Orientering | P1 | DR

Orientering

Sendt første gang d.

Danmark, Østrig, Frankrig, Tyskland og Sverige vil have nye EU-regler for grænsekontrol. Mere fle...

Danmark, Østrig, Frankrig, Tyskland og Sverige vil have nye EU-regler for grænsekontrol. Mere fleksible muligheder for at indføre den og for at bevare kontrol i længere tid, er ønsket bag de fem Schengen-landes forslag, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i dag er i Bruxelles for at lægge frem. I weekenden sagde Støjberg også, at Danmark igen i år ikke vil modtage kvoteflygtninge. Vi ser på forslaget og beslutningen, og hvad begge dele betyder for Danmark. Det går rigtig godt for Grønlands økonomi. De sidste par år har landet haft en stærk økonomisk vækst, og det skyldes i høj grad nogle forrygende gode år for fiskeriet, som stadig er Grønlands vigtigste erhverv. Men samtidig advarer både Nationalbanken og Verdensnaturfonden om risiko for overfiskeri. Og det samme gør fiskerne selv. Alle råber på flere teknisk uddannede; erhvervsliv, politikere og i går Nationalbanken. Og derfor har det undret mange, at regeringen i deres finanslovsforslag tilsyneladende har opgivet sin egen målsætning om at få 25 procent til at vælge en erhvervsuddannelse. Og oven i købet kun et år efter, at målet blev opfundet. Vi spørger uddannelsesminister Merete Riisager, om regeringen har mistet troen på sin egen målsætning.
Dagens værter er Brita Kvist og Mathias Bay Lynggaard.
Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering

Næste udsendelse

P1, 23. feb. 2018 kl. 16:07

www.dr.dk/orientering

Mere Orientering

Orientering

22. feb. 2018 kl. 16:07
Christiansborg vil rette op på skævheder i det system, som sender penge fra rige til fattige komm...
Christiansborg vil rette op på skævheder i det system, som sender penge fra rige til fattige kommuner. I aftes lød startskuddet til forhandlinger, og selvom der dårligt nok er et synligt politisk udspil endnu, så er der alligevel allerede kommuner, som forudser en stor regning. Vi får en analyse af, hvad vi kan forvente af forhandlingerne om udligningsordningen.
Sociale medier blev for få år siden hyldet for at styrke demokrati og frihed over hele verden. Men de samme sociale medier - Facebook og Twitter for eksempel - truer også demokratiet, sagde FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan. Han går nu ind i arbejdet for at bevare de gode og tøjle de ødelæggende sider af internettet. Ikke-vestlige indvandrere klarer sig bedre og bedre på arbejdsmarkedet. Alligevel koster de som gruppe de offentlige kasser 36 mia. kroner om året. Det fortalte finansminister Kristian Jensen, da regeringen i dag præsenterede flere rapporter om indvandreres bidrag til de offentlig kasser, og det er en stigning på 3 mia. kroner ift. resultatet, sidst finansministeriet havde regnemaskinen fremme. Vi forsøger at rede trådene ud i det indviklede regnskab.
Mathias Bay Lynggaard og Marianne Skovlund er dagens værter,
Thomas Alling er redaktør.
www.dr.dk/orientering

Orientering

21. feb. 2018 kl. 16:07
Danmark har siden 2014 været involveret i krigen mod Islamisk Stat. Terrororganisationen er ved a...
Danmark har siden 2014 været involveret i krigen mod Islamisk Stat. Terrororganisationen er ved at være bekæmpet - men det betyder bestemt ikke, at krigen i Syrien er slut. Konflikten bevæger sig ind i en ny fase, hvor Tyrkiet står over for kurderne, Iran over for Israel og Rusland over for USA. Hvor stiller det Danmark? Vi tager debatten med forsvarsordførerne Holger K. Nielsen fra SF og Rasmus Jarlov fra Konservative.
Har du aktier i de danske banker, har du i øjeblikket god grund til at glæde dig. Aktiekurserne stiger og i flere banker bliver der udbetalt udbytte til aktionærerne. Hvis du derimod er almindelig bankkunde, kan situationen se lidt anderledes ud. Pernille Gøtz, bestyrelsesmedlem i foreningen Gode Penge, hjælper os til at forstå, hvordan det kan gå til.
De praktiserende lægers it-systemer kæmper med sikkerheden. Det øger risikoen for hacking og misbrug af danskernes sundhedsoplysninger, der for eksempel kan føre til identitetstyveri. Vi har spurgt Henrik Dibbern fra De Praktiserende Lægers Organisation, hvorfor lægerne og deres it-leverandører ikke passer bedre på vores data.
Karen Hjulmand og Marianne Skovlund er dagens værter.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

20. feb. 2018 kl. 16:07
En udflytningsplan af arbejdspladser fra hovedstadsområdet til provinsen er meldt ud, og nu er en...
En udflytningsplan af arbejdspladser fra hovedstadsområdet til provinsen er meldt ud, og nu er en revision af udligningsordningen mellem kommunerne på trapperne. Det har fået flere hovedstadsborgmestre til at råbe vagt i gevær. De har fået nok af regeringens politik om såkaldt "bedre balance".
Den syriske regeringshær har i de seneste par dage foretaget nogle af de blodigste angreb mod oprørere i den syv år lange borgerkrig. Angrebet var rettet mod forstaden Ghouta - kun 15 kilometer fra centrum af hovedstaden Damaskus. På to døgn er næsten 200 blevet dræbt. Vi ser på, hvorfor angrebet er så voldsomt, og hvorfor lige nu.
Danmark har fået stor indflydelse ud af, at tage initiativ til samarbejdet mellem de fem arktiske kyststater. Men Kina lurer i kulissen, og det bliver en af fremtidens udfordringer at inkludere kineserne og andre som observatører.
Karen Hjulmand og Brita Kvist er dagens værter.
Birgitte gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

19. feb. 2018 kl. 16:07
Robotter, der hjælper handikappede til at spise selv - toiletter, der vasker, skyller og tørrer...
Robotter, der hjælper handikappede til at spise selv - toiletter, der vasker, skyller og tørrer - lifte der løfter borgere op af sengen. Det er velfærdsteknologi, som kommunerne satser hårdt på. En opgørelse fra KL viser, at der er penge at spare, men ofte må kommunerne prøve sig frem - og det kan betyder dyre fejlkøb. Orienterings Michael Christophersen har besøgt et af de steder, hvor teknologien bliver taget alvorligt.
Sikkerhedskonferencen i München er slut. Konferencen tegnede et dystert billede af en verden, der er mere usikker end den har været i årtier. Orienterings Tage Baumann er netop vendt hjem og tegner et billede af konferencen, hvor mere end 500 politikere og eksperter mødtes.
Geotermi er i dag på dagsordenen på Christiansborg. Energiformen, hvor varmt saltholdigt vand pumpes op af undergrunden og omsættes til fjernvarme, udnyttes allerede i tre danske byer. Men hvor stort er potentialet i Danmark? Og bør den vedvarende energiform spille en rolle i den kommende energiaftale? Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet gør os klogere på energiformen.
Mathias Bay Lynggaard og Karen Hjulmand er dagens værter.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering Europa: Stort vandspild i EU's lande

18. feb. 2018 kl. 17:10
Mange europæiske lande mangler vand. Men gør ikke særlig meget for at spare på det. Nu sætter EU...
Mange europæiske lande mangler vand. Men gør ikke særlig meget for at spare på det. Nu sætter EU fokus på at få mindsket vandspildet i Europa. Samtidig handler EU for første gang på baggrund af et borgerinitiativ om at sikre rent drikkevand til alle. Den sag ser vi nærmere på. Og har desuden fokus på debatten om spidskandidater til posten som formand for EU Kommission. Fortalerne mener det styrker demokratiet. Modstanderne siger det intet har at gøre med demokrati. Vi får et bud på hvem der har ret.
Vært: Marianne Skovlund.

Beslutningen om at lave porno bliver pludselig meget virkelig, da forældrene skal have besked

Et mordmysterium i en fremtid, hvor bevidstheden kan flyttes fra krop til krop

Videnskaben dykker ned i mindre og mindre størrelser - nanoteknologi, stamceller og molekyler

Kasper Støvring og Adam Holm taler om bogen Mytisk Modernisme

Mads Axelsen er din personlige rådgiver i mylderet af friske udgivelser

Hør resultatet af Sys Bjerre og 10 andre sangeres bud på en kærlighedssang