Kulturlørdag
1:32:00

20. aug. 2016

Pumpende rytmer, urin og opkast i trappeopgange, vold og stoffer er ofte det, som byens borgere ser som konsekvenser af et levende nattemiljø. Men klubliv, restauranter og musikscener kan også skabe jobs og fremdrift i byerne, påpeger Amsterdams "Natteborgmester". Han er ansat af byen til at mægle mellem nattelivets og byens aktører, og fortæller om resultaterne i Kulturlørdag. Mød også forfatterkometen Chigozie Obioma, der har skrevet en forrygende debutroman om en flok brødre i sit hjemland Nigeria. Mellem linjerne får han også sagt en hel del om det postkoloniale Afrika. Sonni er tredje generations gårdsanger. Han kunne spille på skeer, nærmest inden han kunne tale. Sonni Adolf Blom Christensen er gæst i Kulturlørdag sammen med forfatter Malen Fenger-Grøndahl, der har dykket ned i historien om hans slægt. Kulturlørdag kigger desuden frem mod næste uges to store kulturbegivenheder, Kulturmødet Mors og Aarhus Festuge. Vært: Diana Bach.

    Flere i samme serie