Manus manege

Manus manege tager fat i det moderne livs forsøg på at balancere familie, parforhold, børneopdragelse og karriere - helst uden alt for mange fald og knubs undervejs. Her taler vi om, hvordan vi bedst tackler det, når vi ramler ind i hverdagens udfordringer - uanset om det gælder skilsmisser, stress eller skrøbelige teenagere. Vært: Manu Sareen.

Kultur

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 56:41
    Manus manege

    Hvad handler sex om for dig?

    Sex, sex, sex - hele tiden og allevegne. At have sex på hjernen hører vores tid til og sex er permanent til stede, når vi færdes i gadebilledet, på internettet og hjemme i privatlivet, selvfølgelig. Alle har tilsyneladende ret og nærmest pligt til at have et velfungerende sexliv. Men hvad handler det om, når vi er så optagede af sex? Oscar Wilde formulerede sit bud på det meget præcist, da han sagde at: "Alt i verden handler om sex - undtagen sex - sex handler om magt." Men passer det? Og hvad er status egentlig på danskernes sexvaner og lyster? Har unge mere-, og vildere, sex end Manu Sareens egen generation? Og hvordan bevarer man lysten til sex, efterhånden som man selv og parforholdet bliver ældre? Det vil Manu Sareen gerne have sine gæster i studiet til at hjælpe ham med at finde svar på. Medvirkende: Sarah Honore, sygeplejerske og master i sexologi fra Ålborg Universitet. Yazmin Fox Eisen, sexolog og parterapeut, Sexologiskolen. Torben Sangild, kulturforsker, anmelder, forfatter og radiovært. Lene Stavngaard, nationalchef, Sex og Samfund. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 56:59
    Manus manege

    Psykisk vold

    Det er både ondt og kriminelt at begå vold mod andre. Men når der er tale om psykisk vold, kan det være svært at erkende- og bevise overgrebene. Psykisk vold er usynlige voldshandlinger - og det er ikke én faktor, der afgør, at der er tale om vold, som hvis man får slag eller spark. I psykisk vold, består volden netop i gentagelsen og den systematiske nedbrydning. Manu Sareen vil gerne vide, hvad den psykiske vold gør ed dem, der oplever den, hvornår man egentlig vil definere det som vold - og hvad der skal til for at dem, der er fanget i en relation med psykisk, vold bedst kan slippe helskindet fri af volden. Medvirkende: Helene Oldrup, Chefkonsulent og koordinator i Lev Uden Vold, Yazmin Fox Eisen, Sexolog og Parterapeut, indehaver af Sexologiskolen, Sara Bøgelund Dokkedahl - Ph.d.-studerende, Institut for Psykologi ved Syd Dansk Universitet, Brian Lassen, foredragsholder og debattør. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 57:00
    Manus manege

    Hvorfor dør mænd så tidligt?

    Mænd lever 3-13 år kortere end kvinder. Singlemænd dør 7 år tidligere og kortuddannede 10 år tidligere end gennemsnittet. Manu Sareen tænker, at der måske er en sammenhæng mellem de instinkter og den adfærd, mænd tidligere skulle bruge for at sikre overlevelse og fremstå som stærke, attraktive partnere, og dødeligheden. For i moderne tid vendes urtidens fortrin til livsfarlige strategier. Så hvorfor er det, at mændene dør tidligt, og hvordan redder vi dem fra sig selv? Det er de spørgsmål, Manu har inviteret gæster for at få svar på. Medvirkende: Tomas Friis - coach, mande- og parterapeut. Svend Åge Madsen, chefpsykolog Rigshospitalet. Christina Kirkegaard, leder af Mandecentret i København. Bo Bertel Andersen, beboer, Mandecentret, gruppeleder i hjemmeplejen. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 57:00
    Manus manege

    Solomor M/K

    Det bliver mere og mere almindeligt, at vælge at få børn alene. Enten fordi den rigtige partner lader vente på sig, eller fordi man ikke nødvendigvis har lyst til at være fast partner med den anden forældre - eller med nogen som helst. Det vækker stærk modstand hos nogle, mens samfundet generelt anerkender forældres lyst til at få bør alene, af lyst frem for -nød. Manu Sareen undrer sig over, om vi mon er på vej ind i en fremtid, hvor køn ikke betyder noget og hvor vi ikke har brug for hinanden til reproduktionen. Og om det betyder, at han selv og andre mænd i fremtiden bliver overflødige? Måske bliver det, at sætte børn i verden et personligt selvrealiserings- og frigørelsesprojekt - for den enkelte far eller mor? Og hvad kræver det egentlig at være soloforældre frem for at være i et ligeværdigt partnerskab om opgaven? Manu har inviteret gæster i studiet, for at finde svar på sine spørgsmål. Medvirkende: Anne Nim Pedersen, journalist og forfatter til bogen Solomor. Per Schultz Jørgensen, professor, forfatter og tidligere formand for Børnerådet. Anthony Aconis, direktør for Fireball Marketing. Rasmus Ulstrup Larsen, cand. merc. i filosofi og redaktør på Årsskriftet Critique. Kathrine Birch, overlæge og leder af fertilitetsklinikken i Køge og formand for Dansk Fertilitetsselskab. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 56:59
    Manus manege

    Er du jaloux?

    Jalousifølelsen kan dominere et menneskes liv. Det er en skamfuld følelse, der kan have ødelæggende konsekvenser for netop den værdifulde relation, den jaloux prøver at forsvare og beskytte. Men Manu Sareen er nysgerrig på, om der for eksempel også findes en "sund" jalousi. Jalousien taler vi sjældent om og det er svært at indrømme, når vi føler den. Alligevel har alle vel mærket et større eller mindre stik af jalousi på et eller andet tidspunkt. Men er der nogen mennesker der rammes hårdt af jalousi, mens andre går fri? Er der forskel på mænds- og kvinders jalousi og måden de håndterer de svære følelser. Kan man bruge jalousi aktivt i et forhold, for at manipulere den anden? Manu har inviteret gæster i studiet, så han kan hjælpe os med svarene på de spørgsmål. Medvirkende: Peter Gylling, tidligere ramt af jalousi. Michael Kjærsgaard, neurocoach. Thomas Friis, Mande- & Parterapeut, foredragsholder og debattør. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 56:42
    Manus manege

    Folkeskolen er ikke for (drenge)børn

    Folkeskolen passer bedre til piger end til drenge. Drengene får dårligere karakterer og mindre mod på at uddanne sig videre. Manu Sareen kan genkende mønstret fra sin egen skoletid. Han er bekymret for de konsekvenser, det får for drengenes liv, når skolen ikke 'passer til' dem. For eksempel for hvilke uddannelser de vælger, hvilket arbejde de får og hvordan livet derfor kommer til at forme sig. Så han har gæster i manegen, som kan hjælpe ham med at tegne et billede af, hvad der er galt med den måde, skolen og undervisningen er indrettet på, hvad det betyder for drengenes oplevelse af skolen og for deres fremtid. Og selvfølgelig hvordan skolen kan blive bedre for drenge. Medvirkende: Niels Kryger, lektor i pædagogisk antropologi, AAU. Dorte Marie Søndergaard, professor i socialpsykologi, AAU, leder af mobbeprojeket Exbus. Tekla Canger, lektor, Phd ved Københavns Professionshøjskole. Pernille Wengel Lauritsen, stifter, Mindjuice og Børneakademiet og forfatter. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 57:00
    Manus manege

    Bekymrende Børneinstitutioner

    De seneste uger har der været talt og skrevet meget om de forhold, børn bliver passet under, i børnehaver og vuggestuer. Der er gennem årene blevet stadigt færre voksne i forhold til børnetallet. Nu taler man ligefrem om et oprør blandt bekymrede forældre, som oplever, at daginstitutionerne har sværere og sværere ved at give børnene det, de har brug for, for at opnå tryghed og udvikle sig: Nære, varige relationer med voksne, som de er tæt knyttede til. Men hvad betyder det egentlig for børnene, og deres udvikling, når der bliver mindre af den nære voksenkontakt? Det skal gæsterne i studiet hjælpe Manu og lytterne med at blive klogere på. Medvirkende: Mette Carendi; cand.mag i psykologi og forfatter. Ole Øland Schouenborg, psykolog og tidligere lærer på Skovtofte socialpæd. Seminarie. Mette Lejel, mor til to børn på 2 år og 3 år. Henrik Zachrisson, Professor ved Universitetet i Oslo. Vært: Manu Sareen. (Sendt første gang 28. maj).

    Kultur
  • 57:00
    Manus manege

    Jagten på Lykken

    Det er som om tjeklisten over ting, som skal være på plads og i orden, for at vi kan være tilfredse med den moderne tilværelse, bare bliver længere og længere: Den ideelle partner, børn, hus, bil og karriere, ikke at forglemme. Når først alt det er i hus, ligger vi som vi har redt: For så bliver det svært OGSÅ at gabe over det, som kommmer til henad vejen - som skal være på plads, før vores liv er komplet. Og mindre kan ikke gøre det, for så føler vi os snydt.. Manu Sareen er selv i tvivl, om jagten på lykke får ham til at leve sit liv forkert. Derfor har han inviteret gæster i studiet, som kan hjælpe med at svare på, hvordan man kan få de bedste betingelser for at opleve lykke i sit liv. Medvirkende: Jim Nydam Bjerregaard , 'Den Praktiske filosof', Gymnasielærer. Barnaby Stig Swann Pedersen, Molbo. Michael Birkjær, senioranalytiker, Institut for Lykkeforskning. Per Poulsen, stifter, coach-firmaet, HUMI. Vært: Manu Sareen. (Sendt første gang 2. april).

    Kultur
  • 55:59
    Manus manege

    Hvordan lever du med din sorg?

    Det er altid en stor sorg at miste én, man holder af. Men sorg er meget individuel, og vi tackler den forskelligt. Manu Sareen har inviteret gæster med i studiet, der hver især fortæller, hvordan de har tacklet at miste én helt tæt på. Fælles for dem er, at sorgen ikke går væk. I dag fortæller de, hvordan de lever med deres sorg. Medvirkende: Kenneth Thordal, musiker, mistede sin teenagedatter for halvandet år siden. Michelle Olesen; mistede som 12-årig sin mor. Line Bundgård, familie- og psykoterapeut med speciale i sorg, mistede sin mand, da han var 38 år. Claus Plenge Johansen, psykolog. Vært: Manu Sareen. (Sendt første gang 19. februar).

    Kultur
  • 55:30
    Manus manege

    Voldsom stress forandrer dit liv

    Stress er en folkesygdom, siger man. Men hvad gør voldsom stress egentlig ved os - på længere sigt? Manu Sareen har inviteret gæster i studiet, der - lige som ham selv - har været hårdt ramt af stress. De taler om, hvordan deres tidligere stress har påvirket dem og stadig sætter spor. Medvirkende: Marianne Bak, foredragsholder, stressrådgiver og tidligere stressramt; Anja Steensig, tidligere TV-vært, foredragsholder og tidligere stressramt; Karen Johanne Pallesen, stressforsker og hjerneforsker på Institut for Klinisk Medicin - Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet. Vært: Manu Sareen. (Sendt første gang 29. januar).

    Kultur
  • 56:00
    Manus manege

    Der er forskel på biobørn og bonusbørn

    Vi bliver skilt i et væk, og mange af os går ind i nye parforhold med vores børn, og dermed producerer vi en masse bonusbørn. Det giver en bunke udfordringer - både for de voksne men ikke mindst for de børn, der bliver bonusbørn, uden at de selv har valgt det. Manu Sareen har inviteret en flok mennesker i studiet, som på hver deres måde har gjort sig erfaringer med livet i en bonusfamilie. Medvirkende: Thomas Skovbo, viceskoleleder, forfatter, foredragsholder og far og bonusfar; Olivia Skovbo, Thomas Skovbos 13-årige datter; Anna von Ehrenfels, iværksætter og voksen bonusdatter; Camilla Holmgaard, psykolog. Vært: Manu Sareen. (Sendt første gang 22. januar).

    Kultur
  • 57:00
    Manus manege

    Depression

    Hvis man har fået en depression, er det svært at se i øjnene, at man er sindslidende. Måske gemmer man på det som en hemmelighed, men fortielse og misforståede hensyn fra omgivelserne kan forhale den tid, der går, inden man får behandling. Derfor har det voldsomme omkostninger, når et menneske har en depression. Både for den, der er ramt, og for omgivelserne; familie, venner, kolleger og samfund. Men kan man overhovedet komme helt af med en depression, eller er det noget, man er nødsaget til at acceptere og lære at leve med? Og er der overhovedet noget positivt at sige om depressioner - er der ligefrem en 'mening med galskaben'? Manu Sareen har gæster i studiet for at blive klogere på netop det. Medvirkende: Daniel Majholm, Iben Foss og Peter Øvig Knudsen, alle tidligere ramt af depression. Torsten Bjørn Jacobsen - Overlæge ved almenpsykiatrisk afsnit på Psykiatrisk Center København, fmd. for Psykiatrifonden. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 57:00
    Manus manege

    Hvorfor oplever så mange børn angst?

    Her i Danmark oplever mange børn at få angst. I det hele taget synes Manu Sareen, at der er angst over det hele, set i forhold til dengang han læste til pædagog. Men hvad skyldes børns angst? Det er velkendt, at angsten hænger sammen med fare, man hverken kan flygte fra eller nedkæmpe. Men hvad er det, der får tilværelsen til at virke farligere og mere lammende på unge og børn i dag end tidligere? Det har Manu inviteret gæster i studiet for at finde svar på. Medvirkende: Barbara Hoff Esbjørn, Center for angst. Charlotte Diamant, psykolog. Emma Lian Dam Landberg, 17 år, tidligere angstramt. Marie Särs Andersen, Angstforeningen. Mette Carendi, cand. mag. i psykologi. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 57:00
    Manus manege

    Skal manden opgraderes?

    Mens kvinderne er accelereret kraftigt i deres udvikling gennem flere årtier, og står stærkere og mere selvstændigt end nogensinde før - står mange mænd tilbage og aner ikke, hvordan de skal agere. Manu Sareen kender selv til mange mænd, der er ramt af livskriser, faldet igennem, begyndt at drikke eller endte med at kapitulere fuldstændigt. Spørgsmålet er om mandens selvforståelse skal opdateres til 3,0? Derfor har Manu inviteret gæster i studiet til at svare på, hvorfor der er så mange mænd, som falder igennem og bliver sejlet agterud ift. kvinder. Og hvad er mandens rolle egentlig i 2019? Hvordan skal han for eksempel agere i forhold til kvinder? Medvirkende: Mikkel Braginsky, podcaster, debatør og kommunikationsrådgiver. Henriette Højbjerg, sekretariatsleder, DareGender. Sara Skaarup, sexolog, forfatter og journalist. Henning MacDonald Due, journalist og producent af podcasten "Kriser - mænd der fortæller". Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 57:00
    Manus manege

    Bliver man et dårligere menneske af at have magten?

    Der er folketingsvalg i morgen og Manu Sareen synes, det er en god anledning til at undersøge, hvorfor magtfulde mennesker opfører sig, som de gør. Magt handler om frihed til at gøre ting; at kunne handle. Modsat er det med de afmægtige, som er dem uden handlemuligheder, - og når vi taler om magt, er det underforstået, at det er magt over andre. Vi lever i et demokrati og hylder værdier om lighed og frihed; men jo mere dem med magt udfolder deres magt, desto mindre handlefrihed bliver der til os andre. På den måde kan man sige, at magt over andre skal udøves med omtanke. Så lidt som muligt, - måske... Derfor har Manu inviteret de mennesker i studiet, som han tror bedst vil kunne svare på, hvordan dem med magt oplever sig selv og deres egen magt? For hvad gør selve oplevelsen af at have magt ved et menneske? Medvirkende: Rene Gade, medlem af folketinget for Alternativet. Annette Vilhelmsen, tidligere minister og tidligere formand for SF og i dag direktør for Tietgen i Odense. Torben Sangild, Zetland-skribent. Anna Tygesen, Kommunikationsrådgiver, adm. direktør i PR-bureauet WeDo Communication. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 57:00
    Manus manege

    Digitale børn

    Vores børn begynder tidligt med touchskærme, hvad end det er iPad eller smartphones. Digitale medier har forandret livet - på tværs af generationerne. Derfor er Manu Sareen bekymret for, hvilke konsekvenser den tidlige, vedholdende og intense brug af skærme får, både for ham selv og hans voksne børn, der nogle gange virker fortabt i en anden verden. Men især tænker han på, om han burde begrænse adgangen til skærme for familiens yngste; hans toårige datter. Derfor har han inviteret gæster, som kan hjælpe ham både med erfaringer og fakta om dopaminfælder og afhængighed, digitale- og sociale kompetencer. Medvirkende: Alvin Sareen, søn. Eva Hesse, selvstændig eventmager. Andreas Lieberoth, adjunkt i pædagogisk psykologi og mediepsykologi, Aarhus Universitet. Christiane Vejlø, digital trendanalytiker, cand. mag. i medievidenskab med speciale i forholdet mellem mennesker og teknologi og medlem af dataetisk råd. Bent Meier Sørensen, professor i ledelse, politik og filosofi på Handelshøjskolen i København (CBS). Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 56:50
    Manus manege

    Slow Living

    Gennem mange år oplever Manu Sareen, at han har levet sit liv i overhalingsbanen, indtil han var nødt til at skrue ned for tempoet for at være mere til stede i det, han laver. Han har lavet regler for sig selv for at forhindre, at tempoet og listen over ting, han vil nå, og antallet af aftaler, stiger. Forleden faldt Manu så over et begreb, der måske dækker over den livsform, han prøver på at stræbe efter, uden at han vidste det: Slow Living. Nu har han inviteret gæster i studiet, som enten selv lever langsomt eller har særlig viden om Slow Living, for at de kan hjælpe ham på sporet af hvad, der åbenbart får flere og flere mennesker til, at finde en modstrategi til den måde vi lever på, - og hvordan de gør det. Medvirkende: Karen Pallisgaard: Journalist og forfatter. Maja Wesselhoff: Chefredaktør på MinMave.dk. Ole Ditlev Nielsen: Forfatter og foredragsholder. Trine Kolding: Forfatter og tidscoach. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 57:00
    Manus manege

    Nulskrald - Fra dårlig samvittighed og dobbeltmoral til lidenskab og pionerånd

    Klimakrise, forurening og ressourcefråds; vi ved godt, at det ikke kan blive ved med at gå. Manu Sareen har læst om kvinden bag Zero Waste-bevægelsen, Bea Johnson. Hun producerer så lidt affald på et år, at hun kan have det hele i et syltetøjsglas. Helt så radikalt behøver vi nok ikke alle sammen at gå til værks. Men Manu vil gerne have konkrete råd om, hvordan han selv skal prioritere, hvis det reelt skal gøre en forskel for klima og miljø- og han skal undgå unødvendige afsavn. Det skal gæsterne i studiet hjælpe ham med at svare på. Og måske har de også et bud på, hvordan vi alle sammen kan få mere lidenskab, fantasi og handlekraft i spil for kloden, frem for den dårlige miljøsamvittighed, bortforklaringerne og dobbeltmoralen. Medvirkende: Noah Pruzan Jørgensen; gymnasieelev. Signe Wenneberg; forfatter, blogger om miljø, klima og grønt forbrug. Sofie Hviid; Digital redaktør på Grøn Forskel. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 57:00
    Manus manege

    Druk - sådan påvirker alkohol parforholdet!

    I sidste uge fortalte gæsterne i Manus Manege om at være barn i en alkoholikerfamilie. Men det er heller ikke let at være partner, for det er langt fra kun den, der selv drikker, og børnene, som kan få deres liv ødelagt af alkohol. Men hvad det gør ved en kærlighedsrelation, når alkoholen er med som tredjepart... - hvad er der på spil i de forhold, hvor den ene, drikker for meget, mens den anden forsøger at dække over det - ja, måske ligefrem er med til at gøre det muligt at fortsætte drikkeriet. Og hvad skal der til for at komme ud af den onde cirkel, - sammen eller hver for sig. Manu har inviteret gæster, der selv har levet med druk i parforholdet, eller som arbejder med alkohol i parforholdet, for at blive klogere på med-afhængighed. Medvirkende: Lone Pihl Christoffersen, tidligere gift med alkoholiker. Christina Bredahl Frederiksen, afdelingsleder, Tjele. Helle Theede Kragh, Barnets Blå Hus i Svendborg. Kasper Larsen par- og psykoterapeut, København. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 56:32
    Manus manege

    Børn af alkoholikere

    Barndommen med alkohol-afhængige forældre er præget af utryghed, fortielser og frygt. Alle, der har haft misbruget inde på livet, kender til den uberegnelighed som er alkoholens følgesvend. Det har Manu Sareen selv oplevet blandt sine venner - og det fik ham til at kappe forbindelsen, at hans børn var vidner til, når ven drak sig fuld. Den mulighed har alkoholikeres egne børn ikke - mens de er børn. Og en barndom med alkohol sætter sig spor i voksenlivet. Det har fået Manu til at tænke over, hvilken rolle han selv spillede dengang. Og kunne have spillet? Hvad betyder omgivelserne, venner og familie, for at alkoholikere standser misbruget? Medvirkende: Lotte Santa, datter af alkoholiker. Sofie, 12 år. Helle Theede Kragh, leder, Barnets Blå Hus i Svendborg. Tina Overgaard, leder af TUBA. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 57:00
    Manus manege

    Pårørende til transplantations-patienter

    Organtransplantation redder hver dag masser af uhelbredeligt syge mennesker - men selv om lægerne bliver bedre og bedre til det, er der også den bagside ved organdonation, at tiden før- og efter selve indgrebet ikke er uden bekymringer. For patienten, der måske slet ikke når at få et nyt organ, inden døden indhenter dem. Og for de pårørende, der har alle bekymringerne, samtidig med en ukampdygtig ægtefælle, søn/datter eller forælder. Nogle venter i årevis, andre venter forgæves. Og hvad gør det ved en familie når ens kære er på venteliste til et nyt organ? Hvordan takler man alle de svære, finder hjælp, trøst og støtte? Det skal Manus gæster hjælpe ham med at finde svar på. Medvirkende: Karen Heidelbach, stifter og projektleder, Organdonation - Ja Tak! Louise Marie Friis, datter til dobbelt lungetransplanteret. Hanne Jensen, lungetransplanteret, mor til Louise. Helle Birgitte Rantzau, mor til hjertetransplanteret søn. Karin Skov, Transplantationsansvarlig overlæge, AUH Nyresygdomme. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 57:00
    Manus manege

    Den rigtige krop

    Internettet og sociale medier betyder, at mange, og især mange unge, dagligt bombarderes med billeder af deres egne venner og kendte mennesker. Alt gøres så lækkert som muligt. I dag bruger mange de særlige apps, som kan forskønne den måde, de selv ser ud på billederne. Og selv om billederne derude ofte er stærkt redigerede og manipulerede, er det alligevel dem, man har at måle sig med. Både når man selv vil lægge billeder ud, - når man vurderer sin egen krop foran spejlet eller hvis man skal i bad med de andre efter idræt. - Så hvad gør det ved os, når vi bruger de sociale mediers fremstillinger som målestok. Det har Manu Sareen inviteret gæster i studiet for at få svar på. Medvirkende: Caja Erritzøe Christensen, gymnasieelev. Petra Gissel Sparrebro, gymnasieelev. Ditlev Lilholt, gymnasieelev. Polina Hjembæk, Psykolog, rådgiver hos Landsforen. mod spiseforstyrrelser og selvskade. Dorthe Kandi, Chefredaktør Q og instagrammer med profilen; Curvi Kandi. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 57:00
    Manus manege

    Voksne mobber

    Mennesker tildeler hinanden forskellig status i gruppen. Ser op til nogle og ned på andre. Nogle gange prøver vi ligefrem at udstøde andre. Sådan belønner eller straffer fællesskaber deres medlememer. Men når det udarter til mobning, handler vi imod vores egen moral. Vi ved jo godt, at mobning er forkert og at følgerne kan være alvorlige - både på arbejdspladser, mellem venner eller i skolen. Manu Sareen har selv prøvet at mobbe en lærer ud, da han gik i skole - og det er han ikke stolt af i dag. Men hvorfor er mobning så udbredt, når alle godt ved, at det er et spil uden vindere. Så hvad skal der til for at bryde den onde cirkel - og hvad forhindrer at mobning opstår? Det skal gæsterne hjælpe Manu med at finde svar på. Medvirkende: Peter Lund Thorsager, konsulent, tidligere mobbe-offer. Kim Steffensen, landsforeningen mod Voksenmobning. Henrik Høgh Olesen, professor i psykologi, Aarhus Uuniversitet. Tine ravn Holmegaard; erhvervspsykolog, CRECEA. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 57:00
    Manus manege

    Hvad virker imod Ensomhed?

    Mennesker er sociale væsener og har brug for andre for at trives og udvikle sig. Alligevel er der flere hundrede tusinde som føler sig ensomme. Det påvirker både deres livskvalitet og deres helbred. Manu Sareen har også selv mærket følelsen af ensomhed i perioder, hvor han følte sig forladt. Men hvorfor lever nogle mennesker mere permanent i ensomhed og hvad skal der til for, at de kan bryde ud af deres isolation? Det skal gæsterne hjælpe ham med at finde svar på. Medvirkende: Patrick Cakirli, har organiseret en ensomhedsmarch fordi han selv var ensom. Jakob Dahl; ensom, 23 år. Mathias Lasgaard; seniorforsker i mental Sundhed og ensomhed. Camilla Eklander; har startet Facebookgruppe; Ensomme unge og voksne. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 57:00
    Manus manege

    Parforhold - sådan holder man sammen for altid!

    Når vi forelsker os og danner par, så er det jo i håbet om at blive sammen resten af livet. Alligevel bliver omkring halvdelen af alle ægteskaber på et tidspunkt til skilsmisser. Manu Sareen har selv den erfaring med i bagagen, og han leder efter "den hemmelige opskrift" på det langtidsholdbare parforhold. Derfor spørger han par, der har formået at holde sammen i mange, mange år - hvad er det, der har gjort deres forhold langtidsholdbare, og hvordan har de tacklet problemerne undervejs? Medvirkende: Ture Wibrand, gift med Trine. Karen Lumholt, gift med Anders. Dorte Aaen, gift med Jørgen. Kathrine Sara Rasmussen, parterapeut. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 56:35
    Manus manege

    Sport - sådan får flere unge lyst til at dyrke sport !

    Efterhånden som børn bliver ældre udgør dem, som dyrker sport i fritiden, en stadig mindre andel. Og det er skidt, for det er i ungdommen, vores sunde livsvaner skal cementeres. Manu Sareens egne børn er ved at stå af deres aktive sportsliv - og det har han det svært med. For i hans egen opvækst har sport været en værdifuld ramme om hans Liv. Det var på fodboldbanen og i badmintonhallen at han havde mange af de oplevelser med venner og kærester, som har gjort ham til den, han er i dag. Derfor spørger han sin søn, Felix, hvad der får ham til at drosle ned for sport, og spiller bolden videre til eksperter og unge sportsbegejstrede for at høre hvad, der kan få flere unge til at dyrke sport? Medvirkende: Søren Østergaard, leder Center for Ungdomsstudier. Konrad Rohde Madsen, folkeskole 16 år og Sasse Rohde Madsen, 2G, Felix, Manus søn. Jens Bangsbo, professor, centerleder på center for holdspil og sundhed, Jakob Koed, formand for DBUs ungdomsgruppe. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 57:00
    Manus manege

    Kan du lide at være nøgen?

    Manu Sareen har det svært med nøgenhed, både andres og sin egen. F.eks. har hans børn aldrig set ham helt uden tøj, og han bryder sig ikke om at smide tøjet på stranden. Og det undrer ham, hvorfor han har det sådan med sin egen krop - når vi nu ellers lever i en tid, hvor der er rigtig meget nøgenhed omkring os, bare bryster og baller i reklamer osv. Og han er bekymret for, hvad hans hæmninger gør ved hans børn og deres forhold til kroppen. Medvirkende: Kim Øverup, Danske Naturister. Mattias Stølen Due, psykolog og direktør, Center for Familieudvikling. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 56:38
    Manus manege

    Har dit barn en spiseforstyrrelse?

    Hvorfor får nogle unge spiseforstyrrelser? Hvad ligger bag, og hvad gør man ved det, hvis man som forældre har en mistanke om, at ens barn har en spiseforstyrrelse? Det vil Manu Sareen undersøge i denne uges udgave af Manus manege, hvor han har besøg af en kvinde, der har kæmpet med anoreksi, siden hun var barn. En mor og en teenagesøster til en anden kvinde med anoreksi er også i studiet for at fortælle, hvordan spiseforstyrrelsen har påvirket deres familieliv, og hvordan de har tacklet sygdommen. Medvirkende: Helene, tidligere anorektiker; Ulla Hjort, mor til en datter med anoreksi; Frederikke Hjort, søster til en pige med anoreksi; Conni Stenstrup Hagensen, psykoterapeut og afdelingskoordinator i LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade; Ida Barmer, psykolog og frivilligkoordinator i LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 57:25
    Manus manege

    Hvorfor ryger så mange parforhold i grøften?

    Halvdelen af alle ægteskaber ender med en skilsmisse - sådan cirka. Manu Sareen er selv skilt og gift igen, og han har blandt andre to andre fraskilte i studiet, der begge har været gennem en skilsmisse flere gange. Hvorfor går det galt for så mange? Det kan både have med børn og med stress at gøre, som vi skal høre i dag. Medvirkende: Thomas Heurlin, filmproducent og fraskilt. Anna Mejlhede, præst og fraskilt. Helen Lyng Hansen, sygeplejerske og sundhedsplejerske. Søren Marcussen, seniorkonsulent og parterapeut hos Center for Familieudvikling. Vært: Manu Sareen.

    Kultur
  • 55:09
    Manus manege

    Er jeg en god nok far?

    Hvordan en dreng bliver en mand, afgøres af den far, han selv har haft eller den far, han måtte undvære. Det mener gæsterne i det første program af Manus manege. Men mange drenge vokser op uden en mand, der er tæt nok på til at gøre den forskel i deres liv, som er nødvendig for at de kan blive gode mænd. De mangler fædre og rollemodeller. Manus manege er et nyt program på P1, der tager fat i det moderne livs forsøg på at balancere familie, parforhold, børneopdragelse og karriere - helst uden alt for mange fald og knubs undervejs. Medvirkende Birger Vilen; Coach og mental træner for sportsfolk. Finn Korsaa; psykolog og forfatter. Morten Aagaard; præst i Kirkens Korshær. Alvin Sareen; Manu Sareens søn. Michelle Hviid; foredragsholder. Vært: Manu Sareen.

    Kultur