Live kanaler

Masterclasses

Er du bog- eller sprognørd, skrivende eller helt læse-spæd og blot nysgerrig på litteraturens mange hemmeligheder? I denne serie vil ti forfattere der mestrer hver deres genre, føre dig ind i dybet af litteraturens vidtrækkende univers. Med udgangspunkt i mestrenes egne personlige rejser ind i bogstaverne, vil du blive klogere på følelserne, drømmene og tankerne bag alt lige fra skabelsen af krimien til børnebogen. Du vil blive klogere på genrernes særtræk, men også deres fællesnævnere - og forhåbentligt vil du blive inspireret, underholdt og mentalt beriget undervejs. Serien er baseret på foredragsrækken 'Ti Mestre' fra Thiemers Magasin i København.

Kultur

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 1:00:00
    Masterclasses

    Tom Buk-Swienty: biografien

    I denne episode skal du høre Tom Buk-Swienty fortælle om skabelsen af en biografi - et litterært univers hvor vi oplever et udpluk af verdenshistorien gennem en skildring af et menneske. Tom Buk-Swienty er blandt andet kendt for sin biografi om Karen Blixens far, Kaptajn Wilhelm Dinesen. Det er en genre der kræver en stor investering af tid, for at kunne gennemleve og indleve sig i et andet menneskes liv. Tilrettelagt af Kåre V. Poulsen. Redigering af Ida Skjerk.

    Kultur
  • 1:00:00
    Masterclasses

    Hanne Kvist: billedbogen

    Hvordan skaber man en billedbog, som børn elsker? Hvordan undgår man, at billedsiden blot bliver et supplement til den skrevne tekst? Den prisvindende forfatter og illustrator Hanne Kvist er en mester ud i billedbogen. Hun begyndte sin karriere som grafiker, men fik smag for at fortælle og illustrere egne historier. I Masterclassen her fra Thiemers Magasin fortæller hun hvordan den gode billedbog bliver til. Få de bedste råd fra en af Danmarks allerbedste billedbogs-skabere. Lyd og redigering: Mikkel Andersson. Tilrettelæggelse: Kåre V. Poulsen.

    Kultur
  • 1:00:00
    Masterclasses

    Søren Ulrik Thomsen: digtet

    Kan et digt skabe en følelse af, at man har overvundet døden? Er der mere i skriften end i den skrivende? Hvad sker der, når digtet bliver afrundet og dermed løsriver sig fra forfatteren? I denne episode af Masterclasses skal du lytte til Søren Ulrik Thomsens tanker omkring det, at skabe et digt. En genre der befinder sig et sted mellem virkelighed og fiktion, og en genre hvor stof og form går hånd i hånd henimod at blive objekt ude i verden. Tilrettelagt af Kåre V. Poulsen, redigering af Ida Skjerk.

    Kultur
  • 1:00:00
    Masterclasses

    Peder Frederik Jensen: Autofiktion

    Hvornår er fiktion autofiktion, og betyder det noget? Hvordan kan man bruge sig selv og sit eget liv og omdanne det til god litteratur? Og hvad skal man være opmærksom på? I denne episode af Masterclasses skal du lytte til Peder Frederik Jensen, der især er kendt for sin - måske autofiktive - roman "Vold". Lyt med og læn dig ind i autofiktionen! Tilrettelagt: Kåre V. Poulsen. Redigering af lyd: Ida Skjerk.

    Kultur
  • 1:00:00
    Masterclasses

    Hanne Vibeke Holst: samtidsromanen

    Hvad er en god samtidsroman og hvordan skriver man den? Skal den sige læseren noget om samtiden, og hvordan gør man det, uden at blive en forfatter med løftet pegefinger? I denne episode af Masterclasses skal du lytte til Hanne Vibeke Holst, der forhåbentligt kan gøre os meget klogere på netop denne genre. Tilrettelæggelse: Kåre V. Poulsen. Redigering af lyd: Ida Skjerk.

    Kultur