Orientering | P1 | DR

Orientering

Sendt første gang d.

Arbejdstilsynet kan udstede én og kun én bøde til en udenlandsk virksomhed, når den arbejder på e...

Arbejdstilsynet kan udstede én og kun én bøde til en udenlandsk virksomhed, når den arbejder på en byggeplads i Danmark i strid med udstationeringsloven. Det betyder - som Orientering kan fortælle i dag - at når først Arbejdstilsynet har udstedt én bøde til en udenlandsk virksomhed, så kan virksomheden fortsætte med at bryde loven på den danske byggeplads, uden at myndighederne kan gribe ind.
Krigen i Afghanistan stopper ikke foreløbigt - det kommer til at vare længe, før der er gang i seriøse fredsforhandlinger. En del af FN's arbejde er derfor også at prøve at gøre livet lidt lettere og lidt sikrere for befolkningen nu. Vi taler med en af FN's højest placerede chefer i landet - danske Pernille Kardel - om livet og fremtidsudsigterne i Afghanistan.
Samtidig med kommunalvalgkampen for alvor er gået i gang, har initiativet "De Stemmeløse Kommer" begyndt en landsdækkende kampagne for at opfordre dem, der ellers ikke stemmer, til at stemme til kommunalvalget. Vi taler med personen bag initiativet.
Dagens værter er Søren Carlsen og Bille Sterll.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Næste udsendelse

P1, 24. feb. 2018 kl. 17:10

I USA er de overlevende elever fra et skoleskyderi ved at ændre både den offentlige samtale om våben og selve våbenlovgivningen. Men spørgsmålet er om reglerne faktisk bliver strammet, så det gør en forskel, eller om der snarere er tale om kosmetiske ændringer, der kan tage brodden af kritikken. I Syrien er det endnu en gang civilbefolkningen, der betaler prisen for en kaotisk og grov krig. I forstaden Ghouta har ugen budt på intense luftbombardementer. Blandt andet er 22 hospitaler blevet bombet, og på de få, der endnu står, vælter det ind med sårede og døde. Orientering Weekend spørger en nødhjælpslæge, om verdenssamfundet overhoved er i stand til at hjælpe krigens uskyldige ofre. Vært: Mathias Bay Lynggaard.

Mere Orientering

Orientering

23. feb. 2018 kl. 16:07
Mens FNs Sikkerhedsråd forsøger at enes om en våbenhvile i den blodige krig i Syrien, men hvor Ru...
Mens FNs Sikkerhedsråd forsøger at enes om en våbenhvile i den blodige krig i Syrien, men hvor Rusland senest i aftes afviste at støtte selv en midlertidig våbenhvile, fortsætter bombardementerne af den oprørskontrollerede Damaskus-forstad Ghouta og de flere hundrede tusinde, indespærrede indbyggere. Vi forsøger at skabe et overblik over den voldsomme, syriske offensiv, der begyndte i sidste uge med støtte fra bl.a. Rusland. Og så får vi en rapport fra vores udsendte medarbejder i Moskva, hvor de blodige kampe i Ghouta er nærmest totalt fraværende i dagens aviser, ligesom vi analyserer på russernes mere langsigtede strategi i Syrien.
Vi ser nærmere på det danske velfærdssystem, der af mange hævdes voldsomt udfordret af andre EU borgeres misbrug. Men faktisk klarer det sig ret godt, uantastet at der kommer flere EU borgere til Danmark for at arbejde og at nogle af dem modtager ydelser. Det slår et nyt studie fra Københavns Universitet fast.
Marianne Skovlund og Karen Hjulmand er dagens værter.
Thomas Alling er redaktør.
www.dr.dk/orientering

Orientering

22. feb. 2018 kl. 16:07
Christiansborg vil rette op på skævheder i det system, som sender penge fra rige til fattige komm...
Christiansborg vil rette op på skævheder i det system, som sender penge fra rige til fattige kommuner. I aftes lød startskuddet til forhandlinger, og selvom der dårligt nok er et synligt politisk udspil endnu, så er der alligevel allerede kommuner, som forudser en stor regning. Vi får en analyse af, hvad vi kan forvente af forhandlingerne om udligningsordningen.
Sociale medier blev for få år siden hyldet for at styrke demokrati og frihed over hele verden. Men de samme sociale medier - Facebook og Twitter for eksempel - truer også demokratiet, sagde FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan. Han går nu ind i arbejdet for at bevare de gode og tøjle de ødelæggende sider af internettet. Ikke-vestlige indvandrere klarer sig bedre og bedre på arbejdsmarkedet. Alligevel koster de som gruppe de offentlige kasser 36 mia. kroner om året. Det fortalte finansminister Kristian Jensen, da regeringen i dag præsenterede flere rapporter om indvandreres bidrag til de offentlig kasser, og det er en stigning på 3 mia. kroner ift. resultatet, sidst finansministeriet havde regnemaskinen fremme. Vi forsøger at rede trådene ud i det indviklede regnskab.
Mathias Bay Lynggaard og Marianne Skovlund er dagens værter,
Thomas Alling er redaktør.
www.dr.dk/orientering

Orientering

21. feb. 2018 kl. 16:07
Danmark har siden 2014 været involveret i krigen mod Islamisk Stat. Terrororganisationen er ved a...
Danmark har siden 2014 været involveret i krigen mod Islamisk Stat. Terrororganisationen er ved at være bekæmpet - men det betyder bestemt ikke, at krigen i Syrien er slut. Konflikten bevæger sig ind i en ny fase, hvor Tyrkiet står over for kurderne, Iran over for Israel og Rusland over for USA. Hvor stiller det Danmark? Vi tager debatten med forsvarsordførerne Holger K. Nielsen fra SF og Rasmus Jarlov fra Konservative.
Har du aktier i de danske banker, har du i øjeblikket god grund til at glæde dig. Aktiekurserne stiger og i flere banker bliver der udbetalt udbytte til aktionærerne. Hvis du derimod er almindelig bankkunde, kan situationen se lidt anderledes ud. Pernille Gøtz, bestyrelsesmedlem i foreningen Gode Penge, hjælper os til at forstå, hvordan det kan gå til.
De praktiserende lægers it-systemer kæmper med sikkerheden. Det øger risikoen for hacking og misbrug af danskernes sundhedsoplysninger, der for eksempel kan føre til identitetstyveri. Vi har spurgt Henrik Dibbern fra De Praktiserende Lægers Organisation, hvorfor lægerne og deres it-leverandører ikke passer bedre på vores data.
Karen Hjulmand og Marianne Skovlund er dagens værter.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

20. feb. 2018 kl. 16:07
En udflytningsplan af arbejdspladser fra hovedstadsområdet til provinsen er meldt ud, og nu er en...
En udflytningsplan af arbejdspladser fra hovedstadsområdet til provinsen er meldt ud, og nu er en revision af udligningsordningen mellem kommunerne på trapperne. Det har fået flere hovedstadsborgmestre til at råbe vagt i gevær. De har fået nok af regeringens politik om såkaldt "bedre balance".
Den syriske regeringshær har i de seneste par dage foretaget nogle af de blodigste angreb mod oprørere i den syv år lange borgerkrig. Angrebet var rettet mod forstaden Ghouta - kun 15 kilometer fra centrum af hovedstaden Damaskus. På to døgn er næsten 200 blevet dræbt. Vi ser på, hvorfor angrebet er så voldsomt, og hvorfor lige nu.
Danmark har fået stor indflydelse ud af, at tage initiativ til samarbejdet mellem de fem arktiske kyststater. Men Kina lurer i kulissen, og det bliver en af fremtidens udfordringer at inkludere kineserne og andre som observatører.
Karen Hjulmand og Brita Kvist er dagens værter.
Birgitte gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

19. feb. 2018 kl. 16:07
Robotter, der hjælper handikappede til at spise selv - toiletter, der vasker, skyller og tørrer...
Robotter, der hjælper handikappede til at spise selv - toiletter, der vasker, skyller og tørrer - lifte der løfter borgere op af sengen. Det er velfærdsteknologi, som kommunerne satser hårdt på. En opgørelse fra KL viser, at der er penge at spare, men ofte må kommunerne prøve sig frem - og det kan betyder dyre fejlkøb. Orienterings Michael Christophersen har besøgt et af de steder, hvor teknologien bliver taget alvorligt.
Sikkerhedskonferencen i München er slut. Konferencen tegnede et dystert billede af en verden, der er mere usikker end den har været i årtier. Orienterings Tage Baumann er netop vendt hjem og tegner et billede af konferencen, hvor mere end 500 politikere og eksperter mødtes.
Geotermi er i dag på dagsordenen på Christiansborg. Energiformen, hvor varmt saltholdigt vand pumpes op af undergrunden og omsættes til fjernvarme, udnyttes allerede i tre danske byer. Men hvor stort er potentialet i Danmark? Og bør den vedvarende energiform spille en rolle i den kommende energiaftale? Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet gør os klogere på energiformen.
Mathias Bay Lynggaard og Karen Hjulmand er dagens værter.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Beslutningen om at lave porno bliver pludselig meget virkelig, da forældrene skal have besked

Et mordmysterium i en fremtid, hvor bevidstheden kan flyttes fra krop til krop

Videnskaben dykker ned i mindre og mindre størrelser - nanoteknologi, stamceller og molekyler

Kasper Støvring og Adam Holm taler om bogen Mytisk Modernisme

Mads Axelsen er din personlige rådgiver i mylderet af friske udgivelser

Hør resultatet af Sys Bjerre og 10 andre sangeres bud på en kærlighedssang