Mennesker og medier

Luderjournalistik

I slutningen af oktober fik en række danske journalister muligheden for at interviewe racerkøreren Kevin Magnussen. Han er en af Danmarks for tiden største sportsstjerner. Han havde sat tid af til at tale med alle de fremmødte journalister solo. Og han ville oveni købet køre en tur med hver af dem i sin Mercedes E63 AMG. Der var bare en række krav. Et af dem: Alle journalisterne skulle love at spørge Kevin Magnussens om hans sponsor, Johnnie Walker whisky. Mennesker og Medier handler i denne uge om det ofte tætte samarbejde mellem virksomheder og journalister. Luderjournalistik, bliver det kaldt i branchen. Derudover en anbefaling af Karsten Lauritzens (V) fortolkning af et af dansk politisk mest forhadte citater og et interview med chefredaktør på MetroXpress Jonas Kuld Rathje. Han har lige ansat en af de implicerede i det, der er blevet kaldt "Danmarkshistoriens største medieskandale", nemlig tidligere Se og Hør-chefredaktør Henrik Qvortrup. Vi spørger Rathje hvorfor. Vært: Hakon Mosbech. (Sendes også 00.05, lørdag 13.03, og søndag 3.03).

    Flere i samme serie

      Nyheder & Aktualitet