Live kanaler

Mennesker og medier

News og Breaking News

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Mennesker og medier

Der er nyheder og der er "breaking news" - en nyhedsstrøm om en stor begivenhed, der udvikler sig undervejs. Dækningen af bombeterroren i Boston har fået debatten om de tradionelle mediers nyhedsdækning i forhold til sociale net-medier som Twitter til at blusse voldsomt op. Forkerte oplysninger bringes ukritisk videre. Mennesker og medier fortæller om debatten i USA - og en redaktør og to forskere drøfter journalistikkens nye udfordringer på baggrund af Boston-erfaringerne. I studiet Redaktionschef Jacob Kwon, DR2, adjunkt Rasmus Kleis Nielsen, RUC og ekstern lektor Aske Kammer, Københavns Universitet. "Gonzo-journalistik" defineres som "historier med journalisten som hovedperson uden stræben efter objektivitet". Sådan kan man godt beskrive P3 værterne Peter Falktoft og Esben Bjerres tv-serie "Monte Carlo elsker Putin". Sammen har de også det populære P3 program "Monte Carlo" og de er denne uges gæster i programmet. Til slut, i sin ugentlige kommentar, konstaterer Mennesker og mediers redaktør, Lasse Jensen, at store historier kan forblive næsten glemte og upåagtede historier i månedsvis. Redaktør og studievært: Lasse Jensen.