Mennesker og medier
55:00

Breaking News for skærmjunkier og nyhedszombier

Eksplosiv mediesatire er på dagsordenen på teatret Svalegangen i Aarhus, som fra denne weekend retter projektørlyset mod nyhedsmediers fokus på clickbait og følelser i "Breaking News". Instruktør Anne Zacho Søgaard har nemlig sat sig for at undersøge, hvad der sker med mennesker, der "lever med nyhedsfeedets fortættede virkelighed". DR-nej til krigshøring: En stor tv-høring om Danmarks deltagelse i krigene i Bosnien, Afghanistan og Irak er "ikke aktuel". Det siger DR's tv-chef Emma Kronquist efter offentliggørelse af krigsudredningen i sidste uge - på trods af, at planlægning af en høring ifølge DR-redaktør Christoffer Emil Bruun har været i gang i mere end et år. Fem år efter Marius: Der var store overskrifter, masser af sendeminutter og forargede interview i store dele af verden, da Zoo i København i februar 2014 aflivede en ung giraf. For også medierne ligger under for det såkaldte "nuttetheds-indeks", konstaterer Zoo-direktør Bengt Holst. Og så går det ofte galt med proportionerne. Alternativ til Facebook: Danske medier bør lave en fælles platform, så mediebrugerne ikke tvinges til at bruge de sociale medier som nyhedskilde, mener tidligere kulturminister Bertel Haarder. Tanken tiltaler to flittige Facebookbrugere, højskoleeleverne Marek Azoulay og Jeppe Stie-Svendsen. Filmskole-ballade: Der ingen vej uden om forandringer, hvis danske film, dokumentarer og tv-serier skal klare sig. Derfor skal filmuddannelserne laves om, siger rektor Vinca Wiedemann. Men hvordan kommer mediebrugerne til at mærke forandringerne? Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

    Flere i samme serie

      Nyheder & Aktualitet