Live kanaler

Mennesker og medier
54:09

Forfaldshistorie om DR

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Et markant anderledes DR mødte journalist Anna Elisabeth Jessen, da hun trådte ind i Radiohuset for 40 år siden. I næste uge udsender hun "Huset"; en roman med genkendelige nøglefigurer, begivenheder og politiske opgør om det, der engang var Danmarks måske vigtigste kulturinstitution. Podcasthit: Da DR's "Genstart" gik i luften for et år siden, forudså ingen, at den ville blive blandt de mest lyttede. Flere andre nyhedspodcast klarer sig også godt, for efterspørgslen på baggrund og forklaringer er voksende. DR-redaktionschef Claus Cancel og podcastproducer Katrine Vejby perspektiverer. Debat-fornyelse: De publicistiske medier skal gå sammen om at skabe kurrateret debat - modsat hvad der foregår på Facebook. Sådan lyder et konkret forslag fra Berlingskes chefredaktør Tom Jensen, som tirsdag aften diskuterede mediernes ansvar for polarisering med filosofiprofessor Vincent Hendricks. Doping-fuser: For et år siden afslørede DR og Politiken doping-efterforskning af cykelrytter Jakob Fuglsang. Begge medier bebudede opfølgning af det, der blev opfattet som alvorlige anklager. Men siden da er intet sket. De ansvarlige for de to mediers dækning forklarer hvorfor. Og siger måske "undskyld"? Forkert nyhed: Ugens store historie er "genåbningen" af Danmark. Men Danmark har kun været "nedlukket" i medierne, så hvad er der egentlig at "åbne op"? Statistik med tal om lastbiltrafikken på Storebælt fortæller nemlig om en ganske anden virkelighed end den, der fandt vej til overskrifter og nyhedsintroer. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.