Kulturen på P1

Tirsdag 26. jun. 2018

Dansk Oscar-indflydelse: 928 filmfolk fra 59 forskellige lande. 49% kvinder og 38% med en anden hudfarve end hvid. Sådan ser sammensætningen ud blandt de nye medlemmer af Det Amerikanske Filmakademi. Det er dem, der bestemmer hvem der skal nomineres og i sidste ende vinde de prestigefyldte Oscar-statuetter. Det Amerikanske Filmakademi har i år haft særligt fokus på diversitet. Kulturen på P1 taler med to danske kvinder fra filmbranchen, der netop er blevet en del af det gode selskab. Det franske landshold: Det franske landshold er klare favoritter, når Danmark og Frankrig i dag mødes ved fodbold-VM i Rusland. Landstræner Didier Deschamps har gjort meget ud af at samle den franske trup, der tidligere har været splittet, og i nakken på spillertrøjerne står nu sloganet 'Vores forskelle forener os'. Kulturen på P1 ser på forskellene på det franske landshold - forskelle, der måske i dag forener holdet, men som tidligere har skabt en hel del problemer. Gæst i studiet er Oscar Rothstein, der er kandidatstuderende i idéhistorie og fodboldskribent - blandt andet ved netmediet Zetland. Pilou Asbæk og Skytsenglen: Thrilleren Skytsenglen er baseret på den sande historie om det såkaldte hypnosemord, der fandt sted i København i 1951. Filmen er en co-produktion mellem Danmark, Finland og Kroatien og har Pilou Asbæk i hovedrollen som politibetjenten, der skal opklare mordet. Kulturen på P1 har mødt den danske Hollywood-stjerne til en snak om filmen. Værter: Tore Leifer og Karen Secher.
  • Nye medlemmer af Det Amerikanske Filmakademi

    01:33
  • Poul Martin Bonde

    10:33
  • Interview med Pilou Asbæk om ’Skytsenglen’

    32:00
  • Det ukendte Nationalmuseum – Musikmuseet

    41:19
  • Kulturvejleder

    53:10
  • De europæiske kulturbudgetter

    1:01:54
  • Det akademiske kvarter

    1:21:52
  • Mongolsk mumie

    1:31:01
  • Det franske landshold

    1:39:12
  • Optakt til Danmark – Frankrig

    1:50:04

Flere i samme serie

    Kultur