Mennesker og medier
54:11

Hvidvask- eller presseskandale?

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Intet mindre end "århundredets presseskandale" var det, da tre Berlingske-journalister tidligere i år fik Cavlingprisen for afdækning af hvidvask i Danske Bank. Det mener journalist Birgitte Dyrekilde, som i de seneste måneder har anfægtet avisens dokumentation og kilder. Michael Lund fra Berlingskes gravegruppe afviser kritikken og undrer sig over, at Birgitte Dyrekilde ikke har ønsket at se det datamateriale, som ligger bag hundreder af hvidvaskartikler. Børn løser klimaudfordringer: Fem dage på en næsten øde ø uden mobiltelefoner og kontakt med deres forældre... Det er, hvad seks børn har gennemlevet i en serie på DR Ultra, hvor de skulle arbejde sammen om at løse konkrete klimaproblemer. Tilrettelægger og vært Jannik Schow fortæller om meningen med serien. Og om at lave tv for børn i benhård konkurrence med især sociale medier. Stemme til marokkanske kvinder: Tøj, overgreb og tatoveringer er tabuer for mange kvinder i Marokko. Men med korte videoer, optaget på gaden, har de via netmediet "Jawjab" og Facebook fået en stemme i den offentlige debat. Bag initiativet står Fatim-Zahra Bencherki og Sonia Terrab, som fortæller om betydningen af at kunne gå uden om traditionelle, konservative medier. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.