Mennesker og medier

Mediestøtte til de gamle

Mere end 370 millioner skattekroner er nu blevet uddelt til danske medier. Den nye mediestøtte gives primært til indhold og i forhold til antallet af fast tilknyttede journalister. Dermed fik nye, digitale medier adgang til støttekroner mens de gamle, fortrinsvis dagbladene har fået langt hovedparten af pengene. Uholdbart og forkert mener kritikerne. I studiet: Digital iværksætter og tidl. digital udviklingsdirektør i Berlingske, Mads Vad Kristensen, direktør Rasmus Nielsen, Altinget.dk, og direktør Christian Peytz, Peytz & Co. Ugens gæst har skrevet en Ph.D afhandling om danske korrespondenter i Mellemøsten: "Fra øjenvidne til jeg-vidne". Jørgen Skruppeltrang er ugens gæst. Da Storbritannien gav Hong Kong tilbage til Kina i 1997 blev presse- og ytringsfriheden indskrevet i grundloven for den nye, selvstyrende provins. Men kineserne har langsomt men sikkert strammet grebet om pressen mener landets bekymrede journalister. Lasse Jensen orienterer. På falderebet kigger Mennesker og mediers redaktør, Lasse Jensen, på en ny analyse som viser, at de toneangivende aviser i Danmark oftest er enige med den politiske elite. Redaktør og studievært: Lasse Jensen.

    Flere i samme serie

      Nyheder & Aktualitet