Mennesker og medier
54:00

Jagt på hurtige klik underminerede #Metoo

Etablerede nyhedsmedier havde en stor finger med i spillet, da debatten om seksuelle krænkelser rasede i slutningen af 2017. De fleste historier var negativt vinklet - og det reelle problem blev ikke diskuteret seriøst, konkluderer lektor Camilla Møhring Reestorff fra Aarhus Universitet. Forleden mødtes hun med en flok journalister - og måske havde hun en pointe med sin kritik? Nysgerrig rejse til Europas nye højre: De kæmper mod "islamisering" og "udskiftning" af de europæiske befolkninger. "De identitære" er blevet en markant ungdomsbevægelse i konflikt med etablerede partier og "mainstream"-medier. Journalist Rasmus Hage Dalland forsøger at indkredse dem i højaktuel bog lige inden EU-parlamentsvalget søndag. Medier skaber dialog: Flere end 20.000 var med, da europæiske aviser for nylig lod modsætninger mødes for at diskutere uenigheder om EU. "Et modtræk til vores egne ekkokamre", siger den 34-årige tysker Christian Schiller, som Mennesker og medier mødte i Bruxelles. Dér var også international redaktør Michael Jarlner fra Politiken - én af i alt 15 aviser bag "Europe Talks". Lukkede politiker-øjne: Der skal 90 mandater til et flertal i Folketinget. 90 millisekunder varer et blink med øjnene. Og 90 politikere er foreviget og udstillet af fotograf Klaus Holsting, som med egne ord har skabt "en hyldest til folkestyret" op til valget 5. juni. Stimulerende madprogram: "Det høje køkken" er et nyt hollandsk tv-koncept, der bruger for eksempel cannabis, "magiske" trøfler og vilde svampe som ingredienser. To anerkendte kokke står bag, og de lover "mild, kontrolleret eufori" til dem, som følger deres opskrifter. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

    Flere i samme serie

      Nyheder & Aktualitet