Orientering
Sendt første gang d.
I fredags brød overenskomstforhandlingerne på det statslige område sammen. På det kommunale område er parterne anderledes optimistiske, og målet er at nå en aftale inden onsdag. Men hvad forhandler parterne egentlig om, hvilke knaster skiller dem især - og hvordan adskiller den kommunale forhandling sig fra den statslige? Mens andre medier især fokuserer på udsigten til en mulig storkonflikt, forsøger vi at dykke ned i indholdet af forhandlingerne.
Den Sydkoreanske præsident Moon Jae-in har overleveret en nordkoreansk forhandlingsinvitation til USA. Dermed understreger den relativt nye præs...
I fredags brød overenskomstforhandlingerne på det statslige område sammen. På det kommunale område er parterne anderledes optimistiske, og målet er at nå en aftale inden onsdag. Men hvad forhandler parterne egentlig om, hvilke knaster skiller dem især - og hvordan adskiller den kommunale forhandling sig fra den statslige? Mens andre medier især fokuserer på udsigten til en mulig storkonflikt, forsøger vi at dykke ned i indholdet af forhandlingerne.
Den Sydkoreanske præsident Moon Jae-in har overleveret en nordkoreansk forhandlingsinvitation til USA. Dermed understreger den relativt nye præsident sin rolle som mægler mellem de to nationer, der i den grad har et anspændt forhold. Men tror den Sydkoreanske præsident reelt på et gennembrud i den amerikansk-nordkoreanske relation? Jørgen Siegumfeldt udlægger situationen i dagens program.
På søndag går italienerne til valg, og indtil nu fremstår valgkampen lidt som et talentshow. Det er både sjovt og skræmmende, siger en af Italiens førende unge dramatikere, Cristian Ceresoli, som Orienterings udsendte Marianne Skovlund har talt med.
Dagens værter er Anne Haubek og Karen Hjulmand. Thomas Alling redigerer.
www.dr.dk/orientering