Live kanaler

Mennesker og medier
55:12

Mette F bag facaden

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Hun har været med der, hvor journalister ellers ikke bliver lukket ind. Været tæt på svære corona-beslutninger. Og højspændte, interne konflikter. Interview med Anne Sofie Kragh, som har fulgt statsminister Mette Frederiksen tæt og er nu aktuel med bogen "Det første år". Opgør med techgiganter: Google og Facebook skal ikke bestemme, hvad vi skal tale om. 25 mediechefer vil have regulering og transparens. Men måske en postgang for sent? Diskussion med Berlingskes koncernchef Anders Krab-Johansen, Informations direktør Stine Carsten Kendal og direktør Christina Blaagaard fra Teknologiens Mediehus. Lukket radio spøger stadig: Det var latterligt og populistisk, da Dansk Folkeparti i sommeren 2018 gennemtvang en række krav, der reelt førte til lukning af Radio24Syv. Liberal Alliances tidligere kulturminister Mette Bock reflekterer over et politisk forløb, hvor DR-besparelser overtrumfede redning af den populære radio. Politik uden spin: "Gyseligt", "forfærdeligt" og "skrækkeligt" kaldte tidligere, nu afdøde statsminister Poul Schlüter den omfattende brug af spidoktorer i et af sine sidste interview, bragt i Mennesker og medier i april 2019. Hør eller genhør et bud på et anderledes forhold mellem journalister og politikere. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.