Mennesker og medier
54:00

Indvandrerbørn sakker bagud - eller gør de?

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Det gav genlyd, da to ministerier i denne uge offentliggjorde en undersøgelse af, hvordan tredjegenerationsindvandrere klarer sig. Men nuancer og forbehold forsvandt i nyhedskværnen, og konklusionerne holder ikke. Dækningen bekræfter dermed en tendens til at gå efter den negative historie, siger økonom Hjarn Von Zernichow Borberg. Chefredaktør Mette Østergaard fra Berlingske - som var først med historien - svarer på kritikken. Ugens sang: Nummer 162 i Højskolesangbogen fik en del opmærksomhed i denne uge; en to år gammel krænkelse af en CBS-forsker med anden etnisk baggrund fik politikere, lederskribenter og andre meningsdannere til tasterne. Og takket være sociale mediers hurtighed og udbredelse fik historien om "Den danske sang er en ung blond pige" maksimal omtale. Men hvordan nåede den overhovedet - med to års forsinkelse - frem til mediedagsordenen? Mediematador takker af: Efter 50 år i branchen, heraf 37 som chefredaktør, klapper Sjællandske Mediers Torben Dalby Larsen computeren sammen ved årsskiftet. Han er fra en tid uden mobiltelefon, ingen internet og kun én tv-kanal og har stået i spidsen for fire dagblade, 38 ugeaviser og redaktioner i 30 byer. Og som bestyrelsesmedlem i DR har han forsøgt at få skabt sammenhæng og logik i politikernes besparelser på 20 procent. Google strammer op: Resultaterne på verdens største søgemaskine skal være til at stole på, og via samarbejde med etablerede medier skal der være flere "verificerede fakta". Alligevel dukker propaganda og fake news-indslag fra f.eks. tv-stationen "Russia Today" op i søgninger. Og det er et problem, erkender Jon Steinberg, som er Senior Public Policy Manager hos Google i London. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.