Mennesker og medier
53:59

Vælgerstrømmen vender - og medierne snorksover

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Flere end 200.000 vælgere vil ifølge meningsmålinger kvitte Dansk Folkeparti ved det kommende folketingsvalg. Og det burde være en kæmpestor historie i medierne, som synes mere optagede af spektakulære Klaus Riskær Pedersen, konstaterer kommentator Noa Redington. Han diskuterer valgjournalistik med JydskeVestkystens chefredaktør Mads Sandemand og politisk reporter Orhan Gökcen fra P1's "Orientering". Hvidvask for milliarder: Det vakte opsigt, da Nordea i denne uge endte på Berlingskes forside med tvivlsomme transaktioner. Avisens erhvervsredaktør Peter Suppli Benson og journalist Simon Bendtsen fortæller historien bag den opsigtsvækkende afsløring. Om betydningen af mediesamarbejde på tværs af landegrænser. Og om risikoen for at blive brugt i et politisk spil med tråde dybt ind i Putins Rusland. Det store "like"-monster: Efter at Facebook for ti år siden introducerede den opadvendte tommeltot, er shitstorme, falske nyheder og selvforstærkende ekkokamre blevet en del af vores hverdag. Derfor er der brug for digital dannelse, ikke mindst blandt unge. Reportage og interview om bogen "LIKE - klik her hvis du vil vide, hvad du 'synes godt om'", som blev lanceret på Københavns Universitet torsdag. Krigsrummel i klitterne: Det er slut med den ubekymrede hygge blandt gæsterne på TV2's "Badehotellet", som ved slutningen af sin sjette sæson i denne uge får ros af ellers kritiske anmeldere i hovedstadsmedierne. Blandt andet fordi krigstruslerne i 1939 har fået lov at forstyrre det ellers ubekymrede ferieliv Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

    Flere i samme serie

      Nyheder & Aktualitet