Orientering

Sendt første gang d.

De lokale tolke, som har arbejdet for de danske styrker under indsatsen i Afghanistan, har alt for svært ved at opnå visum og asyl i Danmark. Det mener 500 Afghanistan-veteraner, og det samme mente partier fra både rød og blå blok under valgkampen i sommer. Nu er den aftale, der skal sikre tolkenes sikkerhed imidlertid blevet forlænget. I al stilhed og uden de ændringer, som stribevis af politikere havde lovet. Den 15. maj 1993 stemte danskerne JA til EU, men med fire forbehold. SF's daværende formand, Holger K. Nielsen kunne på valgaftenen ikke forestille sig, at der igen ville blive still...

De lokale tolke, som har arbejdet for de danske styrker under indsatsen i Afghanistan, har alt for svært ved at opnå visum og asyl i Danmark. Det mener 500 Afghanistan-veteraner, og det samme mente partier fra både rød og blå blok under valgkampen i sommer. Nu er den aftale, der skal sikre tolkenes sikkerhed imidlertid blevet forlænget. I al stilhed og uden de ændringer, som stribevis af politikere havde lovet. Den 15. maj 1993 stemte danskerne JA til EU, men med fire forbehold. SF's daværende formand, Holger K. Nielsen kunne på valgaftenen ikke forestille sig, at der igen ville blive stillet spørgsmål til disse forbehold. Men i morgen stemmer vi altså alligevel om, hvorvidt vi skal afskaffe det ene af de fire forbehold - retsforbeholdet - og i stedet få en såkaldte tilvalgsordning. En ordning SF og Holger K. Nielsen i dag går ind for. Vi taler med den tidligere partiformand og spørger ham, hvorfor det nu er blevet tid til at lægge retsforbeholdet på hylden. Og så skal vi i teatret og se en 'ubehagelig' forestilling, hvor publikum skal gøres 'knogleangst'. Det er hensigten med forestillingen No Planet B, der går i Husets Teater i København i disse dage. Halvanden times informativt teater om de verdensomspændende klimaforandringer - de mange udfordringer, moralske dilemmaer og frustrationen over manglende handling. Vi får besøg af teaterstykkets to skuespillere, Maibritt Saerens og Sidsel Agensø.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering
(Sendes også 22.03 og 3.03).

Næste udsendelse

P1, 24. feb. 2019 kl. 17:05

EU vil stramme de regler der skal forhindre hjemmelavede bomber. Den slags har været brugt i flere terrorangreb de seneste år. Stramningerne kommer fordi man er urolige over de IS krigere der nu vender tilbage til Europa. Orientering Europa taler med en terrorforsker om hvor stor truslen mod Europa er fra den kant. I Moldova er der valg denne weekend. Men til hvilken nytte kunne man spørger. For oligarkerne har alligevel styr på landet. Esterne skal også snart til valg. Og her går det godt for et helt nyt parti, der ikke bekender sig til nogen ideologi, kun praktiske løsninger. Vi ser også på Victors Orban nye angreb på EU. Den ungarske premierminister beskylder EU kommissionens formand Jean-Claude Juncker for at stå i ledtog med rigmanden Georg Soros og anklager dem for et komplot mod Ungarn. Det kan virke fjollet og let at tilbagevise. Men for højrefløjen er konspirationsteori et effektivt og farligt redskab, siger Eirikur Bergman, der forsker i populisme og konspirationsteori. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

  • 16:07
    Hør hele udsendelsen
  • 16:08
    NATO-Rusland-Rådet skal drøfte kampfly-krisen
  • 16:15
    Hvad stemmer vi om
  • 16:20
    Holger K: Et nej i morgen kalder på et nyt nationalt kompromis
  • 16:29
    Tilpasning til klimaforandringer i stedet for at flygte
  • 16:36
    Manglende vilje forhindrer klimatilpasning
  • 16:43
    Kritiseret aftale om afghanske tolke forlænget, selvom politikerne lovede at ændre den
  • 16:50
    Sverige sender 1.100 flygtninge og migranter tilbage til Danmark
  • 16:55
    Canada henter 25.000 af de mest udsatte flygtninge i Libanon og Jordan
  • 17:07
    Det britiske Underhus debatterer ja eller nej til britisk krigsførsel mod Islamisk Stat
  • 17:17
    Washington Post beretter fra "The Arab Street"
  • 17:20
    2 graders målet er et omdrejningspunkt i klimadebatten, men kræver det at holde os under den temperaturstigning
  • 17:27
    Afrikas største land står overfor en klimagyser
  • 17:34
    No Planet B
  • 17:42
    Folketinget kan ikke forpligte regeringen til at tilvælge eller ikke tilvælge nye EU-retsakter
  • 17:53
    EU Kommissionen er klar med nyt udspil der skal få virksomheder til at producere mere bæredygtigt og skabe mindre affald

Mere Orientering

Orientering Weekend

23. feb. 2019 kl. 17:05
0:55:00
Den tyske kansler Angela Merkel er trængt i baggrunden efter at have forladt formandsposten i CDU. Den nye formand bryder markant med Merkels linje på flygtningeområdet, og nogle lokale afdelinger af CDU i Østtyskland er forbeholdne over for at få kansleren på besøg i en valgkamp.
Hør om den interne diskussion i partiet og presset på Angela Merkel. Et usædvanligt skænderi mellem det estiske og det danske finanstilsyn er brudt ud. Den estiske formand overvejer at offentliggøre al korrespondan...
Den tyske kansler Angela Merkel er trængt i baggrunden efter at have forladt formandsposten i CDU. Den nye formand bryder markant med Merkels linje på flygtningeområdet, og nogle lokale afdelinger af CDU i Østtyskland er forbeholdne over for at få kansleren på besøg i en valgkamp.
Hør om den interne diskussion i partiet og presset på Angela Merkel. Et usædvanligt skænderi mellem det estiske og det danske finanstilsyn er brudt ud. Den estiske formand overvejer at offentliggøre al korrespondance mellem de to tilsyn i forbindelse med hvidvask-skandalen i Estland. Hør hans opfattelse af sagen. Og så var det den store cykeluge: Begejstringen over at få Tour de France til Danmark er enorm hos ministre og borgmestre langs ruten. Men er det en god forretning? Brandingeksperter var ikke sene til at mane til besindighed. Orientering Weekend undersøger, hvilken form for turisme, en Tour kan trække med sig.
Vært: Brita Kvist.

Orientering

22. feb. 2019 kl. 16:05
1:55:00
YouTube har netop lukket 400 kanaler og deaktiveret kommentar-funktionen på millioner af videoer. Det er sket for at forhindre, at pædofile systematisk udnytter videoer, som mindreårige medvirker i. Og det rammer et større problem med billeder af børn - for hvornår er de ulovlige, og hvornår er de helt uskyldige, men bliver udnyttet på ulovlig vis? Det taler vi om med Flemming Kjærside, leder af den afdeling i Rigspolitiet, som beskæftiger sig med seksualforbrydelser på nettet.
Regeringens p...
YouTube har netop lukket 400 kanaler og deaktiveret kommentar-funktionen på millioner af videoer. Det er sket for at forhindre, at pædofile systematisk udnytter videoer, som mindreårige medvirker i. Og det rammer et større problem med billeder af børn - for hvornår er de ulovlige, og hvornår er de helt uskyldige, men bliver udnyttet på ulovlig vis? Det taler vi om med Flemming Kjærside, leder af den afdeling i Rigspolitiet, som beskæftiger sig med seksualforbrydelser på nettet.
Regeringens planer for udflytningen af 7.900 statslige arbejdspladser er godt på vej til at blive virkelighed. Men indtil videre er kun hver femte medarbejder flyttet med. Det viser den første samlede status på regeringens to udflytningsrunder. Vi ser nærmere på udflytningen i dagens program.
Under en debat i Folketingssalen beskyldte Enhedslistens Pelle Dragsted i går Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth for at komme med en racistisk udtalelse. Det fik Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, til hurtigt at gribe ind. Vi har fået en kommentar fra Pia Kjærsgaard, og taler med Pelle Dragsted og tidligere Christiansborg-journalist, Kaare R. Schou om tonen i Folketinget.
Karen Hjulmand og Søren Carlsen er værter.
Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

21. feb. 2019 kl. 16:05
1:55:00
"Det er en drøm, der går i opfyldelse". Sådan lød ordene fra statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag, da han på et stort anlagt pressemøde bekræftede, at Tour de France kommer til Danmark i 2021. Erhvervsminister Rasmus Jarlov supplerede med at forsikre om, at det bliver en overskudsforretning. Vi får besøg af en ekspert, som ikke er helt så sikker.
I ly af de lave boligrenter har realkreditselskaberne skruet prisen markant op for boliglån. Det viser ny rapport fra Konkurrencestyrelsen. Er...
"Det er en drøm, der går i opfyldelse". Sådan lød ordene fra statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag, da han på et stort anlagt pressemøde bekræftede, at Tour de France kommer til Danmark i 2021. Erhvervsminister Rasmus Jarlov supplerede med at forsikre om, at det bliver en overskudsforretning. Vi får besøg af en ekspert, som ikke er helt så sikker.
I ly af de lave boligrenter har realkreditselskaberne skruet prisen markant op for boliglån. Det viser ny rapport fra Konkurrencestyrelsen. Er det rimeligt at realkreditselskaberne har drejet gebyrskiven i skyggen af de lave renter? Vi tager en debat med Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark og Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.
I modsætning til udenrigsminister Anders Samuelsen mener justitsminister Søren Pape Poulsen ikke, at Danmark kan nægte danske syrienkrigere at komme hjem. Udmeldingen kommer efter flere dages debat om, hvorvidt man skal tage imod danske statsborgere, der har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien. Vi taler med to journalister, der har indgående kendskab til syrienskrigerne.
Brita Kvist og Søren Carlsen er værter.
Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

20. feb. 2019 kl. 16:05
1:49:57
Om en uge træder en ny whistleblowerordning i kraft hos politiet. Ifølge regeringen får ansatte dermed lettere ved at råbe op og forhindre kritisable sager som Tibetsagen. Men det er svært at se, hvordan whistleblowerordningen vil kunne forhindre en ny tibetsag. Det mener formanden for akademikere i politiet, Malte Conrad, som Orientering har talt med.
I Sverige har salget af økologi i supermarkederne fået alvorlig konkurrence af vegetariske fødevarer. De største svenske dagligvarekæder har...
Om en uge træder en ny whistleblowerordning i kraft hos politiet. Ifølge regeringen får ansatte dermed lettere ved at råbe op og forhindre kritisable sager som Tibetsagen. Men det er svært at se, hvordan whistleblowerordningen vil kunne forhindre en ny tibetsag. Det mener formanden for akademikere i politiet, Malte Conrad, som Orientering har talt med.
I Sverige har salget af økologi i supermarkederne fået alvorlig konkurrence af vegetariske fødevarer. De største svenske dagligvarekæder har tilsyneladende droppet de seneste års fokus på økologi til fordel for andre grønne dagsordner. Vi ser på, om det også kan blive en dansk tendens.
Svalbardtraktaten bliver tit fremhævet som et eksempel på fredeligt internationalt samarbejde. Men en konflikt mellem Norge og EU viser, at traktaten hele tiden er til diskussion. Balladen handler om, hvem der har ret til den store delikatesse, snekrabber. Vi taler med en ekspert om sammenhængen mellem snekrabber og internationalt samarbejde.
Brita Kvist og Søren Carlsen er værter.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

19. feb. 2019 kl. 16:05
1:49:59
Folketingets partier er låst af opstillingssystemer og partiprogrammer. Der er brug for innovation, udvikling og en ny strategi. Ordene kommer fra erhvervsmanden, Klaus Riskær Pedersen, der nu har præsenteret sig som kandidat til Folketinget. Vi ser nærmere på Klaus Riskærs erhvervskarriere i dagens program.
Tidligere har den franske stat afvist at hente syrienskrigere hjem til retsforfølgelse i Frankrig. Nu har den franske regering tilsyneladende ændret holdning af frygt for, at tilfangetagn...
Folketingets partier er låst af opstillingssystemer og partiprogrammer. Der er brug for innovation, udvikling og en ny strategi. Ordene kommer fra erhvervsmanden, Klaus Riskær Pedersen, der nu har præsenteret sig som kandidat til Folketinget. Vi ser nærmere på Klaus Riskærs erhvervskarriere i dagens program.
Tidligere har den franske stat afvist at hente syrienskrigere hjem til retsforfølgelse i Frankrig. Nu har den franske regering tilsyneladende ændret holdning af frygt for, at tilfangetagne syrienskrigere forsvinder i den blå luft. Vi får en status fra Paris.
Landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet er ikke faldet med Landbrugspakken. Tværtimod er den steget, viser den første samlede afrapportering. Landbruget siger, at det skyldes store mængder regn i 2017. Vi spørger miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann Jensen, om han er tilfreds med resultatet.
Marianne Skovlund og Karen Hjulmand er værter.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering
0:48:29

En psykisk syg kvinde misbruges seksuelt under bæltefiksering

2:57:00

Den ultimative festmagi - det er os du gerne vil i byen med!

0:37:47

Bonushistorier og anekdoter mens du venter på den nye sæson

1:04:37

Vi har set James Cameron's nye sci-fi film Alita: Battle Angel

2:57:00

Forvent weekendstemning, nyheder, hitlister og nye udgivelser

1:57:00

Kom ind i den lukkede verden, der ligger bag hitsene og stjernerne