Orientering | P1 | DR
Næste udsendelse

P1, 18. feb. 2018 kl. 17:10

Mange europæiske lande mangler vand. Men gør ikke særlig meget for at spare på det. Nu sætter EU fokus på at få mindsket vandspildet i Europa. Samtidig handler EU for første gang på baggrund af et borgerinitiativ om at sikre rent drikkevand til alle. Den sag ser vi nærmere på. Og har desuden fokus på debatten om spidskandidater til posten som formand for EU Kommission. Fortalerne mener det styrker demokratiet. Modstanderne siger det intet har at gøre med demokrati. Vi får et bud på hvem der har ret. Vært: Marianne Skovlund.

Orientering

Sendt første gang d.

De danske fagforeninger har hidtil kritiseret mange deleøkonomiske tjenester for at undergrave da...

De danske fagforeninger har hidtil kritiseret mange deleøkonomiske tjenester for at undergrave danske løn- og arbejdsvilkår. Vi får besøg af en HK-formand, der ser lyst på en fremtid med deleøkonomi, og håber på en dag at kunne skrive overenskomst for dem, der arbejder deleøkonomisk.
Konflikten mellem Ungarn og Polen og store dele af det øvrige EU på flygtninge og indvandrerspørgsmålet tager til. Og en lang række EU-lande truer nu Polen og Ungarn med, at de kan forlade unionen, hvis de ikke har lyst til at makke ret, og tage de migranter de efter EU-regler skal.
Og så taler vi med en af USA's mest fremtrædende klimaforkæmpere, der mener, at der skal mere end Donald Trumps seneste præsidentielle dekret til at bremse den amerikanske indsats på klimaområdet.
Erik Weir redigerer.
www.dr.dk/orientering

Næste udsendelse

P1, 18. feb. 2018 kl. 17:10

Mange europæiske lande mangler vand. Men gør ikke særlig meget for at spare på det. Nu sætter EU fokus på at få mindsket vandspildet i Europa. Samtidig handler EU for første gang på baggrund af et borgerinitiativ om at sikre rent drikkevand til alle. Den sag ser vi nærmere på. Og har desuden fokus på debatten om spidskandidater til posten som formand for EU Kommission. Fortalerne mener det styrker demokratiet. Modstanderne siger det intet har at gøre med demokrati. Vi får et bud på hvem der har ret. Vært: Marianne Skovlund.

Mere Orientering

Orientering Weekend

17. feb. 2018 kl. 17:10
Tanker og bønner rækker ikke, vi har brug for handling! Lyder det fra en af eleverne på den ameri...
Tanker og bønner rækker ikke, vi har brug for handling! Lyder det fra en af eleverne på den amerikanske skole, hvor 17 elever blev dræbt. Det var skoleskyderi nummer atten i år i USA. Hør live fra Florida, hvordan reaktionerne er efter det mest dødelige skoleskyderi siden 2012.
Kosovo kan fejre ti års selvstændighed, men når det gælder forsoning og udvikling af en bæredygtig økonomi er der ikke meget at feste for. Orientering Weekend gør status. Vi er også igennem til Orienterings Tage Baumann på Sikkerhedskonferencen i München, hvor atomvåben ser ud til at blive et af de emner, der præger diskussionerne.
Vært: Brita Kvist.

Orientering

15. feb. 2018 kl. 16:07
Stop nu krig mod børn. Sådan lyder opfordringen fra hjælpeorganisationen Red Barnet, der drager t...
Stop nu krig mod børn. Sådan lyder opfordringen fra hjælpeorganisationen Red Barnet, der drager til den Sikkerhedspolitiske Konference i München, bevæbnet med en rapport om børn i konflikterzoner. Og børn bliver dræbt, såret, misbrugt, rekrutteret i langt højere grad end for tyve år siden. I verden er vi ved at miste vores moralske kompas, lyder det fra Red Barnet.
18 skoleskyderi har USA oplevet siden årsskiftet.
Så skete det igen: I går aftes dansk tid skød og dræbte en 19-årig formodet gerningsmand 17 personer på en high school i Florida, inden han blev pågrebet. Dermed har USA haft 18 skoleskyderier siden årsskiftet. Vi stiller spørgsmålet, hvad amerikanerne gør for at stoppe skoleskyderierne.
Samspilsproblemet er blevet diskuteret i årevis. I sidste uge indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti, der skulle løse problemet med at det for nogle ikke kan svare sig at spare op til alderdommen. For spare de op, så mister de bare retten til en række ydelser. Det problem skulle være løst, men det er det bare ikke - lyder kritikken. Vi tager en omgang privatøkonomisk rådgivning.
Brita Kvist og Mathias Bay Lynggaard er værter. Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

14. feb. 2018 kl. 16:07
Hans Kongelige Højhed Prins Henrik sov i nat stille ind på Fredensborg slot. Orientering i dag ha...
Hans Kongelige Højhed Prins Henrik sov i nat stille ind på Fredensborg slot. Orientering i dag handler for en stor del om Prins Henrik: Hans ønske om bisættelse, hans barndom og ungdom i Indokina og Algier. Og hans rolle som arbejdsgiver bl.a. for Kongehusets kokke.
Den britiske udenrigsminister Boris Johnson holdt i dag tale til nationen. I talen adresserede Johnson, hvordan fremtiden uden for EU ser ud. Målet er i løbet af de næste par uger at få hele nationen med ombord på Brexit-skuden. Ifølge en ny rapport kan det dog vise sig at blive en særdeles udfordrende øvelse. Vi spørger professor Sara Binzer Hobolt, der har været med til at udforme rapporten, hvor stor kløften mellem 'remainders' og 'leavers' er.
Vand er en mangelvare i mange europæiske lande. Det gælder især i Sydeuropa, hvor vandspild ligeledes er et stort problem. Et problem, EU nu forsøger at komme til livs gennem et nyt drikkevands-direktiv. Vi taler med Mads Warming, global direktør hos Danfoss, om, hvorfor det kan blive et afgørende skub i den rigtige retning for de europæiske lande.
Marianne Skovlund og Mette Vibe Utzon er dagens værter.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

13. feb. 2018 kl. 16:07
Sydafrikas præsident fik i dag en 48 timers tidsfrist til at træde tilbage. Det er sket, efter Ja...
Sydafrikas præsident fik i dag en 48 timers tidsfrist til at træde tilbage. Det er sket, efter Jacob Zuma har afvist frivilligt at overlade præsidentposten til sin vicepræsident og formand for ANC, Cyril Ramaphosa. Dermed er det et spørgsmål om tid, før flere ugers dramatiske politiske diskussioner ender med at Sydafrika får en ny præsident, vurderer Orienterings Rasmus Bitsch, der følger den politiske situation fra Cape Town.
Så analyserer vi det pludselige sporskifte hos telegiganten TDCs bestyrelse fra flere vinkler. For knap to uger siden forlød det, at TDC ville fusionere med MTG, men i går blev dén plan skrottet til fordel for at lade en gruppe pensionsselskaber overtage TDC for omkring 40 milliarder kroner.
Og så får vi en forklaring på, hvorfor der aldrig før er blevet målt så lidt havis i Arktis som nu. Nyeste målinger viser, at havisen smelter langt hurtigere, end forskerne hidtil har troet.
Marianne Skovlund og Brita Kvist er dagens værter.
Thomas Alling er dagens redaktør.
www.dr.dk/orientering

Orientering

12. feb. 2018 kl. 16:07
Der skal gøres op med parallelsamfundene i Danmark, dét varslede statsminister Lars Løkke Rasmuss...
Der skal gøres op med parallelsamfundene i Danmark, dét varslede statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale. Men inden regeringens udspil på området er lanceret, er en analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet nu kommet på banen. Analysen sammenkæder otte indikatorer og belyser på den måde problemet med parallelsamfund i Danmark - men hvad betyder begrebet 'parallelsamfund' egentlig og giver det mening, som det bruges nu? Vi taler med Mikaela von Freiesleben, der har undersøgt begrebet i sin ph.d., og med direktør for De almene Boligselskabers interesseforening, Bent Madsen.
Vinter-OL er godt i gang - og Sydkorea samarbejder med Nordkorea om et fælles hockeyhold og venlig diplomati. Men er det ikke paradoksalt, at Nordkorea belønnes af Sydkorea efter, at styret i Pyongyang længe har opført sig særdeles aggressivt? Vi taler med Jeannie Wagner, der har læst Korea-studier og boet i Sydkorea af flere omgange.
Resistente svampe risikerer at tage livet af flere danskere. Men skal vi forbyde de stoffer, som forskere formoder, er skyld i en stigning i antallet af tilfælde, hvor resistente svampe udgør en sundhedsmæssig trussel? Eller skal vi vente på, at forskere faktisk kan påvise videnskabeligt, hvad stigningen skyldes? Vi tager debatten med Venstres Erling Bonnesen og SF's Pia Olsen Dyhr.
Anne Haubek og Brita Kvist er værter.
Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering

Kan superhypnotisøren Ulf Sandstrøm få os til at glemme vores yndlingsserier?

Stress og uddannelse hænger sammen for mange unge. Mille droppede drømmestudiet lige før start

I Pladeselskabet kan du høre den nyeste musik fra hele verden - før alle andre. Det er her,...

Hvad ved vi om drabet på ægteparret Jacobsen og hvilke teorier arbejder vi videre med?

Hvorfor sætter politiinspektørens datter ild på sig selv? Og hvorfor mørkelægger PET sagen?

Din genvej til otte af de største romaner gennem tiden