Live kanaler

Mennesker og medier
55:00

Det usynlige Danmark

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Nogle er ufaglærte. Nogle bor til leje. Og nogle lever i udkanterne... Fælles for dem er, at de er temmelig usynlige i toneangivende medier. Journalist og forfatter Lars Olsen er aktuel med bogen "Det forsvundne folk" med en opfordring til redaktører og mediefolk: Drag ud i virkeligheden og gør det usynlige Danmark synligt. Debat med B.T.s chefredaktør Michael Dyrby, Nordjyske-chefredaktør Lars Jespersen og DR-indholdschef Christian Lindhardt. Hvad skal vi med journalister? I denne uge fejrede Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 75års fødselsdag. Og trods udbredelse af sociale medier, er der ifølge fire mediedirektører mere end nogensinde brug for journalister. Radiovært og standupper Huxi Bach er enig, men siger også, at "der er ret meget lort og meget lidt lagkage" i en branche, "hvor det er den store rive, der skal frem". Fordomsfuldt Sverigesbillede: Dansk kritik af svenske mediers svigt i dækning af indvandring, bilbrande og politiske opbrud er forkert, viser en omfattende kortlægning i Sveriges Radio. Årsagen er blandt andet, at vi ved for lidt om hverdagslivet i det store naboland, mener DR-korrespondent Ole Ryborg, som selv bor i Sverige. Geografi for politikere: Da regeringen i forsommeren lavede medieforlig med Dansk Folkeparti, blev det besluttet, at Radio24syvs hovedsæde skal flyttes "vest for Storebælt". Samme krav gælder en ny tv- og en ny radiokanal. Men hvorfor ikke "syd for Storstrømmen", så også Falster og Lolland kunne komme i betragtning? Det forsøger kulturminister Mette Bock at forklare... Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.