Orientering

6. jul. 2017

Lederne fra verdens 20 største industrilande er på vej til Hamborg frem mod G20 topmødet, der begynder i morgen. Men allerede inden mødets start tegner der sig et billede af en ny handelsmæssig akse nemlig Beijing-Berlin. Vi spørger, hvorfor ikke mindst Tysklands Angela Merkel er opsat på, at denne nye alliance skal blive en succes. Over 90.000 havde søgt ind på en videregående uddannelse, da tilmeldingen lukkede i går. Mens de humanistiske uddannelser har oplevet et fald i ansøgere, så har IT-Universitet i København i år modtaget hele 47 procentpoint flere ansøgere end sidste år. Vi spørger IT-Universitets rektor, hvad de har gjort for at gøre deres uddannelser mere attraktive. I Orienterings anden time sætter vi fokus på Vestsahara - en plet på verdenskortet, der sjældent får ret megen opmærksomhed. Men risikoen for, at den ulmende konflikt i Vestsahara igen bryder ud i lys lue er stigende. I dagens tema ser nærmere på risikoen for en ny krig i Nordafrika, saharawiernes liv i flygtningelejrene uden for Vestsahara og hvordan en handelsaftale mellem EU og Marokko kan øge risikoen for konflikt. Temaet er tilrettelagt af Mia Ulgraven. Dagens redaktør er Erik Weir. www.dr.dk/orientering
  • Tysklands handelsaftale med Kina skal sikre tysk industri

    01:21
  • Polen er Trumps nye bedste-ven

    07:13
  • Den glemte konflikt

    14:31
  • Flygtningen Wesam er taget til Grækenland for at finde sin søn

    24:22
  • IT-uddannelserne hitter ved årets uddannelsessøgning

    30:47
  • Japan og EU lægger op til en stor handelsaftale

    38:47
  • Lektor: Hvis G20 mødet ikke bryder sammen er det en succes

    44:41
  • TEMA: Vestsahara – ny krig på vej?

    1:00:13

Flere i samme serie

    Nyheder & Aktualitet