Naturen kalder

Naturen kan give os ro og balance, men den kan også rive og ruske, chokere og overraske. Hver uge tager en alment kendt dansker os med til sit yndlingssted i naturen og kommer hjem med nye indsigter og tankevækkende viden. I denne serie er det naturen, der kalder på at få sin historie fortalt. DR sætter i 2020 fokus på vores natur. "Naturen kalder" er en del af temaet.

Kultur

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 29:15
    Naturen kalder

    Med Anna Emma Haudal på Vejrhøj

    Tiden bliver tynd, når Anna Emma Haudal begiver sig op på toppen af den vældige bronzealdergrav Vejrhøj i Odsherred. Forfatteren og instruktøren bag tv-serien Doggystyle synes, at stedet har en særlig magi over sig. Anna Emma Haudal ser gravhøjene som hellige rum, hvor hun føler sig i kontakt med de mennesker, der har skabt stedet for 3500 år siden. I 'Naturen kalder' møder hun arkæolog Gert Hougaard Rasmussen, som kan fortælle hende mere om gravhøjenes funktion og den enorme bedrift, det var at bygge dem. Tilrettelægger: Diana Bach.

    Kultur
  • 29:41
    Naturen kalder

    Med Jeanette Varberg ved Agger

    Jeanette Varberg er arkæolog og museumsinspektør - kendt som en aktiv og skarp formilder af vores forhistorie og for at levere historiske vinkler på nutidige udfordringer som klimaændringer, konflikt og migration. Hendes yndlingsplet i naturen er kysten ud for ferie- og fiskerbyen Agger i Thy i Nordjylland - et sted i Danmark, hvor det er havets kamp mod landet, der præger historien. Og det er netop noget af det Jeanette Varberg elsker ved stedet - naturens kræfter og elementernes rasen, som for hende sætter mennesket rolle i perspektiv. Og så er hun vild med at samle fossiler. Derfor glæder hun sig til at møde geolog Jan Audun Rasmussen, som er ekspert i uddøde organismer. Tilrettelægger: Bettina Ohlsen.

    Kultur
  • 29:17
    Naturen kalder

    Med Tommy Ahlers i Hornbæk Plantage

    Erhvervsmanden og tidligere minister Tommy Ahlers har engang udøvet civil ulydighed og reddet et træ, der stod til at skulle fældes i Hornbæk Plantage. Han har sommerhus i området og elsker at færdes i skoven med sine børn. Men Tommy Ahlers har ofte undret sig over nogle af de tydelige mærker, som menneskets kamp mod naturen har sat på stedet. I "Naturen kalder" får han en forklaring og ny fascinerende viden om stedets historie fra skovfoged og naturvejleder Torben Hoch. Tilrettelægger: Anders Aamand. (Sendt første gang 10. februar).

    Kultur
  • 30:00
    Naturen kalder

    Med Umut Sakarya på Fyns Hoved

    Kokken Umut Sakarya elsker en vindblæst stenstrand på den nordøstlige side af Fyn: Fyns Hoved. Det var her, han som 13-årig ny tilflytter fra Tyrkiet lærte den danske sommerhuskultur at kende. I "Naturen kalder" genbesøger han stranden og sine oplevelser fra stedet. Umut Sakarya mødes med rav-ekspert Anders Leth Damgaard for at lære selv at finde rav. De smukke klumper af fossilt harpiks blev skabt for 45 millioner år siden og hjælper os til nye indsigter i livet på Jorden, dengang pattedyrene tog over efter dinosaurerne. Tilrettelægger: Diana Bach. (Sendt første gang 3. februar).

    Kultur
  • 29:42
    Naturen kalder

    Med Lars Simonsen i Langesø skov

    Skuespiller Lars Simonsen bor midt i Langesø skov på Fyn. Det er hans absolutte yndlingssted i naturen, og han bruger skoven dagligt, når han går, løber eller rider. I denne udgave af "Naturen kalder" møder han tegneren Ole Lejbach, der lærer ham at se på skovens egetræer på en helt ny måde. Tilrettelægger Anders Aamand.

    Kultur
  • 29:56
    Naturen kalder

    Med Bente Klarlund på Bornholm

    Læge og professor Bente Klarlund er kendt for sit fokus på, hvordan vi kan gå os til sundhed. I "Naturen kalder" viser hun sit yndlingssted frem, en sti langs Helligdomsklipperne på Bornholms nordlige kyst. Her møder hun amatørarkæolog Klaus Thorsen, der åbner døren til en ekstra dimension i naturen. Han fortæller om den lokale dyrkelse af de underjordiske, et magisk folk, som værner om den vilde natur. Tilrettelægger: Diana Bach.

    Kultur