Mennesker og medier: Til kamp mod Tech-giganterne?

Sendt første gang d.

Facebook, Google og Netflix er mediegiganter med stor magt, fordi de styrer en stor del af den information, der finder vej til os. De påvirker, hvad vi læser, ser og hører på nettet. Men hvordan skal de 'gamle' medier forholde sig til de nye? Hvad er alternativet? Og hvorfor kan mediehusene i Danmark ikke finde ud af at lave en fælles dansk og demokratisk platform? Debat med Christian Jensen, chefredaktør på Politiken, Henriette Marienlund, meddiedirektør i DR og Pernille Tranberg, rådgiver og stifter af 'DataEthics'.
Krads mediekritik: Der bliver klippet, afbrudt og vinklet, når journalist...

Facebook, Google og Netflix er mediegiganter med stor magt, fordi de styrer en stor del af den information, der finder vej til os. De påvirker, hvad vi læser, ser og hører på nettet. Men hvordan skal de 'gamle' medier forholde sig til de nye? Hvad er alternativet? Og hvorfor kan mediehusene i Danmark ikke finde ud af at lave en fælles dansk og demokratisk platform? Debat med Christian Jensen, chefredaktør på Politiken, Henriette Marienlund, meddiedirektør i DR og Pernille Tranberg, rådgiver og stifter af 'DataEthics'.
Krads mediekritik: Der bliver klippet, afbrudt og vinklet, når journalister interviewer politikere. Substans er der ikke plads til, og efter få sekunder med en politiker gør en journalist sig klog på, hvad 'idioten' mener... Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, uddyber kritik i et partibetalt Facebook-interview. Og forklarer, hvorfor han ikke stiller op, selv når der er god tid.
Opsigtsvækkende licensfakta: Det kom bag på de fleste - også DR - da Kulturministeriet torsdag offentliggjorde 486 sider fortrolige analyser og bilag om, hvordan Danmarks største mediehus bruger sine penge. For første gang nogensinde er der nu mulighed for, at de forestående medieforhandlinger kan foregå på et oplyst grundlag, vurderer mediekommentator Lasse Jensen. Om det så betyder, at politikerne justerer deres for længst besluttede besparelsesmål, er dog en ganske anden sag...
Virkelighed eller fiktion? I næste uge er der verdenspremiere på danske Per Flys 'Dobbeltspil' om korruption i FN. Filmen er baseret på en virkelige hændelser, og som med Netflix-serien 'The Crown' og NRK's 'Kampen om det tunge vand' vil den dramatiserede historie blive målt og vejet i forhold til det faktuelt korrekte.
Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.
Vært og producent: Kurt Strand.

Mere Mennesker og medier

Mennesker og medier: Medieaftale tavs om internationale tech-giganter

29. jun. 2018 kl. 09:05
0:53:59
Da regeringen og Dansk Folkeparti natten til fredag blev enige om en nye medieaftale var én af de allerstørste medieudfordringer helt fraværende: Googles, Facebooks og YouTubes betydning. Interview med kulturminister Mette Bock og debat med Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen, Radio24syv-direktør Jørgen Ramskov og Berlingskes chefredaktør Tom Jensen. Og gennemgang af Kulturministeriets meget grundige kortlægning af tech-giganternes betydning - en kortlægning, som forsvandt i det m...
Da regeringen og Dansk Folkeparti natten til fredag blev enige om en nye medieaftale var én af de allerstørste medieudfordringer helt fraværende: Googles, Facebooks og YouTubes betydning. Interview med kulturminister Mette Bock og debat med Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen, Radio24syv-direktør Jørgen Ramskov og Berlingskes chefredaktør Tom Jensen. Og gennemgang af Kulturministeriets meget grundige kortlægning af tech-giganternes betydning - en kortlægning, som forsvandt i det medieudspil, der nu er resulteret i en aftale om rammerne for bl.a. DR, TV2, TV2 regionerne, Radio24syv og de private medier de kommende fem år.
Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.
Vært og producent: Kurt Strand.

Mennesker og medier: Da følelserne løb af med TV2

22. jun. 2018 kl. 09:05
0:53:58
Der var for lidt fakta og for mange følelser, da TV2 i foråret 2015 sendte en omdiskuteret dokumentar om HPV-vaccine. TV2's seerredaktør har efter ny kritik gennemgået udsendelsen, og nyhedsdirektør Mikkel Hertz erkender, at den "burde være grebet anderledes an". Han diskuterer den ofte komplicerede sundhedsjournalistik med Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, som også har lært af forløbet om HPV-vaccinen.
Nej til TV2-salg: Regeringens højtprofilerede ønske om at få sat TV2 til salg...
Der var for lidt fakta og for mange følelser, da TV2 i foråret 2015 sendte en omdiskuteret dokumentar om HPV-vaccine. TV2's seerredaktør har efter ny kritik gennemgået udsendelsen, og nyhedsdirektør Mikkel Hertz erkender, at den "burde være grebet anderledes an". Han diskuterer den ofte komplicerede sundhedsjournalistik med Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, som også har lært af forløbet om HPV-vaccinen.
Nej til TV2-salg: Regeringens højtprofilerede ønske om at få sat TV2 til salg inden næste valg, bliver ikke til noget. Torsdag trak Dansk Folkeparti sin støtte til forslaget, fordi "vi ikke er overbevist om, at det skulle være en god idé netop nu". Medieordfører Morten Marinus uddyber og sætter punktum for en uge med højspændt dramatik om en ny medieaftale. Slutfacit bliver et smalt forlig, hvis regeringen kan blive enig med Dansk Folkeparti, for der er ud over TV2-salget en del andre knaster, som skal høvles af... Mediawatch-redaktør Louise Reseke forsøger at rede trådene ud.
Lyd hitter: Oplæste artikler hos onlinemediet Zetland er populære, og lyd fylder nu mere hos abonnenterne end de skrevne artikler. Blandt de daglige tilbud er "fremtidens radioavis", og mere satsning på lyd er undervejs. Men er det nok til at plusser på en bundlinje, der fortsat er plaget af for store udgifter og for små indtægter? Interview med Zetland-direktør og medstifter Jakob Moll.
Tv om journalistik og politik: De seneste fire uger har DR2 sendt dokumentarserien "The Fourth Estate" om The New York Times' dækning af Donald Tumps første år i Det Hvide Hus. En lang række tv-stationer står bag serien, og resultatet er et stykke gennemarbejdet journalistik om et medie i en præsidentiel skudlinje.
Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.
Vært og producent: Kurt Strand.

Mennesker og medier: Milliarder retur til licensbetalere?

15. jun. 2018 kl. 09:05
0:53:59
Med 240.000 licensbetalere i ryggen gjorde et advokatfirma i denne uge klar til retssag mod DR og Skatteministeriet. På vegne af foreningen "Kræv licensmoms tilbage" kan hver eneste sagsøger - hvis de vinder sagen - få næsten 5000 momskroner tilbage. Peter Lunau Larsen fra advokatfirmaet DLA Piper forklarer, hvorfor det har været en fejl at lægge moms på licensopkrævningerne. Men professor og medieekspert Frands Mortensen anfægter, at der overhovedet er basis for den omfattende retssag.
Medie...
Med 240.000 licensbetalere i ryggen gjorde et advokatfirma i denne uge klar til retssag mod DR og Skatteministeriet. På vegne af foreningen "Kræv licensmoms tilbage" kan hver eneste sagsøger - hvis de vinder sagen - få næsten 5000 momskroner tilbage. Peter Lunau Larsen fra advokatfirmaet DLA Piper forklarer, hvorfor det har været en fejl at lægge moms på licensopkrævningerne. Men professor og medieekspert Frands Mortensen anfægter, at der overhovedet er basis for den omfattende retssag.
Mediefest på Bornholm: Når tv-kendisser, toppolitikere og andre med kameratække i disse dage flokkes i Allinge er der masser af billeder og gode historier i kassen til de lokale medier. Tre bornholmske journalister - fra avisen, radioen og tv-stationen - fortæller om de bedste folkemøde-historier. Og hvad der ventes at toppe på dette års mediedagsorden.
Forberedelse, forberedelse og forberedelse: 26 flyveture, 18 kampe og 10 VM-byer er, hvad DR Sportens Andreas Kraul har i kalenderen de kommende uger. Inden afgang til Rusland har researchet, noteret og samlet detaljer i en tyk notesbog, som er hans uundværlige følgesvend undervejs. Og lige inden hans første kampstart lørdag venter et benspænd fra en god ven, som sender et ord, der på en eller anden måde skal med i Krauls fodbold-kommentering.
Samarbejde på norsk: I Bergen har konkurrerende medier - både private og statslige - fundet sammen i en topmoderne media city. Omkring 1200 mediefolk deler café, kantiner og mødelokaler i et hus, som er verdens største. Fordi det er det eneste. Noget lignende er næppe sandsynligt i Danmark, hvor blodige medieslagsmål har kostet dyrt, siger medieforsker Søren Schultz-Jørgensen.
Misbrug af ord? "Historisk" er nok ugens mest anvendte medieord - hæftet på og gentaget om mødet mellem Donald Trump og Kim Jong-Un. Men måske var det ikke spor "historisk", da de to statsledere mødtes i Singapore?
Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.
Vært og producent: Kurt Strand.

Mennesker og medier: Danske film i klemme i medieforlig

8. jun. 2018 kl. 09:05
0:53:56
Færre danske spille- og dokumentarfilm bliver resultatet, hvis regeringen kommer igennem med en tilsyneladende overset detalje i sit medieudspil. Det skal nemlig være slut med at tvinge DR og TV2 til at investere i dansk filmproduktion, og dermed bliver det sværere - eller måske endda umuligt at skaffe penge fra producenter i andre lande. Filmproducenterne Signe Byrge og Stinna Lassen trækker perspektiverne op - og spørger hvorfor en ordning, der fungerer godt, står til at blive lavet om i de...
Færre danske spille- og dokumentarfilm bliver resultatet, hvis regeringen kommer igennem med en tilsyneladende overset detalje i sit medieudspil. Det skal nemlig være slut med at tvinge DR og TV2 til at investere i dansk filmproduktion, og dermed bliver det sværere - eller måske endda umuligt at skaffe penge fra producenter i andre lande. Filmproducenterne Signe Byrge og Stinna Lassen trækker perspektiverne op - og spørger hvorfor en ordning, der fungerer godt, står til at blive lavet om i de aktuelle forhandlinger om en ny medieaftale?
Fyn er fin: Da seks konkurrerende medier sidste år gik sammen om at få 80 procent af de unge fynboer til at stemme ved kommunalvalget, blev de mødt af en del hovedrysten. Målet blev ikke opfyldt, men kampagnen, som blev kaldt "STEM'RNE", virkede. Medierne fik nemlig fat i en målgruppe, der ofte viger langt uden om aviser, radio og tv. Interview med 21-årige Clara Holmskov Hansen fra Odense, 22-årige Frederik Winther Barkholt fra Glamsbjerg og Tv2 Fyn-direktør Esben Seerup.
Løgnefabrikken i Sankt Petersborg: Falske profiler, opslag og nyheder vælter ud på sociale medier i en lind strøm. En del af dem fra en "troldefabrik", som blandt andre journalist Andrey Sosnikov forsøger at afsløre og bekæmpe. Han er med i ny dansk dokumentar af journalist Jakob Gottschau, som med flere film har rettet søgelyset mod medieverdenens måske største udfordring.
Statsminister-overskrifter: Hvad drømte Lars Løkke Rasmussen om, at medierne skulle vinkle på, da han holdt grundlovstale tirsdag om fyrede Oticon-montricer, ligestilling, lighed, frihed og asylsøgere? Han vidste det ikke selv. Siger han. Men havde et håb...
Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.
Vært og producent: Kurt Strand.

Mennesker og medier: Tech-giganter blev væk i grundigt forberedt medieudspil

1. jun. 2018 kl. 09:05
0:53:58
Da regeringen præsenterede sit medieudspil i april var en lang række input fra mere end et års høringer, rapporter og møder udeladt. En aktindsigt viser, at Kulturministeriet lavede et stort og grundigt forarbejde - men at for eksempel bekymring over Googles, Facebooks og Netflix' indflydelse forsvandt i den administrative og politiske proces op mod det færdige udspil. Måske fordi kulturminister Mette Bock var mere optaget af, at gennemføre en på forhånd besluttet "fokusering" af DR end at la...
Da regeringen præsenterede sit medieudspil i april var en lang række input fra mere end et års høringer, rapporter og møder udeladt. En aktindsigt viser, at Kulturministeriet lavede et stort og grundigt forarbejde - men at for eksempel bekymring over Googles, Facebooks og Netflix' indflydelse forsvandt i den administrative og politiske proces op mod det færdige udspil. Måske fordi kulturminister Mette Bock var mere optaget af, at gennemføre en på forhånd besluttet "fokusering" af DR end at lade sig påvirke af tusindvis af input til medieudspillet?
"Krongiwongi" i mediebranchen? Hvis den danske legetøjskoncern Lego opfordrer voksne til at bygge en "Krongiwongi", vil de fleste sige "det kan jeg ikke, for den findes jo ikke". Men hvis tre-årige får samme opfordring, går de i gang med at sætte klodser sammen og løser dermed opgaven. Den erfaring - at tænke ud af boksen - kan også mediebranchen lære af, mener Legos globale direktør for sociale medier og video, Lars Silberbauer.
Sådan undgås åbenhed: "Tilrettelæg arbejdet, så der ikke er offentlighed i det...". Sådan lød en opfordring fra departementschef Sophus Garfiel til medarbejderne i Økonomi- og Indenrigsministeriet for nylig. Udtalelserne blev afsløret tidligere på ugen, vakte en del opsigt og har ført til ny diskussion om den lukkethed, som offentlighedsloven fra 2013 har medført. Og for journalisterne John Hansen, Politiken, og Ulrik Dahlin, Information, er Garfiel-sagen blot et af mange eksempler på, at der er brug for grundlæggende ændringer. SF's Pia Olsen Dyhr er enig, mens Venstres Jan E. Jørgensen mener, at mindre justeringer er nok.
Spids satire: At en tegning ofte siger mere en tusind ord, kan forbipasserende ved Christiansborg i København for tiden få bekræftet. 50 bladtegninger fra de sidste 100 år er udstillet, og der er seismografiske gensyn med blandt andre statsministrene Thorvald Stauning, Jens Otto Krag, Hilmar Baunsgaard, Poul Nyrup Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen.
Skriv til menneskerogmedier@dr.dk.
Vært og producent: Kurt Strand.
0:21:39

1.g'erne bryder ind på gymnasiet, men festen ender fatalt, især for Liv

0:56:58

En kærlighed der ikke er gengældt

0:36:31

- og breakdance, beats og gigantiske ghettoblastere er noget helt nyt

0:25:53

Psykologen kommer med et overraskende bud

0:57:54

The Boss in person

0:14:05

Interview med St. Vincent lige før hendes koncert - et af årets højdepunkter