Live kanaler

Mennesker og medier
55:06

Joe Biden; mediernes nye darling?

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

De var vilde med Obama. Kunne ikke udstå Trump. Og glæder sig tilsyneladende til Biden... Danske mediers dækning af et dybt splittet USA diskuteres af Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard, Radio4-vært Stine Kromann Dragsted og DR's udlandsredaktør Niels Kvale. Sexisme-dokumentar: Medarbejderne på TV2 er fortsat i oprør over beslutning om at stoppe dokumentarudsendelse. Interview med nyhedsvært Cecilie Beck - og med tidligere TV2-medarbejder Marie Ulrich, som med romanen "Love Story" føjer nye sider til #MeToo-bølgen. Corona påvirker medieforbrug: Tv-nyheder fik flere seere, dronningen satte rekord og Netflix fik baghjul af DRTV. Tre markante tendenser i "Medieudviklingen 2020", som udkom torsdag. Dennis Christensen, chef for DR's medieforskning, uddyber og perspektiverer. Udrensning i udskældt nævn: Efter balladen om Radio Loud har kulturministeren udnævnt et nyt Radio- og tv-nævn. Kun én er genganger, faglighed fylder mere og nævnet skal være mere åbent. Interview med den nye formand, CBS-professor Søren Sandfeld Jakobsen. "Supergodt modtaget": Podimo er i luften med "Mads og panelet". Podcasttjenesten vil dog ikke sætte tal på. Måske fordi de er milevidt fra "Sara og monopolet", afløseren til P4's populære lørdagsprogram, med over 1,3 millioner lyttere. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.