Mennesker og medier
54:12

Skal DR fodre tech-giganter med gratis indhold?

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

YouTube, Facebook og Instagram er de foretrukne kanaler, når DR forsøger at få bedre fat i unge lyttere, seere og brugere. Men DR skal holde op med at hjælpe de største konkurrenter med gratis indhold, det mener de danske tv-distributører. Debat med Ulf Lund, direktør Boxer TV, og Henrette Marienlund, mediedirektør i DR. Falske nyheder på skrå brædder: Det bliver til stadighed sværere at skelne mellem rigtigt og forkert. Men måske der er der hjælp at hente i forestillingen "Fake News", som teatergruppen Paradox spiller rundt om i landet i den kommende tid. Instruktør Daniel Wedel sætter sammen med skuespillerne Henriette Rosenbeck og Zach Khadudu ord på løgnens anatomi. Hyldest til Hitler: Der blev ikke sparet på adjektiver og begejstring, når danske Tysklands-korrespondenter rapporterede om nazisternes fremmarch i 1930'erne. Ny bog, "Sidste nyt fra Berlin" fortæller, hvordan pressen var den første stormagt, som Hitler besejrede. Interview med film- og mediehistoriker Lars-Martin Sørensen. Sparerunde på standby: Mulig aflysning af kommende besparelser på mindst 300 millioner kroner i DR må vente til efter nytår. Tidligst i begyndelsen af 2020 kommer der gang i forhandlinger om en ny medieaftale, lød det fra kulturminister Joy Mogensen på tv-konference i denne uge Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

    Flere i samme serie

      Nyheder & Aktualitet