Mennesker og medier
54:11

Influencere slår anmeldere af banen

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Seks stjerner fra "Fru Thulstrup", ligeså mange fra "BOOKaREST" og fem hjerter fra "Krummes Krummelurer" fik krimiforfatter Anne Mette Hancoks seneste roman "Pitbull" for nylig. Anmeldelserne er skrevet af influencere, som forlag forsyner med nye bøger i god tid. Og som derfor slår de etablerede mediers anmeldere med flere længder. Men de ikke-professionelle anmeldere skriver "dilettantisk, klodset og klumpet", siger Weekendavisens Lars Bukdahl i diskussion med Lindhardt og Ringhof-pressechef Søren Anker Madsen. Dom i spionbogs-sag: "Et rap over nalderne" kalder Politikens chefredaktør Christian Jensen 100.000 kroner i bøde for at have offentliggjort spionchef-bog i 2016 trods et fogedforbud. Bøden blev takseret i Østre Landsret torsdag, og selv om Politiken efterhånden har en del erfaring med at trykke bøger, andre vil have stoppet, kommer det ikke til at ske igen, siger Christian Jensen. Nørdet nichemedie om USA: Han følger tæt med i Demokraternes aktuelle primærvalg. Han skriver kommentarer. Og han udlægger teksten i radio, tv og andre medier. Anders Agner Pedersen, chefredaktør på "Kongressen.com" har gjort amerikansk politik til sit speciale, og han tror på nødvendigheden af specialisering og nichemedier, hvis vi skal forstå verden omkring os. Men økonomisk er det op ad bakke, for der er ingen offentlig støtte til snævre netmedier. Smartphone-journalistik: At lave dybdeborende, undersøgende journalistik til en lille telefonskærm, lyder som en umulig opgave. Men The New York Times synes at have knækket koden med småbidder og såkaldte "takeaways" - bl.a. med en serie om mediemogulen Rupert Murdoch. Modellen er udviklet af Chase Davis, som nu arbejder videre med den på Star Tribune i Minnesota. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.