Mennesker og medier

Kampagnejournalistik

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Der kommer flere og flere kampagner i danske medier. Journalistik, der over en kortere eller længere periode koncentrerer sig om et bestemt emne, ofte med et bestemt formål. Men kampagner er ikke bare journalistik, det er i høj grad markedsføring. Kan de to mødes? I studiet: Lektor Ralf Andersson, Syddansk Universitet, Chefredaktør Anne Mette Svane, Politiken og Chefredaktør Anders Krab-Johansen, Børsen. Med en samlet omsætning på omkring 1,6 milliarder kroner bliver den kommende fusion mellem Fynske Medier, Syddanske Medier og Jyske Medier, Danmarks tredjestørste aviskoncern. Det nye samarbejde er den største medie-fusion i Danmark, siden Jyllands Posten og Politikens Hus slog pjalterne sammen for mere end ti år siden. Ugens Gæst I studiet er den øverste direktør for det nye Jysk Fynske Medier, Jesper Rosener. Så skal vi tværs over Sundet, hvor den netop overståede valgkamp har budt på en ny statsminister, et udskældt men populært indvandrerkritisk parti og ikke mindst en politisk aktivistisk svensk presse. Lasse Jensen orienterer. I sin ugentlige kommentar giver Lasse Jensen DRs spareplan et par ord med på vejen. Spareplanen og DRs strategi afføder utallige følelser og teorier hos befolkningen - men fortæller også noget helt konkret om et krakeleret fællesskab og de ældre mediebrugere og medarbejdere. Redaktør og studievært: Lasse Jensen. (Sendes også lørdag 11.03 og søndag 3.03).
  • KAMPAGNEJOURNALISTIK

    00:38
  • SVERIGES AKTIVISTISKE MEDIER

    25:34
  • NY BLADKONCERN

    31:15
  • FARVEL TIL FÆLLESSKABET?

    51:58

Flere i samme serie

    Nyheder & Aktualitet