Orientering

Sendt første gang d.

Orientering har i denne og i sidste uge sat fokus på områder i Danmark - som Als i Sønderjylland og Thyholm i Nordvestjylland - der oplever store forandringer og usikkerhed i arbejdslivet i de her år selvom vi samtidigt oplever vækst og fald i arbejdsløsheden. Det er de samme tegn på usikkerhed og frygt som er grundelementer i Europas krise og nedbrydning. Globaliseringen, udflytningen af arbejdspladser, højrepopulismens fremmarch og hadet mod migranter. I dag ser vi nærmere på koblingen mellem disse overordnede tendenser i Danmark og resten af Europa. Den amerikanske miljøstyrelse EPA har...

Orientering har i denne og i sidste uge sat fokus på områder i Danmark - som Als i Sønderjylland og Thyholm i Nordvestjylland - der oplever store forandringer og usikkerhed i arbejdslivet i de her år selvom vi samtidigt oplever vækst og fald i arbejdsløsheden. Det er de samme tegn på usikkerhed og frygt som er grundelementer i Europas krise og nedbrydning. Globaliseringen, udflytningen af arbejdspladser, højrepopulismens fremmarch og hadet mod migranter. I dag ser vi nærmere på koblingen mellem disse overordnede tendenser i Danmark og resten af Europa. Den amerikanske miljøstyrelse EPA har nu fået en chef som har viet en del af sit hidtidige virke til at bekæmpe selvsamme styrelse. Hans navn er Scott Pruitt, han var tidligere justitsminister i olie- og gas staten Oklahoma og har rejst en stribe retssager mod den styrelse, han nu skal lede. Så hvilken klima- energi og miljø-linje kan vi forvente, at han vil styre efter? Og så mener biskoppen af Roskilde, Peter Fischer Møller, og tidligere PET-chef, Jakob Scharf, at debatten om bederum og danskhed kan være med til at skabe mere religiøs ekstremisme. Det blev de enige om til en konference i dag, som den kristne organisation Danmission, stod bag.
Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering

Næste udsendelse

P1, 11. dec. 2018 kl. 16:07

www.dr.dk/orientering

  • 16:07
    Hør hele udsendelsen
  • 16:08
    Den britiske Brexit minister siger, at EU-indvandrere til Storbritannien kan regne med at blive i landet i mange år
  • 16:16
    Stor forandring og usikkerhed på det danske arbejdsmarked
  • 16:25
    Gråt guld blandt alderdommen
  • 16:40
    Kunstner fra De Vestindiske Øer skildrer kolonitiden og slavernes liv i sin kunst
  • 16:47
    Debat: Et flertal uden om regeringen strammer udlændingeloven
  • 17:08
    Stor forandring og usikkerhed på det danske arbejdsmarked
  • 17:16
    Jobpræmieordning kan fjerne jobs fra Udkantsdanmark
  • 17:24
    Danmark kæmper for særlig adgang for danske jobsøgere i EU-systemet
  • 17:30
    Ny klimaskeptisk chef for amerikansk miljøstyrelse vil få modstand fra de 15.000 ansatte
  • 17:38
    Fremtiden kan være usikker, men ikke uden muligheder
  • 17:46
    Biskop og tidligere PET-chef vil bruge dialog mod ekstremisme

Mere Orientering

Orientering

10. dec. 2018 kl. 16:07
1:53:00
Lige nu forhandler repræsentanter fra FNs medlemslande til den internationale klimakonference, COP24, om rammerne for fremtidens klimamål. Men, der er langt fra enighed blandt medlemslandene. En atypisk koalition mellem Saudi-Arabien, Rusland, Kuwait og USA blokerer nu fra at inddrage den nye rapport fra FNs klimapanel i forhandlingerne. En rapport, som understregede nødvendigheden af en hurtig og intensiv indsats, for at stoppe global opvarmning. Orienterings Karen Hjulmand sender direkte fr...
Lige nu forhandler repræsentanter fra FNs medlemslande til den internationale klimakonference, COP24, om rammerne for fremtidens klimamål. Men, der er langt fra enighed blandt medlemslandene. En atypisk koalition mellem Saudi-Arabien, Rusland, Kuwait og USA blokerer nu fra at inddrage den nye rapport fra FNs klimapanel i forhandlingerne. En rapport, som understregede nødvendigheden af en hurtig og intensiv indsats, for at stoppe global opvarmning. Orienterings Karen Hjulmand sender direkte fra FN's klimakonference.
Udenrigsministeriet har fundet mindst 16 falske, automatiserede Facebook-profiler, såkaldte "Bots", der har deltaget i debatten om FN-pagten om migration, som skal underskrives i Marrakesh i dag. En debat, der har fyldt meget på sociale medier og runget af kritik af regeringens positive indstilling til migrations-pagten. Hvordan kan robotterne påvirke debatten online, og hvem står bag manipulationsforsøget?
Det er præcis 70 år siden, at FN's generalforsamling underskrev verdenserklæringen om menneskerettigheder. I den anledning er der arrangeret demonstrationer i en lang række danske byer. Her er budskabet, at menneskerettighederne i Danmark bliver udfordret af den nye finanslov, der blandt andet skal isolere udlændinge på tålt ophold. Orienterings Valdemar Stauning snakker med nogle af aktivisterne fra demonstrationen og vi tager temperaturen på nutidens syn på menneskerettighederne.
Søren Carlsen og Brita Kvist er dagens værter.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering Europa: Macron er ikke længere Salvinis fjende no. 1

9. dec. 2018 kl. 17:10
0:50:00
For få måneder siden blev den franske præsident Emmanuel Macron udråbt som den europæiske højrefløjs hovedfjende. Nu er han under pres fra protestbevægelsen "De gule veste" og det har fået højrefløjens nye stjerne, Italiens indenrigsminister Matteo Salvini, til at afblæse kampen mod Macron før den er kommet rigtigt i gang. Men det er alt for tidligt at afgøre om "De gule veste" bliver en gevinst for højrefløjen, siger forsker i højrepopulisme.
Orientering Europa er også i Marrakesh hvor en st...
For få måneder siden blev den franske præsident Emmanuel Macron udråbt som den europæiske højrefløjs hovedfjende. Nu er han under pres fra protestbevægelsen "De gule veste" og det har fået højrefløjens nye stjerne, Italiens indenrigsminister Matteo Salvini, til at afblæse kampen mod Macron før den er kommet rigtigt i gang. Men det er alt for tidligt at afgøre om "De gule veste" bliver en gevinst for højrefløjen, siger forsker i højrepopulisme.
Orientering Europa er også i Marrakesh hvor en stor del af verden mødes for at tilslutte sig FN's migrations pagt. En række EU lande bliver væk. Men hvorfor egentlig når aftalen ikke er bindende. Vi er igennem til vores udsendte og har debat om migrationspolitik i EU.
Vært: Marianne Skovlund.
www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Orientering Weekend

8. dec. 2018 kl. 17:10
0:50:00
I næste uge tager Lars Løkke Rasmussen til Marrakesh for at tilslutte sig en international migrantaftale. Aftalen er på få uger blevet genstand for stor politisk diskussion mellem regeringen og dens støtteparti, på grund af uenighed om, hvorvidt den vil påvirke danske udlændingepolitik. Vi taler med en skeptiker og en tilhænger om, hvordan man skal læse internationale aftaler.
I Frankrig fortsætter de vrede gule veste med at demonstrere, også selvom præsident Macron og hans regering har udsku...
I næste uge tager Lars Løkke Rasmussen til Marrakesh for at tilslutte sig en international migrantaftale. Aftalen er på få uger blevet genstand for stor politisk diskussion mellem regeringen og dens støtteparti, på grund af uenighed om, hvorvidt den vil påvirke danske udlændingepolitik. Vi taler med en skeptiker og en tilhænger om, hvordan man skal læse internationale aftaler.
I Frankrig fortsætter de vrede gule veste med at demonstrere, også selvom præsident Macron og hans regering har udskudt den varslede prisstigning på benzin. Og myndighederne i Paris forventer det værste af lørdagens annoncerede protester. Vi har en mand på gaden i Paris.
Vært: Brita Kvist.

Orientering

7. dec. 2018 kl. 16:07
1:53:00
Kansler Angela Merkel takker i dag af efter 18 år som formand for det tyske konservative parti, CDU. Alle øjne er nu rettet mod den tomme formandsstol, som i løbet af i dag betrædes af den nye leder af Tysklands egeringsbærende parti. En formand, som med stor sandsynlighed kan gå hen og blive Tysklands næste kansler. Orienterings Brita Kvist og Tage Baumann følger CDUs formandsvalg direkte fra Hamborg, hvor en afgørelse falder i dag.
Fyringen af klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, sti...
Kansler Angela Merkel takker i dag af efter 18 år som formand for det tyske konservative parti, CDU. Alle øjne er nu rettet mod den tomme formandsstol, som i løbet af i dag betrædes af den nye leder af Tysklands egeringsbærende parti. En formand, som med stor sandsynlighed kan gå hen og blive Tysklands næste kansler. Orienterings Brita Kvist og Tage Baumann følger CDUs formandsvalg direkte fra Hamborg, hvor en afgørelse falder i dag.
Fyringen af klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, stiller spørgsmålstegn ved, hvor uafhængigt klimarådet, som institution, fremadrettet kan være. Vi taler med tidligere formand for Det økonomiske råd, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, om hvad uafhængighed betyder for det arbejde, man udfører, som statsligt råd eller nævn.
Meget tyder på, at torsken næsten er væk i den østlige Østersø. Sammen med fem andre østersølande overvåger DTU Aqua hvert halve år fiskebestanden for at kunne regne næste års kvote ud. Forskerne har længe observeret bestanden med bekymring. Men nu er udviklingen oversteget bekymringen, da man ved denne ekspedition ikke fandt nogle torsk. Vi taler med en af forskerne, der var med på ekspeditionen.
Karen Hjulmand og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

6. dec. 2018 kl. 16:07
1:53:00
I 2006 blev alle virksomheder med over 35 ansatte pålagt at lave kønsopdelt lønstatistik. Målet var at klarlægge lønforskelle mellem kønnene. Men organisationerne betvivlede, at redskabet ville have effekt. Nu viser forskning, at planen virker.
At leve vegansk er en livsstil og ofte en dybfølt overbevisning om, at det er et lille bidrag til at gavne miljø, sundhed og dyrevelfærd. Veganere holder sig udelukkende til plantebaseret kost - altså uden mælk, æg og kød.
Men myndighedernes anbefalin...

Men myndighedernes anbefaling er, at det ikke er en god ide at lade små børn vokse op på en plantebaseret kost.
En prognose for 2018 viser, at den globale CO2-udledning igen stiger markant og truer muligheden for at realisere Parisaftalens mål.
Det er særlig Kina og Indien, der er de store syndere, fordi de bruger mere og mere kul. Men er det nu også helt rigtigt. Eller er billedet mere nuanceret. Det spørger vi Jarl Krausing, international chef i den grønne tænketank Consito, om.
Louise Windfeld-Høeberg og Søren Carlsen er dagens værter.
Birgitte Gadegaard er redaktør.
www.dr.dk/orientering
0:20:32

Opdager Christian mon, at han lige har fået serveret tyrenosser?

1:01:16

Ny Mowgli film og en ny miniudgave af Playstation-konsollen

0:59:04

Uffes Instagramprofil er blevet hele familiens sociale platform

0:49:49

Et væld af hårdkogt kriminalhistorie og sprudlende dansemiljø

0:29:57

Den bedste juleudsendelse ever - denne gang kan det ikke gå galt!

0:06:01

Kan punkværdierne bevares, når de kombineres med job og børn?