Kulturen på P1

Tirsdag 19. jun. 2018

Fra Tysk-Dansk fjendskab til venskab: For snart 100 år siden måtte et slagent Tyskland give Sønderjylland tilbage til Danmark. I 1940 var den gal igen, men det er historie: I dag bliver det jordhul, den dansk-tyske stridsøkse er begravet i, endnu dybere, når kulturminister Mette Bock offentliggør planer om et storstilet statsstøttet dansk-tysk kultursamarbejde, der kulminerer netop i Genforenings-jubilæumsåret 2020. Kulturen på P1 retter blikket mod grænseregionen. En rappers voldsomme død: Rapperen XXXTentacion var en stjerne på scenen, men privat var han så meget bad guy, at selv det ellers temmelig hårdføre amerikanske rap-miljø vendte ham ryggen. Nu er hans 20-årige liv slut: Kulturen på P1 tegner et portræt af en ung mand, der besøgte livets yderpunkter, inden han i nat døde i en kugleregn. Gysets mester på besøg: Når han svinger pennen, gyser børnene - ikke kun herhjemme, men i 15 lande. Succesforfatter Kenneth Bøgh Andersen har skrevet flere end 35 spændende og uhyggelige børne- og ungdomsbøger, har 82.000 bind stående på danske biblioteker.... og tager i dag på (u)hyggeligt besøg i Kulturen på P1s radiostudie. Velbekomme i fremtidsmad: Den gør, hvad den kan, kloden - men den får sværere og sværere ved at forhindre en voksende verdensbefolknings maver i at knurre. Noget må gøres: Kulturen på P1 pudser krystalkuglen og bestikket og smager på en gastronomi, der i udsendelsen i går kom ud af en printer, og som i dagens indslag både summer, kribler og krabler. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
  • Danske forfattere skriver om mødet med tidligere børnesoldater

    01:32
  • Gysets mester på besøg

    13:21
  • Et indblik i tysk kulturhistorie

    34:57
  • Global litteraturfestival i Århus

    43:09
  • Kulturvejleder

    51:37
  • Fælles dansk/tysk kulturindsats søsættes

    1:01:26
  • Turistbranchens forventninger til det dansk/tyske-samarbejde

    1:06:59
  • Der Nordschleswiger lukker delvist ned

    1:13:09
  • En kontroversiel rappers voldsomme død

    1:14:23
  • Fremtidens fødevarer: Insekter

    1:24:40
  • Den køkkenrevolutionerende kniv

    1:43:09
  • Det akademiske kvarter: Territorial stigmatisering

    1:46:44

Flere i samme serie

    Kultur