Kulturen på P1

23. jul. 2018

Muslimske turister undgår Danmark: Om blot et par år vil hver 10. turist i verden være muslim - men Danmark ligger meget langt nede på listen over lande, som oplevelsessøgende muslimer har lyst til at holde ferie i. Hvorfor? Og skal vi gøre noget ved det? Kulturen på P1 kigger i retning af fremtidens turiststrømme. Japan her, der og allevegne: EU og Japan har indgået en frihandelsaftale, hvilket betyder, at Danmark får lettere ved at sælge varer til kejserriget. Men det er ikke kun dimser og serviceydelser herfra, japanerne kommer til at se mere til: Også dansk kultur og dansk design sætter kurs østpå. Kulturen på P1 rejser med. Myter er til for at blive troet på: Danske forskere vil bruge moderne DNA-teknologi til én gang for alle at få slået fast, om Loch Ness-søuhyret eksisterer eller ej. En virkelig dårlig ide, mener vi på Kulturen på P1, for hver gang vi mennesker mister en myte bliver vi og vores fantasi en smule fattigere. Men heldigvis rummer kloden masser af andre mytiske monstre end Nessie, og dem præsenterer vi i en serie i denne uge i selskab med krypto-zoologen Lars Thomas. Vært: Karen Secher.
  • Muslimske turister

    01:10
  • Dansk-japansk kulturudveksling

    15:15
  • Spastisk billedhugger

    23:25
  • Lytterønske: Ove Sprogøe og Hobitten

    30:26
  • Mystiske Monstre Mandag

    38:16
  • Kulturvejleder

    51:23
  • Susanna Sommer fra Gedser til Skagen

    1:00:47
  • Jeanette Varberg

    1:35:31

Flere i samme serie

    Kultur