Live kanaler

Mennesker og medier
53:58

Skal Google og Facebook æde de danske medier?

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Selv om regeringens medieudspil hedder "Nye medier, nye vaner, nye tider" er det blottet for initiativer, der kan dæmme op for de internationale tech-giganter. Forklaringen er, at Danmark alligevel ikke kan stille noget op. Men måske er for eksempel hårdt pressede Facebook efterhånden til at tale med? Dialog om mulige modtræk med digital rådgiver Astrid Haug, Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager og Connie Hedegaard, tidligere formand for Kulturministeriets Public Service-udvalg og nu bestyrelsesformand i Berlingske Media. "Ingen kommentarer": Tavshed er svaret, når journalister spørger kommunale myndigheder om for eksempel tvangsfjernelser af børn. Både politikere og embedsmænd afviser at kommentere konkrete sager, og øger dermed mistilliden til systemet. Det mener journalist Kirsten Holm-Petersen, som i en kronik opfordrer til mere åbenhed - blandt andet med udgangspunkt i en konkret sag i Esbjerg. Men det er lettere sagt end gjort, mener kommunens børne- og kulturdirektør Jørn Henriksen, for der er flere parter at tage hensyn til, når en socialsag skaber store overskrifter. Pressefrihed på polsk: Det går den gale vej for medierne i Polen, konstaterer tidligere præsident Lech Walesa. Og det er skidt, når tv-journalister får besked på, hvad de skal spørge - og ikke spørge politikere om. Walesa var forleden i Billund, hvor både verdens- og lokalpresse fik billeder og interview. Og Mennesker og mediers udsendte mødte ham 38 år efter det første interview i 1980, hvor han var med til at starte processen frem mod Berlinmurens fald i 1989. 50 år med Dansktoppen: I år runder noget af det mest udskældte, omdiskuterede og elskede i DR et skarpt hjørne. Lørdag aften er der dansktop-fest i Herning for et program, som har været gennem flere kanalflytninger og lukninger - bl.a. i 1977, da to en halv million lyttere ikke var et argument for at sende den ugentlige hitliste... Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.