Mennesker og medier
54:12

Farvel til public service?

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Kan moderne mediebrugere sagtens klare sig uden service-tv og -radio? Eller er techgiganternes indflydelse tværtimod et argument for fortsat at have statsstøttede medier? Tidligere DR-generaldirektør Christian Nissen rejser spørgsmålene i ny bog, der kortlægger et tumultarisk forløb op til den medieaftale, der i sommeren 2018 satte DR og public service på en fem år lang slankekur. Streamingvækst: De er vilde med DR1's "Hammerslag", TV2's "Badehotellet" og Netflix-serien "The Crown". Den ældste halvdel af befolkningen har taget streaming til sig, viser DR Medieforsknings rapport om vores medieforbrug i 2019. Og streaming vil vokse endnu mere, når Disney+ snart er tilgængelig på danske skærme. DR-medieforsker Henrik Gregor Knudsen forklarer og perspektiverer. Lokal graverjournalistik: Der blev klappet i Kolding, da TV2 Fyn-journalist Allan Spangsberg tirsdag fik Spadestiksprisen for indslag om et dødsfald på et bosted. Med aktindsigt og stædighed blev en kommunal bortforklaring gennemhullet, fortæller prismodtageren. Historien var én blandt 31 priskandidater, som viser, at der trods ressource-knaphed laves masser af god lokaljournalistik, siger Bruno Ingemann, formand for "Et spadestik dybere". Sandhed eller fiktion? Han er kendt for et billedrigt sprog, evnen til at være i begivenhedernes centrum og for et afslappet forhold til kendsgerninger, når han skrev. Ernest Hemingway er nu - 59 år efter sin død - aktuel med "Udvalgte reportager fra fire årtier". Oversætter, forfatter og journalist Mich Vraa sætter ord på et ikon for generationer i medieverdenen. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.