Mennesker og medier
54:11

Tabloid clickbait på nettet

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Kampen om læsernes klik bliver skærpet, når B.T. til nytår siger farvel til den daglige betalingsavis. Overskrifter, billeder og tekst skal fange på få sekunder i konkurrencen med især Ekstra Bladet. Hvad dét betyder for journalistikken, diskuterer B.T.s chefredaktør Michael Dyrby med Ekstra Bladets Poul Madsen. Drop "tv til unge": Det er gennemskueligt og utroværdigt, når f.eks. DR og TV2 forsøger sig med form og indhold specialdesignet til dem, de har sværest ved at få fat i. Sådan lød budskabet fra blandt andre 23-årige Christian Skov og 27-årige Anna Olivia Deyoung, da nyheder forleden var til eksamen på den årlige tv-festival i København. Redningskrans til musikkanaler: DR vil forsøge at redde P6 BEAT og P8 JAZZ. Dog kun hvis et politisk flertal finder de nødvendige penge. Men selv om der er velvilje hos et flertal på Christiansborg, strander redningsforsøget måske i et mediepolitisk ingenmandsland, hvor den ene part venter på den anden. Og omvendt. Interview med DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn. Mørklægning fortsætter: Omstridte paragraffer i offentlighedsloven bliver ikke ændret. Dermed indkasserer S-regeringens støttepartier et markant nederlag. Socialdemokraternes retsordfører Jeppe Bruus forklarer, hvorfor der ikke skal være mere åbenhed i f.eks. ministerierne. Venstre i mediemøllen: Endnu en uge med interne konflikter i Venstre har givet masser af sendetid til kritikere i det såkaldte bagland. Og Lars Løkke Rasmussen har endnu en gang demonstreret, hvordan han mestrer at glide uden om spørgsmål, han ikke har lyst til at svare på. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

    Flere i samme serie

      Nyheder & Aktualitet