Orientering

Sendt første gang d.

For to uger siden var der jubelscener i Gambia da landets berygtede diktator Yahya Jammeh tabte valget. Men glæden var kort. For Jammeh nægter at træde tilbage, og militæret har besat valgkommissionens bygning. Og så er hærværkstilfælde taget til imod personer på den yderste højrefløj. Et af ledelsesmedlemmerne i den islamkritiske bevægelse "For Frihed", har fået smadret sit advokatkontor totalt, og går nu med skudsikker vest. Tom Carstensen fortæller, hvordan den voldelige adfærd på de politiske yderfløje er eskaleret. Statsrevisorerne offentliggør i dag en beretning om SKATs kontrol med u...

For to uger siden var der jubelscener i Gambia da landets berygtede diktator Yahya Jammeh tabte valget. Men glæden var kort. For Jammeh nægter at træde tilbage, og militæret har besat valgkommissionens bygning. Og så er hærværkstilfælde taget til imod personer på den yderste højrefløj. Et af ledelsesmedlemmerne i den islamkritiske bevægelse "For Frihed", har fået smadret sit advokatkontor totalt, og går nu med skudsikker vest. Tom Carstensen fortæller, hvordan den voldelige adfærd på de politiske yderfløje er eskaleret. Statsrevisorerne offentliggør i dag en beretning om SKATs kontrol med udbetaling af negativ moms - også kaldet momsrefusion. Flere frygter, at der kan være tale om en ny milliardskandale i SKAT. Vi kigger nærmere på sagen.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Næste udsendelse

P1, 17. feb. 2019 kl. 17:05

En diplomatisk strid mellem Norge og Polen har på ny skabt røre om det norske børneværn. "Stop the barneverket!" står der på demonstranternes skilte i flere østeuropæiske lande. For Polen er kun det seneste land, der er krydser klinger med de norske myndigheders praksis for tvangsfjernelse af børn. Gennem de sidste 7 år har stadigt flere lande protesteret højlydt. Og også internt i Norge møder systemet kritik. Orientering Europa spørger, hvor meget der er konkret kritik af systemet og sager og hvor meget, der handler om forskellige kulturelle opfattelser af familie og privatliv? Hør også om den komplicerede politiske situation i Spanien og hvordan EU forholder sig til spørgsmålet om Cataloniens selvstændighed. Vært Brita Kvist Hansen. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Mere Orientering

Orientering Weekend

16. feb. 2019 kl. 17:05
0:54:57
Donald Trump appellerer til sine kernevælgere med kampen for en grænsemur. Men det er en risikabel strategi at stå fast på det symbolske projekt, for de republikanske vælgere, der ikke er så stærke Trump-tilhængere, rykker muligvis væk.
Der er valg i Afrikas folkerigeste land Nigeria. De unge er frustrerede over en stærkt voksende arbejdsløshed og gamle politikere, der mest sørger godt for sig selv. Men der er nye politiske vinde på vej. Hør også om kampen om, hvordan Finanstilsynet skal se u...
Donald Trump appellerer til sine kernevælgere med kampen for en grænsemur. Men det er en risikabel strategi at stå fast på det symbolske projekt, for de republikanske vælgere, der ikke er så stærke Trump-tilhængere, rykker muligvis væk.
Der er valg i Afrikas folkerigeste land Nigeria. De unge er frustrerede over en stærkt voksende arbejdsløshed og gamle politikere, der mest sørger godt for sig selv. Men der er nye politiske vinde på vej. Hør også om kampen om, hvordan Finanstilsynet skal se ud, for at det kan bekæmpe snyd og hvidvask med større kraft.
Vært: Brita Kvist.

Orientering

15. feb. 2019 kl. 16:05
1:49:57
Kina har givet Danmark en gave, nemlig to store pandaer. Men de to pelsede dyr lander på et tidspunkt, hvor de storpolitiske bølger går højt mellem Vesten og Kina. Senest har Sverige netop hjemkaldt sin ambassadør i Kina efter en strid om den kinesisk fødte, svenske boghandler, Gui Minhai. Vi får blandt andet en status fra Hong Kong, og taler med den videnskabelige direktør i København Zoo, Bengt Holst.
Det er lykkedes Gældsstyrelsen at inddrive en milliard kroner mere i 2018 end året før. D...
Kina har givet Danmark en gave, nemlig to store pandaer. Men de to pelsede dyr lander på et tidspunkt, hvor de storpolitiske bølger går højt mellem Vesten og Kina. Senest har Sverige netop hjemkaldt sin ambassadør i Kina efter en strid om den kinesisk fødte, svenske boghandler, Gui Minhai. Vi får blandt andet en status fra Hong Kong, og taler med den videnskabelige direktør i København Zoo, Bengt Holst.
Det er lykkedes Gældsstyrelsen at inddrive en milliard kroner mere i 2018 end året før. Det viser et udkast til en rapport om håndtering af de offentlige restancer, som Rigsrevisionen står bag. Inddrivelsen sker på trods af udfordringer med udflytning og mange nye medarbejdere. Vi får en forklaring på tallene fra Gældsstyrelsen.
Den danske turistorganisation, Wonderful Copenhagen, kunne i dag meddele, at 2019 bliver et rekordår for antallet af krydstogtskibe i danske havne. Men skibene forurener enormt meget, når de lægger til i Fredericia, Rønne eller Københavns havn. Vi taler med en ekspert om konsekvenserne for miljøet.
Mathias Bay Lynggard og Karen Hjulmand er værter.
Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

14. feb. 2019 kl. 16:05
1:49:57
Regeringen og et flertal i Folketinget vil begrænse brugen af samfundstjeneste til voldsdømte. Det skal ske af hensyn til ofrene. Men forslaget kan faktisk resultere i flere voldsofre, hvis det bliver vedtaget, siger Det Kriminalpræventive Råd. Vi spørger rådet om, hvilken betydning samfundstjeneste har for kriminalitet.
De militante, islamistiske terrorister i Boko Haram har øget presset på regeringshæren i Nigeria. Terroristerne har hidtil fordrevet millioner af mennesker, men nu har angre...
Regeringen og et flertal i Folketinget vil begrænse brugen af samfundstjeneste til voldsdømte. Det skal ske af hensyn til ofrene. Men forslaget kan faktisk resultere i flere voldsofre, hvis det bliver vedtaget, siger Det Kriminalpræventive Råd. Vi spørger rådet om, hvilken betydning samfundstjeneste har for kriminalitet.
De militante, islamistiske terrorister i Boko Haram har øget presset på regeringshæren i Nigeria. Terroristerne har hidtil fordrevet millioner af mennesker, men nu har angreb på byer og landsbyer sendt endnu flere mennesker på flugt. Det hele sker op til det kommende præsidentvalg. Kommunikationschef for FNs fødevareprogram i Nigeria, Inger Marie Vennize, fortæller os mere om situationen, og vi taler med en ekspert om den 10 år lange kamp mod Boko Haram.
Rusland er på vej med lovgivning, der vil skabe et online jerntæppe rundt om det russiske internet. Det skal beskytte Rusland mod cyberangreb. Lovforslaget er et modsvar til USAs cybersikkerhedsstrategi, der blev vedtaget sidste år, hedder det. Vi taler med en ekspert om russernes intentioner.
Mathias Bay Lynggaard og Kristoffer Meinert er værter.
Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

13. feb. 2019 kl. 16:05
1:55:00
En polsk konsul i Norge er blevet bedt om at forlade landet efter, at han har blandet sig voldsomt i sager om tvangsfjernelse af børn. Samtidig har han sørget for asyl i Polen til to norske kvinder, der var bange for, at myndighederne ville fjerne deres børn. Vi ser nærmere på striden i dagens program.
Det kinesiske styre er længe blevet skarpt kritiseret på grund af behandlingen af det muslimske mindretal, uighurerne. Men nu tyder det på, at situationen for mindretallet er blevet endnu værr...
En polsk konsul i Norge er blevet bedt om at forlade landet efter, at han har blandet sig voldsomt i sager om tvangsfjernelse af børn. Samtidig har han sørget for asyl i Polen til to norske kvinder, der var bange for, at myndighederne ville fjerne deres børn. Vi ser nærmere på striden i dagens program.
Det kinesiske styre er længe blevet skarpt kritiseret på grund af behandlingen af det muslimske mindretal, uighurerne. Men nu tyder det på, at situationen for mindretallet er blevet endnu værre. Senest har Tyrkiet langet kraftigt ud mod Kina. Vi taler med en ekspert om forholdene for uighurerne.
Datatilsynet har opgjort alle anmeldelser af brud på de nye persondataregler, som trådte i kraft sidste år. Størstedelen handler om personoplysninger sendt til en forkert modtager. Vi får besøg af en it-specialist fra Datatilsynet, der fortæller, hvordan mange af os allerede bryder reglerne. Vi spørger også en dataetiker om, hvordan hun ser på anmeldelserne.
Brita Kvist og Kristoffer Meinert er værter.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

12. feb. 2019 kl. 16:05
1:55:00
Et nyt begreb er kommet på dagsordenen: self-cleaning. Fænomenet er især blevet aktuelt, fordi it-virksomheden Atea har fået ordrer for over 1 milliard kroner til det offentlige, på trods af en millionbøde og fængselsdomme til tidligere chefer. Men hvad er self-cleaning? Det ser vi på.
Det Udenrigspolitiske Nævn skal høres inden Danmark træffer store beslutninger om udenrigspolitikken. Det står skrevet i Grundloven. Men det sker sjældent, lyder det fra tidligere medlem af nævnet, Søren Sønde...
Et nyt begreb er kommet på dagsordenen: self-cleaning. Fænomenet er især blevet aktuelt, fordi it-virksomheden Atea har fået ordrer for over 1 milliard kroner til det offentlige, på trods af en millionbøde og fængselsdomme til tidligere chefer. Men hvad er self-cleaning? Det ser vi på.
Det Udenrigspolitiske Nævn skal høres inden Danmark træffer store beslutninger om udenrigspolitikken. Det står skrevet i Grundloven. Men det sker sjældent, lyder det fra tidligere medlem af nævnet, Søren Søndergaard. Vi taler med ham og undersøgelsesleder i Krigsudredningen, Rasmus Mariager.
Salget af legaliseret marihuana er væsentligt lavere end myndighederne og cannabisbranchen havde forventet. Californien er en af de 11 stater i USA, der har gjort marihuana lovlig. Det skete for lidt over et år siden. Vi ser nærmere på udviklingen i San Diego.
Mathias Bay Lynggaard og Karen Hjulmand er værter.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering
1:57:00

Vi går ind i den lukkede verden, bag hitsene og superstjernerne

2:56:00

Må man egentlig grine af de ting, der er svære at tale om?

0:55:58

Må vi bruge henrettede kinesiske fangers organer til forskning?

0:56:38

Hvad gør man ved det, hvis ens barn får en spiseforstyrrelse?

1:45:00

Venner og musikere fortæller røverhistorier fra musikbranchen

0:57:17

Hvad siger psykologien om tinder og om den langvarige kærlighed?