Orientering

19. sep. 2018

Danske Bank offentliggjorde i dag sin interne undersøgelse af hvidvaskningsskandalen. Det kom blandt andet frem, at over 200 milliarder euro løb igennem bankens estiske filial uden, at banken havde styr på det. Topchef Thomas Borgen tog i dag konsekvensen og trådte tilbage. Vi samler op på dagens pressemøde med flere analyser. Før sommerferien blev Tibet-kommissionen gen-nedsat. Igen. Denne gang, for at undersøge yderligere, hvorfor betjente ulovligt forhindrede fredelige demonstranter i at blive set under kinesiske statsbesøg i København i 2012 og 2013. Orienterings Jesper Tynell har fået adgang til dokumenter, der viser, at indsatsen over for demonstranter stod højt på politiets dagsorden under endnu et højtstående besøg fra Kina: Nemlig i 2004. Nu skal cannabis være lovligt til eget brug i Sydafrika. Det afgjorde landets højesteret i går. Dermed har de legaliseret den euforiserende plante, som et af de eneste lande i verden. Afgørelsen er et stort nederlag for den sydafrikanske regering, som ville have cannabis forbudt af hensyn til folkesundheden. Marianne Skovlund og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering
  • Danske Bank offentliggør rapport om hvidvaskningsskandalen

    01:17
  • EU styrker Frontex og strammer op på migrationspolitikken

    13:08
  • Theresa May: Brexit aftale kan indgås

    19:24
  • Rejseplan-app vil fremover også vise delebiler og bycykler

    25:33
  • Handelskonflikten mellem USA og Kina risikerer at eskalere til en reel handelskrig

    36:51
  • Danske Bank-direktør tager et ansvar ved at gå, men ikke skylden for skandalen

    44:03
  • Radioavis

    52:59
  • Demonstranter skulle ikke ses ved endnu et Kina-besøg

    1:00:59
  • Folketinget vedtager ny lov mod hvidvask

    1:13:11
  • Færøernes Lagting diskuterer lov om juridisk kønsskifte

    1:19:09
  • Hash til privat forbrug bliver lovligt i Sydafrika

    1:28:54
  • Islamister bag brutal henrettelse af Røde Kors-jordemoder i Nigeria

    1:36:40
  • Nord- og Sydkorea bekræfter aftale om atom-afvæbning af halvøen

    1:45:19

Flere i samme serie

    Nyheder & Aktualitet