Kulturen på P1

Mandag 2. jul. 2018

I kø til verdensarvsanerkendelse: FN-organisationen UNESCO besluttede i weekenden at optage Dannevirke, Hedeby og grønlandske Aasivissuit-Nipisat på sin fornemme Verdensarvsliste. Men knapt har champagnepropperne ramt gulvet før tre nye danske kulturarv-kandidater stiller sig op i verdensarvskøen: Kulturen på P1 ser nærmere på de måske næste danske UNESCO-sites. Masser af ord til låns: Verbet "blive" blev tidligt i middelalderen lånt fra nedertysk og afløste det gamle ord "warthæ". Og ordet "kusine" er faktisk et lån fra fransk. Også i vores levetid har vi lånt masser af ord, og det er ikke mindst den nyere tids indvandrere, der har været inspirationskilden. Et nyt bind i et kæmpe værk om dansk sproghistorie fortæller historien om ordenes vandring fra land til land. Yalla! Sommerlandet genbesøgt: For tre år siden tog "P1 Eftermiddag"s Susanna Sommer lytterne med på en tur rundt i det danske sommerland fra Gedser til Skagen. Kulturen på P1 genbesøger de driftige steder i det såkaldte "Udkantsdanmark" - og finder ud af, hvad der er sket siden sidst. Vært: Tore Leifer.
  • I kø til verdensarvs-anerkendelse

    01:42
  • Masser af ord til låns

    11:39
  • Os danskere og vores yndlingsord

    21:27
  • Lytterønsker fra arkivet

    26:30
  • Anders Walther om sin første spillefilm ’I Kill Giants’

    31:22
  • 'Kulturen på P1' på Roskilde Festival

    41:33
  • Kulturvejleder

    52:17
  • ’Sommerlandet’ genbesøgt

    1:01:10
  • Benjamin Koppel om et liv med musikken

    1:41:58

Flere i samme serie

    Kultur