Live kanaler

Mennesker og medier
54:02

Defensivt medieudspil uden visioner?

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Med tre måneders forsinkelse præsenterede kulturminister Mette Bock torsdag regeringens medieudspil med forventede nedskæringer på DR, Radio24syv og TV2's regioner. Men hvordan vil udspillet gøre danske medier i stand til at klare sig bedre i kampen med de internationale giganter? Og hvad blev der af de tusindvis af input, som er samlet ind via høringer, rapporter og rejser rundt i landet? Interview med Mette Bock, som kalder sit udspil "ambitiøst" - og debat om indhold og visioner med medieordførerne Morten Marinus (DF), Britt Bager (V), Mogens Jensen (S) og Jacob Mark (SF). Samfundets vagthund: Principper var på spil og alt blev sat på et bræt, da New York Times og Washington Post i 1971 offentliggjorde hemmelige dokumenter om USA's krig i Vietnam. Stjerneinstruktøren Steven Spielberg fortæller historien om historien i den premiereaktuelle "The Post". Journalist Peter Christensen, forfatter til bogen "The Scoop", og Informations chefredaktør Rune Lykkeberg diskuterer den ikoniske journalistik og mediernes rolle - og perspektiverer til i dag, hvor, hvor klassiske nyhedsmedier trods benhård konkurrence har en unik chance for at genvinde tabt terræn. Pas på, der kommer ord: I tre dage syder kulturhuset "Nordkraft" i Aalborg af ord på den ottende "Ordkraft"-festival. Tabuer og forbudte ord i den offentlige debat og i medierne er i fokus. Det er nemlig ingen selvfølge at kunne ytre sig uden risiko for konsekvenser, fortæller journalist og "Ordkraft"-bestyrelsesformand Jørgen Pyndt. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.