige pause under sejlturen? Bekymringerne stod i kø op til indvielsen af Storebæltsbroen for nøjagtig 20 år siden i dag. Kulturen på P1 spoler tiden tilbage til den dag, hvor dronning Margrethe som den første kørte gennem betalingsanlægget, dog uden at betale - og ser på to meget forskellige skæbner, som de gamle færgeanlæg øst og vest for bæltet har fået.
Anna Ancher i nyt lys: Alle elsker Skagensmalerne. Og den, vi elsker allermest er måske Anna Ancher, der mere end nogen anden koncentrerede kunstnergruppens vilde energi til moderne, banebrydende malerkunst. Litteraten Lilian Munk Rösing viser med sin nye bog om Anna Ancher, hvordan malerier kan åbne vores øjne - ikke bare for kunsten, men også for vores eget liv.
Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.

Næste udsendelse

P1, 21. jan. 2019 kl. 14:03

Kulturen på P1 er programmet, der oplever kulturen med både hjerte og hjerne og åbner døre til begejstring, indsigt og eftertanke.

Mere Kulturen på P1

Kulturen på P1

17. jan. 2019 kl. 14:03
1:53:26
Hvad nu med kulturen? Regeringen vil nedlægge Danmarks fem regionsråd. Det rejser en stribe af spørgsmål og ikke allesammen om sygehuse og sundhed. For regionerne spiller en ikke så kendt rolle for kulturlivet: Kulturen på P1 undersøger, hvad der sker, når kultur-beslutningerne flytter væk fra lokale folkevalgte og ind til statslige embedsmænd.
En korsfæstet klovn vækker vrede: Råbende demonstranter foran et kunstmuseum er ikke noget hverdagssyn, men i øjeblikket kan man jævnligt se netop dét...
Hvad nu med kulturen? Regeringen vil nedlægge Danmarks fem regionsråd. Det rejser en stribe af spørgsmål og ikke allesammen om sygehuse og sundhed. For regionerne spiller en ikke så kendt rolle for kulturlivet: Kulturen på P1 undersøger, hvad der sker, når kultur-beslutningerne flytter væk fra lokale folkevalgte og ind til statslige embedsmænd.
En korsfæstet klovn vækker vrede: Råbende demonstranter foran et kunstmuseum er ikke noget hverdagssyn, men i øjeblikket kan man jævnligt se netop dét foran Haifa Museum of Art i Israel. Årsag: Den finske kunstner Jani Leinonen udstiller en udhungret McDonald-klovn hængende på et kors. Kulturen på P1 tegner et portræt af en kunstner med et budskab og et formsprog, der provokerer.
Det vigtige håndtryk: Ni udlændinge bliver i dag danske statsborgere - forudsat, at de indvilliger i at give integrationsminister Inger Støjberg hånden til tak. Men hvor dansk er det vigtige håndtryk egentlig? Kulturen på P1 ruller tiden tilbage til håndtrykkets fødsel.
Koncertbygning har fødselsdag: Huset skulle have kostet 600 millioner kroner - men endte med at løbe op i 1,6 milliarder. Og to en halv million mennesker har fået musikoplevelser dér. DRs koncerthus i Ørestaden i København er både en gigantisk byggeskandale og en stor publikumsmagnet, og netop i dag er det 10 år siden, at den første koncert blev spillet ... eller ... Kulturen på P1 mindes en tyvstart, et musiker-chok og en indædt kamp om akustik.
Værter: Karen Secher og Tore Leifer.

Kulturen på P1

16. jan. 2019 kl. 14:03
1:57:00
Diagnose af den britiske folkesjæl: Da det britiske parlament i går stemte nej til den Brexit-løsning, Theresa May havde forhandlet hjem, var det ikke bare et udtryk for politisk uenighed. Det er selve den britiske folkesjæl, der bliver revet i. Venner, familier og par er splittet på kryds og tværs. Skal det gamle imperium tilbage til fordums storhed, ender det med et isoleret land i armod, skal der være en ny afstemning, så man kan komme tilbage under EU's vinger?. Og hvad med verdens-metrop...
Diagnose af den britiske folkesjæl: Da det britiske parlament i går stemte nej til den Brexit-løsning, Theresa May havde forhandlet hjem, var det ikke bare et udtryk for politisk uenighed. Det er selve den britiske folkesjæl, der bliver revet i. Venner, familier og par er splittet på kryds og tværs. Skal det gamle imperium tilbage til fordums storhed, ender det med et isoleret land i armod, skal der være en ny afstemning, så man kan komme tilbage under EU's vinger?. Og hvad med verdens-metropolen London. Den er kendt som en kulturel smeltedigel, men allerede nu ses tydelige tegn på, at det ikke varer ved. Vi forsøger os med en diagnose på den britiske folkesjæl.
Bøger med regnbuebørn: Regnbuefamilier er blevet en ganske normal ting i vores samfund, men det kan man ikke se i den moderne børnelitteratur, hvor det stadig er far, mor og børn, der hersker. Derfor har Grundtvigsk Forum udskrevet en børnebogs-konkurrence, hvor regnbue-familier skal være en del af dagsordenen.
Tysk teater presses af AfD: Hvis de tyske teatre ikke kan spille nogle tyske stykker med en ordentlig morale, så skal de ikke have tilskud. Sådan lyder det fra det højrenationale Alternative für Deutschland, der ligger i krig med den tyske teaterverden - og senest har politianmeldt en opsætning af Max Frischs stykke 'Andorra' fra 1961 om en ung mand, der udpeges som jøde - hvad han ikke er - og derefter forfølges.
Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

Kulturen på P1

15. jan. 2019 kl. 14:03
1:57:00
Et lys i januarmørket: Klimaet går grassat, Europa er på den anden ende på grund af Brexit, der er flystrejke i Tyskland, pengepungen er tom efter julen, og der er stadig laaang tid til grønne træer og lyse nætter ... Det kan være svært at bevare smilet i januar-Danmark. Men ikke for Ole Henriksen, der smiler i både medgang og modgang, og som med titlen "Årets optimist" i bagagen er på vej landet rundt med sit glade show. Kulturen på P1 fanger ham kort før dagens premiereforestilling i Cirkus...
Et lys i januarmørket: Klimaet går grassat, Europa er på den anden ende på grund af Brexit, der er flystrejke i Tyskland, pengepungen er tom efter julen, og der er stadig laaang tid til grønne træer og lyse nætter ... Det kan være svært at bevare smilet i januar-Danmark. Men ikke for Ole Henriksen, der smiler i både medgang og modgang, og som med titlen "Årets optimist" i bagagen er på vej landet rundt med sit glade show. Kulturen på P1 fanger ham kort før dagens premiereforestilling i Cirkusbygningen i København.
Verdens mest opsigtsvækkende æg: Hvordan kan et kedeligt foto af et ganske almindeligt æg udløse en verdensrekord i antal "likes" på det sociale medie Instagram? Kulturen på P1 går bag om årets hidtil mest uventede topscorer og ser nærmere på et socialt medie, der har formået at vriste horder af unge ud af "Facebook"s favntag.
På scenen i blinde: Anna Sophie Lübeck står aften efter aften i rampelyset præcis som så mange andre teaterskuespillere, men der er én forskel på hende og de andre: Hun kan ikke se. Nu har fire dramatikere omsat hendes liv til en teaterforestilling, hvor hun selv er ene kvinde på scenen: Anna Sophie Lübeck og instruktøren Lars Werner Thomsen besøger Kulturen på P1.
Dea Trier Mørch på nye måder: Hun var forfatter, billedkunstner og glødende socialist, og hvis du var ung eller yngre i 1970'erne, tror du, at du har styr på hende. Men der var mere i Dea Trier Mørch end "Vinterbørn" og tofarvede revolutionære linoleumstryk: Kulturen på P1 besøger en ny udstilling på kunstmuseet Louisiana sammen med en af Mørchs moderne arvtagere.
Værter: Karen Secher og Tore Leifer.

Kulturen på P1

14. jan. 2019 kl. 14:03
1:57:00
Hillsborough-tragedien for retten: For snart tredive år siden blev 96 Liverpool-tilhængere mast ihjel under en fodboldkamp på Hillsborough Stadion. Og både i dagene efter - og de efterfølgende 25 år - havde både politi og de store aviser travlt med at placere ansvaret hos Liverpool-tilhængerne selv. De var fulde og havde snydt sig ind, lød anklagen. Men i dag begynder så retssagen mod den ansvarlige betjent på stadion den dag. For Liverpool-tilhængerne var uden skyld - tragedien skete, da pol...
Hillsborough-tragedien for retten: For snart tredive år siden blev 96 Liverpool-tilhængere mast ihjel under en fodboldkamp på Hillsborough Stadion. Og både i dagene efter - og de efterfølgende 25 år - havde både politi og de store aviser travlt med at placere ansvaret hos Liverpool-tilhængerne selv. De var fulde og havde snydt sig ind, lød anklagen. Men i dag begynder så retssagen mod den ansvarlige betjent på stadion den dag. For Liverpool-tilhængerne var uden skyld - tragedien skete, da politiet ikke levede op til deres ansvar på stadion. Vi tegner et billede af tragedien og spørger til, hvordan medier og politi kunne opretholde en løgn om skyld i så mange år.
Date mig nøgen: Et britisk dating-show, hvor deltagerne ikke har en trevl på kroppen, kommer nu til Danmark. Er det endnu et trin på tv-trappen til Helvede, eller ligger der faktisk gode muligheder for at se på vores kroppe i et nyt lys, når showet bliver dansk? Vi har både vært og ekspert med i dag.
Da Vinci affæren: I år er det 500 år siden, Leonardo da Vinci døde. Og det gjorde han i Frankrig, hvor han boede de sidste tre år af sit liv. Derfor har det franske kunstmuseum Louvre planlagt en stor udstilling. Men i Italien er nogle politikere i gang med at gøre hvad de kan for at stikke en kæp i hjulet på udstillingen. For da Vinci var jo italiener, så store udstillinger om ham, skal være i Italien, siger de.
Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.

Kulturen på P1

10. jan. 2019 kl. 14:03
1:57:00
Museer tjener penge til samfundet: Sværvægts-erhvervsorganisationen Dansk Industri har regnet sig frem til, at danske museer yder et målbart og positivt bidrag til samfundsøkonomien. Kulturen på P1 tager de nye tal med til kulturminister Mette Bock for at høre, om hun er klar til at investere i samfunds-succes'en ved at droppe de årlige sparekrav til museerne.
Indbrud på kendt museum: Et kunstværk der forestiller indgangsportalen til Auschwitz-Birkenau-udryddelseslejren - med indlagt guld fr...
Museer tjener penge til samfundet: Sværvægts-erhvervsorganisationen Dansk Industri har regnet sig frem til, at danske museer yder et målbart og positivt bidrag til samfundsøkonomien. Kulturen på P1 tager de nye tal med til kulturminister Mette Bock for at høre, om hun er klar til at investere i samfunds-succes'en ved at droppe de årlige sparekrav til museerne.
Indbrud på kendt museum: Et kunstværk der forestiller indgangsportalen til Auschwitz-Birkenau-udryddelseslejren - med indlagt guld fra Holocaust-ofres tænder - er blandt værker, der blev stjålet fra Trapholt Museum i Kolding under to indbrud for nyligt. Nu beder politiet offentligheden om hjælp: Kulturen på P1 taler med museumsdirektøren om tyverierne.
Tegneseriehelt fylder 90: Han har rejst frem og tilbage til Månen, overlistet gangstere og despoter, overlevet togulykker, attentater og flystyrt og fanget banditter i bundter - alt sammen uden at få uorden i den strittende hårtot. Nu fylder Tintin 90 år, og det bliver selvfølgelig fejret - blandt andet med en serie podcasts, der går i nørde-detaljer med hvert enkelt af Hergés albums. Kulturen på P1 nørder med.
De nye kulturhovedstæder: I 2017 hed den europæiske kulturhovedstad Aarhus. Her i 2019 deles værdigheden af italienske Matera og bulgarske Plovdiv. Aldrig hørt om dem? Det laver vi om på i Kulturen på P1.
Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
0:36:31

En fortælling om kreativitet, drømme, store egoer og ære

0:43:57

Om en fordækt influencer, et sløjt rugbrød og en grim statue

0:56:59

Hvad gør man, hvis yndlingsartisten i privatlivet er moralsk anløben?

0:57:00

Værternes bedste sange - hver dag en ny sang frem mod år 2020

0:57:00

Michael Bernhard og co. styrer os igennem den nye musik

0:27:12

For første gang i 20 år er antallet af danske rygere steget