Orientering | P1 | DR
Sendetider

Næste udsendelse

P1, 23. jan. 2018 kl. 16:07

Orientering

Sendt første gang d.

Facebook og Twitter er sundhedsskadelige for børn og unge, det mener regeringen i Frankrig. Den v...

Facebook og Twitter er sundhedsskadelige for børn og unge, det mener regeringen i Frankrig. Den vil nu helt forbyde mobiltelefoner i skolerne, og gøre sociale medier forbudt for børn under 16, hvis de ikke har fået lov af mor og far. Men er det rigtigt, at vi bliver syge af sociale medier og bør vi gribe lige så hårdt over de unges mobiltelefonitis i Danmark, som de gør i Frankrig?
Når vi køber bananer i supermarkeder som Lidl og Aldi, er mange af dem mærkede med sådan et lille grøn frø. Det er et mærke, der skal signalere bæredygtighed. Alligevel er mange af bananerne fra Ecuador sprøjtet med pesticider, der er ulovlige i EU og meget sundhedsfarlig for lokalbefolkningen.
For 30 år siden skrottede USA og Rusland alle deres mellemdistanceatomvåben. Nu beskylder de hinanden
for at opruste med atomvåben igen, og det giver rynkede pander i Europa.
Værter: Karen Hjulmand og Søren Carlsen.
www.dr.dk/orientering

Mere Orientering

Orientering

22. jan. 2018 kl. 16:07
Den afsatte selvstyrepræsident for Catalonien, Carles Puigdemont, ankom i dag til Danmark, hvilke...
Den afsatte selvstyrepræsident for Catalonien, Carles Puigdemont, ankom i dag til Danmark, hvilket har vakt stor opsigt da han lever i eksil i Belgien, efter at den spanske regering har sigtet ham for bl.a. oprør og magtmisbrug. Puigdemont deltog i et debatmøde på Københavns Universitet der havde overskriften "Korsvej til demokrati" og Orientering havde en reporter med til mødet, mens vi får besøg af mødets ordstyrer og institutleder ved institut for statskundskab, Mikkel Vedby Rasmussen.
De tyske socialdemokraters ja til regeringsforhandlinger med kansler Merkel kan sætte turbo på reformplanerne for EU-samarbejdet. Europa er en hjertesag for SPD-formand Martin Schulz, men hans autoritet i partiet er på den anden side stærkt svækket efter afstemningen i går, for det var et meget beskedent flertal der fulgte hans anbefaling og stemte ja.
Rapporter fra OECD og EU kritiserer Danmarks indsats inden for sundhedsområderne forebyggelse og tidlig behandling. Ifølge de internationale rapporter bør der flyttes flere ressourcer fra hospitalerne til de kommunale forebyggelsesinitiativer, og eksempelvis forbedre forholdene hos de praktiserende læger. Vi spørger en ekspert om hvor relevant kritikken er for det danske sundhedssystem.
Dagens værter er Mathias Bay Lynggaard og Anne Haubek.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering Europa

21. jan. 2018 kl. 17:10
Tirsdag blev den prominente serbiske politiker Oliver Ivanovic skudt og dræbt foran sit kontor i...
Tirsdag blev den prominente serbiske politiker Oliver Ivanovic skudt og dræbt foran sit kontor i Kosovo. Drabet skete samme dag, hvor Serbien og Kosovo skulle genoptage forhandlingerne om at normalisere forholdet mellem de to lande. Men efter meddelelsen om Ivanovic' død, udvandrede den serbiske delegation fra mødet i Bruxelles i protest. Vi ser på konsekvenserne af mordet for forsoningsprocessen på Balkan.
I dag stemmer de kriseramte tyske socialdemokrater om, hvorvidt de skal indlede regeringsforhandlinger med Merkels CDU. Modstanden vokser, og formand Schulz er så presset, at han foreslår genforhandling halvvejs i valgperioden. Vi får en analyse direkte fra den socialdemokratiske partikongres.
EU-parlamentet frygter at Rusland vil forsøge at få indflydelse på næste års valg til Europa-Parlamentet med "fake news" og propaganda. Orientering Europa får besøg af MEP Jeppe Kofod (S), der i den anledning stillede følgende spørgsmål til sine kolleger :"Hvor mange pladser får Rusland mon i det nye parlament?".
Vært: Louise Windfeld-Høeberg.
www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Orientering Weekend

20. jan. 2018 kl. 17:10
FN og den store organisations problemer med at håndtere svindel og korruption blev det store samt...
FN og den store organisations problemer med at håndtere svindel og korruption blev det store samtaleemne i denne uge med Per Flys nye film Dobbeltspil. Den dramatiserer tiden med olie-for-mad-programmet i Irak fra 1996, som gav Irak tilladelse til at sælge en bestemt mængde olie på verdensmarkedet i bytte for mad og medicin. Orientering Weekend sætter fokus på, hvem der svindlede, hvordan det foregik og hvorfor FN i virkeligheden nok er en langt mindre korrupt organisation end både EU og Verdensbanken.
Det blev også en skæbneuge for de 100 største kryptovalutaer. Den krypterede valuta Bitcoin har ellers kun oplevet fremgang, i efteråret var en Bitcoin 20.000 dollars værd, det svarer til omkring 122.000 kr. I dag er den det halve værd. Er Bitcoin så død, og er nye krytovalutaer på vej, spørger Orientering Weekend.
Vært Karen Hjulmand.

Orientering

19. jan. 2018 kl. 16:07
Superligaklubber har rigtigt svært ved at overholde udlændingelovgivningen. Vi ser på fem konkret...
Superligaklubber har rigtigt svært ved at overholde udlændingelovgivningen. Vi ser på fem konkrete bøder for utilstrækkelige arbejdstilladelser, og så afdækker vi, at der er stor forskel på, hvor hurtigt en udenlandsk spiller kan komme i kamp fra den ene superligaklub til den anden.
I det nordlige Syrien holder de amerikansk-støttede kurdere fra gruppen YPG til. Blandt andet i Afrin-provinsen på grænsen til Tyrkiet. Men den tyrkiske regering skyder bomber ind over grænsen mod kurderne. I nat og her til morgen fandt det største bombardement med mortergranater sted. Hvad det gør ved forholdet mellem USA og Tyrkiet ser vi på i dagens Orientering.
I "gamle dage" varede ungdommen fra cirka 14-20 år, i dag begynder puberteten omkring de 10 år og ungdommen varer i hvert fald til de 24 år. Vi finder ud af, hvad det betyder for vores samfund, at ungdommen varer længere.
Anne Haubek og Mathias Bay Lynggaard er værter.
Birgitte gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Orientering

18. jan. 2018 kl. 16:07
Der er sket en fordobling over fem år i bøder for udlændinge, der arbejder ulovligt. Vi søger en...
Der er sket en fordobling over fem år i bøder for udlændinge, der arbejder ulovligt. Vi søger en forklaring på tallene, og så ser vi på, hvad der egentlig vil ske, hvis det illegale arbejdsmarked helt forsvinder.
Præsident Trump uddelte i nat "the Fake News Award" til avisen New York Times. Men hvordan er det at dække en præsident, der gang på gang erklærer krig mod journalist-standen? Det spørger vi vores egen Stine Kromann Dragsted om.
Udviklingsorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke har rettet kikkerten mod de omkring 3.000 milliarder kroner, som ligger i danskernes pensionsordninger. Med initiativet Aktive Pensionskunder vil MS hjælpe pensionsselskaberne med at sikre, at deres investeringer er ansvarlige i social, økonomisk, klima-, og miljømæssig forstand.
Karen Hjulmand og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter.
Birgitte Gadegaard redigerer.
www.dr.dk/orientering

Laust Sonne har lagt trommestikkerne, mens Christian Hjelm deler gavmildt ud af anekdoterne

Manden bag Krigen og Kapringen mente, at et års pause var tiltrængt for at blive bedre

Er det mangel på forspil, er det hormonelt eller? Hvorfor sker det og hvorfor ikke?

En perlerække af årets vigtigste musikere, talenter og ildsjæle hyldes og underholder

Christian Bonde og Maria Fantino deler nysgerrighed, undren og tanker om at være ung anno 2018

Mød de største danske stjerner, hør hvordan de holder sig på toppen og den verden de lever i