Mennesker og medier
54:12

Journalister bundskraber troværdighedsmåling

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Så skete det igen; analyse viser, at danske journalister er ikke til at stole på. Og deres troværdighed er nogenlunde på niveau med bankrådgivere, bilforhandlere og ejendomsmæglere. Den slags målinger kan bare ikke bruges til noget som helst, mener mediesociolog Søren Schultz Jørgensen. Han mødes i debat med Nicolaj Taudorf Andersen, seniorpartner i kommunikationsbureauet Radius, som står bag de årlige troværdighedsmålinger. Klimabøf: Det gav genlyd, da forskere fra Aarhus Universitet i sidste måned konkluderede, at kaffe, slik og alkohol er ligeså store klimasyndere som oksekød. Historien fik massiv omtale i DR, men er siden pillet fra hinanden - og nu fjernet fra dr.dk. Men hvad gør DR fremover for at undgå at falde i nye oksekødsfælder? Interview med ledende redaktionschef Christian Lindhardt. Gennemslagskraft på film: Et par timer i biografmørke gør os muligvis klogere end hundreder af nyhedsindslag på, hvad der foregår i Syrien. Overvejelsen skyldes DR-korrespondent Puk Damsgaard, som har skrevet bogen bag ny film om en ung fotograf, der var gidsel hos Islamisk Stat, "Ser du månen, Daniel". Puk Damsgaard fortæller historien bag filmen, om tilblivelsen og om den risiko hun selv løber, når hun dækker Mellemøsten. Onde algoritmer? Mediedebatter er ofte præget af negativt fokus på de algoritmer, som styrer feeds og præferencer på nettet. Men de usynlige koder er også gode, fordi de kan skabe synlighed. Det mener Mathias Gredal Nørvig, direktør hos den danske spiludvikler SYBO, som siden 2010 har haft stor international succes med "Subway Surfers". Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

    Flere i samme serie

      Nyheder & Aktualitet