Mennesker og medier
55:00

Politisk iscenesættelse med gode tv-billeder

Jubel, håndtryk og selfies mødte statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han tirsdag drog til Lillevang Skole i Allerød i Nordsjælland for at præsentere regeringens folkeskoleudspil sammen med undervisningsminister Merete Riisager. Torsdag gentog sceneriet sig på Morsø Landbrugsskole, for det er efterhånden helt almindeligt, at politiske udspil lanceres langt væk fra kedelige mødelokaler i ministerierne i København. Altafgørende for gennemslagskraften med et folketingsvalg lige om hjørnet er nemlig gode billeder, især til tv. Ulla Pors, chefredaktør TV2 News, diskuterer, hvad der virker - og ikke virker - med kommunikationsrådgiver Eva Svavars, Lead Agency. Kvalitet koster: Vi betaler med data om os selv, når vi googler, surfer på sociale medier og læser gratis nyheder på nettet. Konsekvenserne af den totale overvågning er uoverskuelige. Derfor er det på tide at indse, at kvalitetsindhold koster penge, siger den amerikanske journalist og forfatter Franklin Foer i ny bog, "Verden fra forstanden". Stig Ørskov, direktør i JP/Politikens Hus, har læst bogen og giver bud på, hvordan det skal lykkes at få brugerne til at betale. Journalistik på nye vilkår: Det skabte store overskrifter, da Watergate-journalist Bob Woodward midt i ugen udsendte 632 sider insiderberetning om Donald Trumps første år som præsident. Uforudsigeligheden er et gennemgående tema, ganske som det er for de journalister, der til daglig dækker Det Hvide Hus. Interview med Elisabeth Bumiller, chef for The New York Times' Washington-redaktion. "Rend mig i røven": Der blev ikke sparet på retorikken, da Kirsten Birgit fra "Den korte radioavis" på Radio24syv mandag annoncerede sit farvel til radiostationen. Nyheden bredte sig som en steppebrand og endte blandt andet som en helside i Berlingske. Men måske det hele var et veltilrettelagt mediestunt for at få omtale? Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

    Flere i samme serie

      Nyheder & Aktualitet