Live kanaler

Orientering

Onsdag 28. mar. 2018

Bemærk

Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Orientering

Hun blev frikendt i byretten, kendt skyldig i landsretten og i dag har Højesteret atter frikendt lægen fra Svendborg-sagen for grov forsømmelighed og skødesløshed. En sejr for lægen og de mange tusinder af hendes kolleger, der har samlet sig i 'Detkuhaværetmig'- bevægelsen. Men hvad betyder afgørelsen på længere sigt? Vi vender forløbet med formand for lægeforeningen, Andreas Rudkøbing og en sundhedsjurist. Gasjordskælv får huse til at slå revner og folk til at blive syge med stress i det nordlige Holland. Synderen er naturgas, og med sultestrejker og store demonstrationer kræver befolkningen nu et opgør med det, der har været områdets primære varmekilde i mere end 55 år. Vi taler med en dansker, der bor i området. Og her hvor påske står for døren, har vi afsat en hel time til at tale "Udkant eller guldkant"? Vi ser nærmere på sammenhængskraften på tværs af Danmark. Hvilke udfordringer plager yderområderne - og kan udflytning af statslige arbejdspladser, kommunaludligning og lokale borgerinitiativer udjævne de skel, der tegner sig mellem land og by? Dagens værter er Karen Hjulmand og Mathias Bay Lynggaard. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering
  • Mødet mellem Nordkorea og Kina viser dyb mistillid til USA

    01:32
  • Valget i Egypten slutter i dag

    09:13
  • Paramiltære i Nordirland straffer i stigende grad med tæsk og skud i knæene

    17:27
  • Jordskælv og sultestrejker i Holland pga. naturgas

    22:51
  • Skeletterne rasler ud af Facebook-skabet

    30:50
  • Uenighed i Højesteret skaber usikkerhed omkring lægefejl

    40:20
  • Tema: Det splittede Danmark

    1:01:04