Live kanaler

Mennesker og medier

De falske bryster

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Mennesker og medier

For nylig kunne man læse i ugebladet Her & Nu, at prinsesse Marie har fået lavet nye bryster i Litauen. Der var bare et problem. Historien passede ikke. Efter forsidehistorien for to uger siden har Her & Nu bragt et dementi, der er blevet kaldt "historisk". "Disse oplysninger var usande," skriver ugebladet blandt andet. Er vi på vej mod engelske tilstande i dansk sladderpresse, eller dækker medierne i virkeligheden kongehuset med fløjshandsker? I dagens program skal vi også på en rejse til Afghanistan. Stik mod udviklingen andre steder i regionen gennemgår medierne i landet en revolution - den frie presse går sin sejrsgang. Men der lurer masser af farer i horisonten. I årevis har Ekstra Bladets debatunivers Nationen været hjemsted for en særdeles grovkornet tone - med ubetinget opbakning fra avisens chefredaktør, Poul Madsen: "I kan bestemt være grænseoverskridende, kværulantiske og totalt for meget. Men I er en del af Ekstra Bladets sjæl," som han har skrevet. Men nu siger Poul Madsen, at han er klar til et opgør med Nationen. Hør, hvad Ekstra Bladets chefredaktør mener sidst i programmet. Vært: Hakon Mosbech. (Sendes også 00.05, lørdag 13.03, og søndag 3.03).