Mennesker og medier
53:46

Nyttige idioter?

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

"Ulovlig" var blandt begrundelserne, da et folketingsflertal for nylig fjernede den såkaldte PSO-afgift. Men en begrundelse bliver ikke rigtig, bare fordi den bliver flittigt gentaget af politikere og medier. "Vildledning", siger journalist Magnus Haslebo, som i denne uge har klaget over en stribe mediers PSO-dækning til Pressenævnet. Magnus Haslebo uddyber og kalder medierne for "nyttige idioter" - to af de indklagede mediechefer svarer på kritikken. Dialog med Facebook: Debatten om censur af et ikonisk og historisk Vietnamfoto på Facebook i september fortsætter. Chefredaktør Espen Egil Hansen fra Aftenposten i Oslo protesterede mod fjernelsen af billedet - og han har efterlyst dialog om det sociale medies magt. Facebook-direktør Patrick Walker siger ja til dialog og lover mere gennemsigtighed. Livsfarlig journalistik i Mellemøsten: Mens krigen hærger forsøger en syrisk journalist at fælde kriminelle boligspekulanter i Damaskus. Og i Cairo udsættes en egyptisk journalist for smædekampagner efter afsløringer om drab i hæren. Det har formentlig aldrig været mere farligt at lave journalistik i Mellemøsten - men måske heller aldrig vigtigere. Henrik Grunnet fra International Media Support korrespondent diskuterer farlig mellemøstjournalistik med DR-korrespondent Michael S. Lund. Vært og producent: Kurt Strand.
  • Journalist: Medierne er politikernes "nyttige idioter"

    00:47
  • Dialog med Facebook

    23:09
  • Livsfarlig journalistisk i Mellemøsten

    31:17