Orientering

28. feb. 2018

Først var Rusland med til at udvande FN's resolution om våbenhvile i Syrien. Efterfølgende har russerne på egen hånd erklæret en daglig fem timers "humanitær pause" i kamphandlingerne i den belejrede Damaskus-forstad Ghouta. Seniorforsker hos DIIS Flemming Splidsboel gør os klogere på Ruslands modstridende signaler. "Berlingske Media skal være det mest moderne mediehus i Danmark". Sådan siger koncern-chef Anders Krab-Johansen om den dramatiske omlægning, mediehuset i dag har løftet sløret for. Hver tiende stilling bliver nedlagt, og huset satser på det digitale. Vi tager en snak med den relativt nytiltrådte koncern-chef om mediets nye kurs. Konflikten i Kashmir-provinsen mellem Indien og Pakistan er igen blusset op. Tusinder af landsbyboere er på flugt fra daglige og kraftige artilleri-bombardementer. Men hvad er det nu, der ligger bag konflikten i den billedskønne provins, og hvordan er fremtidsudsigterne? Journalist og forfatter Thomas Ubbesen er med os. Dagens værter er Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering
  • Drilleri og løse ender præger slutspurt i italiensk valg

    01:21
  • Estiske myndigheder truer med at endevende Danske Banks forretninger efter hvidvask-skandale

    11:44
  • Rusland dikterer betingelserne for våbenhvile i Syrien

    19:14
  • Ildkampe blusset op i Kashmir mellem pakistanske og indiske styrker

    29:58
  • Tyrkiet udfordrer forholdet til sine NATO-allierede med sin fremfærd over for de syriske kurdere

    37:41
  • Berlingske Media skærer 93 stillinger i digital omstilling

    45:07
  • Den irske ø central i armlægningen mellem EU og Storbritannien

    1:01:28
  • Syrien køber dele til kemiske våben af Nordkorea

    1:09:23
  • Berlingske chef: Fyringsrunde skal efterlade plads til digital satsning

    1:16:16
  • Mange af de syriske oprørere i Rhouta fører også krig mod hinanden

    1:24:42
  • USA tager afsked landets mest indflydelsesrige kristne prædikant

    1:29:54
  • Kok starter nødherberg

    1:38:05
  • Russisk oppositionen uddanner valgobservatører til præsidentvalget

    1:45:52

Flere i samme serie

    Nyheder & Aktualitet