Mennesker og medier
55:00

Politikerlede og medieskepsis

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Der var fyldt til sidste sæde, da politikere, journalister og redaktører mandag aften i Kolding diskuterede mediernes tendens til fokus på konflikter i stedet for løsninger og substans. Men selv om der tilsyneladende er enighed om, at journalistikken trænger til fornyelse, så kniber det reelle forandringer. Måske fordi konflikter ofte er "gode" historier - både for medier og politikere? Debat med Ulrik Haagerup, direktør for Constructive Institute i Aarhus, Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på Kristeligt Dagblad, og Pernille Schnoor, folketingsmedlem for Alternativet. Farvel til objektiviteten: Der er kamp om den grønne dagsorden - også i medierne. Men er de til at stole på, når klimaforandringer bliver dækket som "aktivistisk journalistik"? Kan læserne regne med reel og afbalanceret dækning? Og hvordan kan en avis bringe både rejse- og Black Friday-annoncer, samtidig med at den vil være førende på klimaområdet? Politikens chefredaktør Christian Jensen diskuterer dilemmaerne med Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard og Informations mangeårige klimamedarbejder Jørgen Steen Nielsen. Julekalendermandens værksted: 38 år efter at have lavet den måske mest udskældte julekalender nogensinde er tidligere tv-vært og filmskolerektor Poul Nesgaard på slap line på P1 i hele december. Daglige dummyer skal ende med en "rigtig" udsendelse den juleaftensdag. Og undervejs skal julen "transformeres" om til en fejring af det globale fællesskab, fortæller Poul Nesgaard - velvidende, at der efter sidste år kalenderfiasko på P1 vil blive lyttet grundigt efter politisk slagside. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.