Mennesker og medier: Tragedien i Nakskov

Sendt første gang d.

Natten til lørdag omkom fire børn og en mand i en tragisk brandulykke i Nakskov. Efterfølgende - inden myndighederne kendte brandårsagen og havde bekræftet navnene på de omkomne - kunne moren til to af børnene læse om ulykken i Ekstra Bladet. Hun kunne læse navnene på sine to børn og se billeder af dem lege i sneen. Billederne havde Ekstra Bladet taget fra hendes profil på Facebook uden at henvende sig til hende. Efter ulykken udgav en ukendt journalist sig desuden for at være et familiemedlem for at komme i kontakt med pårørende på et hospital.
Mennesker og Medier ser i denne uge nærmere...

Natten til lørdag omkom fire børn og en mand i en tragisk brandulykke i Nakskov. Efterfølgende - inden myndighederne kendte brandårsagen og havde bekræftet navnene på de omkomne - kunne moren til to af børnene læse om ulykken i Ekstra Bladet. Hun kunne læse navnene på sine to børn og se billeder af dem lege i sneen. Billederne havde Ekstra Bladet taget fra hendes profil på Facebook uden at henvende sig til hende. Efter ulykken udgav en ukendt journalist sig desuden for at være et familiemedlem for at komme i kontakt med pårørende på et hospital.
Mennesker og Medier ser i denne uge nærmere på mediernes dækning af ulykken i Nakskov. Er det avisernes opgave at offentliggøre navne og billeder på ofrene fra tragedier som den i Nakskov? Vi taler med politiet, en pressejurist og flere pårørende, bl.a. moren til to af børnene, som er stærkt kritiske over for Ekstra Bladet.
Derudover handler programmet om Googles bijobberi som bibliotekar og en dansk selvudgiver-forfatter i USA, som du helt sikkert ikke kender navnet på, men som i al hemmelighed nu har solgt snart en million bøger.
Vært: Hakon Mosbech.
(Sendes også 00.05, lørdag 13.03,
og søndag 3.03).

Næste udsendelse

P1, 1. mar. 2019 kl. 09:05

Journalistik, etik og tendenser i mediernes maskinrum. Perspektiv, analyse og baggrund på ugens mediehistorier. Kritiske, konkrete og kontante interview med mediernes magthavere. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

Mere Mennesker og medier

Mennesker og medier: Ekstrem politisk propaganda på YouTube

22. feb. 2019 kl. 09:05
0:54:00
Han har flere følgere end de fleste. Rasmus Paludan fra partiet "Stram Kurs" har på rekordtid fået titusindvis af teenagere som fans. Videoer med ekstremt indhold får nemlig ekstra medvind af YouTubes algoritmer, afslører Zetland-journalist Frederik Kulager. Og kommunikationschef Jesper Vangkilde fra YouTube erkender, at der er plads til forbedringer. Men hvad er risikoen for censur af legale, politiske synspunkter?
Michelin-selvsving: Der blev skruet godt op for blusset, da det meste af Medi...
Han har flere følgere end de fleste. Rasmus Paludan fra partiet "Stram Kurs" har på rekordtid fået titusindvis af teenagere som fans. Videoer med ekstremt indhold får nemlig ekstra medvind af YouTubes algoritmer, afslører Zetland-journalist Frederik Kulager. Og kommunikationschef Jesper Vangkilde fra YouTube erkender, at der er plads til forbedringer. Men hvad er risikoen for censur af legale, politiske synspunkter?
Michelin-selvsving: Der blev skruet godt op for blusset, da det meste af Mediedanmark i denne uge varmede op til de årlige Michelinstjerner. Men husk nu, at det franske dækfirma ikke er helligånden, siger Jyllands-Postens madanmelder Niels Lillelund i diskussion med Berlingskes Søren Frank om proportioner og reel betydning af de eftertragtede stjerner.
Riskærs medietække: Med direkte transmission på to landsdækkende tv-kanaler fik Klaus Riskær Pedersen maksimal omtale, da han forleden præsenterede sit nye parti. Og frem mod valget har han - ligesom tre andre kandidater - tilmed sit eget radioprogram på den licensfinansierede Radio24syv.
Minister-spin: Et misvisende ordvalg i en pressemeddelelse om efterkommere af indvandrere blev tirsdag blåstemplet af undervisningsminister Merete Riisager. Og hun lader sig ikke påvirke af, at Ritzau har trukket historier tilbage, fordi de var skrevet på grundlag af misvisende konklusioner.
Kritisk mediechef i fængsel: Chikanen mod frie medier i Filippinerne tager til. Verbale skidtspande på især Facebook er hverdagskost. Og i sidste uge røg chefredaktør Maria Ressa fra netmediet "Rappler" en tur bag tremmer efter kritik af præsident Rodrigo Duterte.
Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.
Vært og producent: Kurt Strand.

Mennesker og medier: Breaking News for skærmjunkier og nyhedszombier

15. feb. 2019 kl. 09:05
0:55:00
Eksplosiv mediesatire er på dagsordenen på teatret Svalegangen i Aarhus, som fra denne weekend retter projektørlyset mod nyhedsmediers fokus på clickbait og følelser i "Breaking News". Instruktør Anne Zacho Søgaard har nemlig sat sig for at undersøge, hvad der sker med mennesker, der "lever med nyhedsfeedets fortættede virkelighed".
DR-nej til krigshøring: En stor tv-høring om Danmarks deltagelse i krigene i Bosnien, Afghanistan og Irak er "ikke aktuel". Det siger DR's tv-chef Emma Kronquist...
Eksplosiv mediesatire er på dagsordenen på teatret Svalegangen i Aarhus, som fra denne weekend retter projektørlyset mod nyhedsmediers fokus på clickbait og følelser i "Breaking News". Instruktør Anne Zacho Søgaard har nemlig sat sig for at undersøge, hvad der sker med mennesker, der "lever med nyhedsfeedets fortættede virkelighed".
DR-nej til krigshøring: En stor tv-høring om Danmarks deltagelse i krigene i Bosnien, Afghanistan og Irak er "ikke aktuel". Det siger DR's tv-chef Emma Kronquist efter offentliggørelse af krigsudredningen i sidste uge - på trods af, at planlægning af en høring ifølge DR-redaktør Christoffer Emil Bruun har været i gang i mere end et år.
Fem år efter Marius: Der var store overskrifter, masser af sendeminutter og forargede interview i store dele af verden, da Zoo i København i februar 2014 aflivede en ung giraf. For også medierne ligger under for det såkaldte "nuttetheds-indeks", konstaterer Zoo-direktør Bengt Holst. Og så går det ofte galt med proportionerne.
Alternativ til Facebook: Danske medier bør lave en fælles platform, så mediebrugerne ikke tvinges til at bruge de sociale medier som nyhedskilde, mener tidligere kulturminister Bertel Haarder. Tanken tiltaler to flittige Facebookbrugere, højskoleeleverne Marek Azoulay og Jeppe Stie-Svendsen.
Filmskole-ballade: Der ingen vej uden om forandringer, hvis danske film, dokumentarer og tv-serier skal klare sig. Derfor skal filmuddannelserne laves om, siger
rektor Vinca Wiedemann. Men hvordan kommer mediebrugerne til at mærke forandringerne?
Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.
Vært og producent: Kurt Strand.

Mennesker og medier: Falck-skandale sender kommunikationsbranchen til tælling

8. feb. 2019 kl. 09:05
0:54:00
Efter en uge med afsløringer af højtbetalte kommunikationsrådgiveres forsøg på at sværte det hollandske ambulanceselskab Bios, er det blevet tid til eftertanke. Hvordan kunne det ske? Hvorfor opdagende ingen, hvad der foregik? Og hvordan skal medierne blive bedre til at gennemskue, når de lader sig bruge i effektive spin-kampagner? Kommunikationsrådgiver Sune Bang og Peter Albæk, rådgiver og partner i Lead Agency, diskuterer Falck-skandalen og dens perspektiver med en af dens "skurke", Advice...
Efter en uge med afsløringer af højtbetalte kommunikationsrådgiveres forsøg på at sværte det hollandske ambulanceselskab Bios, er det blevet tid til eftertanke. Hvordan kunne det ske? Hvorfor opdagende ingen, hvad der foregik? Og hvordan skal medierne blive bedre til at gennemskue, når de lader sig bruge i effektive spin-kampagner? Kommunikationsrådgiver Sune Bang og Peter Albæk, rådgiver og partner i Lead Agency, diskuterer Falck-skandalen og dens perspektiver med en af dens "skurke", Advice-direktør Espen Højlund.
Røgslør over Irak-krig: Vi blev en anelse klogere, da forskere i denne uge præsenterede en udredning om Danmarks ja til at gå med i Irak-krigen i 2003. Men en lang række spørgsmål er fortsat ubesvarede, konstaterer journalist Bo Elkjær, som brugte fire år på at få en interviewaftale med daværende Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen. Og måske er det ganske sigende, at Fogh heller ikke i dag vil svare på Elkjærs spørgsmål.
Klimakamp i spalterne: Skal en avis gå aktivt ind i kampen mod klimaforandringerne - eller skal den tilstræbe en traditionel, objektiv linje? Aktivistisk journalistik var til debat, da energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt - som selv er journalist - onsdag krydsede klinger med chefredaktør Christian Jensen i Politikens gamle trykkerihal i København.
Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.
Vært og producent: Kurt Strand.

Mennesker og medier: Robotter - en god fidus for journalistikken?

1. feb. 2019 kl. 09:05
0:54:00
Om det er prisen på et hus i Fuglevænget, resultatet af en fodboldkamp i serie fem eller en beslutning i kommunens socialudvalg, så kan robotter noget, journalister absolut ikke har tid til. Nemlig at fremskaffe fakta, forfatte enkle artikler og sende dem ud til relevante modtagere. Tilmed er robotjournalistik ifølge svenske erfaringer en god forretning. Men hvad sker med de rigtige journalister af kød og blod? Udviklingsdirektør Kristoffer Gravgaard og nyhedschef Søren Funch fra Ritzau - som...
Om det er prisen på et hus i Fuglevænget, resultatet af en fodboldkamp i serie fem eller en beslutning i kommunens socialudvalg, så kan robotter noget, journalister absolut ikke har tid til. Nemlig at fremskaffe fakta, forfatte enkle artikler og sende dem ud til relevante modtagere. Tilmed er robotjournalistik ifølge svenske erfaringer en god forretning. Men hvad sker med de rigtige journalister af kød og blod? Udviklingsdirektør Kristoffer Gravgaard og nyhedschef Søren Funch fra Ritzau - som er på vej med nye robotinitiativer - trækker perspektiverne op.
Farvel til Kvægtorvet: Efter 11 år i stolen meddelte TV2-direktør Merete Eldrup i denne uge, at hun stopper. Eldrup forlader en tv-station med god økonomi, fortsat fine seertal og rosende ord for sin indsats. Men lige om hjørnet venter internationale streaming-giganter, fortsat ændring af medievanerne og tvivl om helt eller delvist salg af den populære tv-station.
Avislæsere til morgenkaffe: Et medie er ikke kun en radiostation, en tv-kanal eller en avis. Det er også et forsamlingshus, og mængden af arrangementer for brugerne er i hastig vækst. De "gamle" medier er nemlig også "sociale", siger medieforsker. Og det kan de tale med om på Information i København, som forleden havde inviteret til morgenkaffe, filmjournalistik og Lars von Trier-begejstring.
VM i at træde vande: Da Danmark søndag slog Norge i håndboldfinalen i Herning, blev der samtidig sat uofficiel rekord i at holde tv-gryden i kog. For hvad siger udsendte reportere, når de er på live, og når der i en hel time egentlig ikke er noget at fortælle? Måske der er noget at lære fra træde-vande-mesteren anno 1967...
Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.
Vært og producent: Kurt Strand.

Mennesker og medier: Højt spil på VM-sidelinjen

25. jan. 2019 kl. 09:05
0:55:00
Når slutsignalet lyder i håndbold-VM i Herning søndag, bliver der samtidig sat foreløbigt punktum for et massivt bombardement med reklamer for online-spil på TV2. Flere end halvdelen af de 18-30-årige lader sig lokke af gyldne forhåbninger. Og et voksende antal spilreklamer har udviklet sig til en "slamflod", mener Michael Bay Jørsel, leder af Center for Ludomani. Men måske er regulering på vej.
Journalistik i folkeskolen: Magnus Ellegård Hansen går i 7.B på Vestermarksskolen i Vester Skjern...
Når slutsignalet lyder i håndbold-VM i Herning søndag, bliver der samtidig sat foreløbigt punktum for et massivt bombardement med reklamer for online-spil på TV2. Flere end halvdelen af de 18-30-årige lader sig lokke af gyldne forhåbninger. Og et voksende antal spilreklamer har udviklet sig til en "slamflod", mener Michael Bay Jørsel, leder af Center for Ludomani. Men måske er regulering på vej.
Journalistik i folkeskolen: Magnus Ellegård Hansen går i 7.B på Vestermarksskolen i Vester Skjerninge på Sydfyn. Sammen med sine klassekammerater vandt han i denne uge 10.000 kroner i en landsdækkende aviskonkurrence. Og han er, siger han selv, ret god til at gennemskue overdrivelser og fake news på nettet. Lærer Pernille Larsen er enig, og siger, at hendes elever "er meget bevidste om, hvad de skal sortere fra".
Farvel til "Fjæsbogen": Unges forbrug af Facebook er i det seneste år faldet markant, viser ny rapport fra DR's medieforskning. Og selv om verdens største sociale medie er en vigtig adgangsvej til netop de unge, er det på høje tid at udvikle og bruge nye kanaler. Medieforsker Dennis Christensen, DR, diskuterer tendenser og nye muligheder med Nadia Nikolajeva, digital chef på TVMidtVest i Holstebro.
Russisk censur: Fortielser stod i kø, da 123 besætningsmedlemmer på ubåden Kursk omkom i august 2000. I denne weekend er instruktør Thomas Vinterberg premiereaktuel med en spillefilm om katastrofen, som med hans ord blev "afslutningen på den frie presse". De russiske medier blev nemlig slået tilbage til Sovjettidens skrappe censur og overgreb, siger Anna Sharogradskaya, direktør på det regionale presseinstitut i Sankt Petersborg.
Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.
Vært og producent: Kurt Strand.
0:48:29

En psykisk syg kvinde misbruges seksuelt under bæltefiksering

0:37:47

Bonushistorier og anekdoter mens du venter på den nye sæson

2:57:00

Disco Tango á la Trap fra Zatan og et fint besøg fra LaLaLand

1:04:37

Vi har set James Cameron's nye sci-fi film Alita: Battle Angel

0:57:00

Vi taler med hende om karriere, sangskrivning og inspiration

1:55:00

Vi giver dig den nyeste musik, der stadig er under radaren