Live kanaler

Mennesker og medier
54:11

Politisk armslængde-princip inficeret af virus

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Da store dele af Danmark lukkede i marts, måtte også DR og TV2 skære i sendeplanerne. Det skete efter direkte ordre fra Kulturministeriets departementschef, som dermed gik videre, end lovgivningen tillader. Mediejournalist Lasse Jensen har gennemgået forløbet, som hverken Kulturministeriets, DR's eller TV2's ledelser har lyst til at uddybe og diskutere. Jyder og fynboer indtager Sjælland: Der blev skrevet mediehistorie, da Danmarks næststørste aviskoncern, Jysk Fynske Medier, for nylig rykkede over Storebælt med køb af Helsingør Dagblad og en række ugeaviser. Det lokale mediemarked er i hastig forvandling, hårdt presset af svind i annonceindtægterne. Patrick Arendal Fahlström fra Infomedia og Mediascale.dk diskuterer og perspektiverer sammen med Jysk Fynske Mediers bestyrelsesformand Per Westergaard og redaktør Mette Lyhne fra Herlev Bladet. Pressefrihed beskæres i ly af coronaen: Tyrkiet er ét blandt flere lande, som har indskrænket mediers mulighed for at rapportere om virusudviklingen. Pressefriheden var i forvejen begrænset, og det har flere gange ramt tidligere Cumhuriyet-chefredaktør Can Dündar. Han bor nu i Berlin, hvorfra han sender uafhængige nyheder til tyrkerne på Radio Özgür. Et spøgelse i kulissen: Mens Instrukskommissionen graver sig ned i mulige lovbrud i den såkaldte barnebrude-sag, popper ordet "tamilsag" op fra mediernes arkiver. Dramatiske overskrifter er i vente i weekenden, når sagens hovedperson, Venstres næstformand Inger Støjberg, skal afhøres. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.