Orientering

29. nov. 2018

"Vi kan ikke stiltiende være vidner til, hvordan børn af afviste asylansøgere mistrives". Sådan lyder det i en kronik i Altinget i dag, skrevet af repræsentanter fra den danske folkekirke. Opråbet kommer ovenpå deres egne oplevelser ved deres sommerlejr for asylbørnene fra Sjælsmark Udrejsecenter. Hverken forældre eller myndigheder har nødvendigt overskud til børnene på centeret, mener de. Vi snakker med to af forfatterne bag artiklen. Skal Spanien af med kongen? Et stigende antal spaniere er utilfredse med monarkiet, og i dag afholder de studerende på 27 universiteter i Spanien en symbolsk folkeafstemning om afskaffelse. De spanske royales popularitet har blandt andet lidt siden den forhenværende kong Juan Carlos den 1.'s korruptionsskandaler og private udskejelser. Vi ser på de unge spanieres debat om monarkiet. Om ca. 40 år vil der være 867.258 ikke-vestlige borgere i Danmark. Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik. Overskriften har fået både politikere og debattører til tasterne med en kritik og forsvar af præmissen for undersøgelsen. Hvorfor skal danskfødte efterkommere tælle med? Vi snakker med en nuværende og en tidligere kontorchef i Danmarks Statistik om brugen af statistik som et politisk værktøj. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering
  • Satspuljen er blevet en vigtig brik i finanslovsforhandlingerne

    01:20
  • Konge eller ej? Studerende på spanske universiteter stemmer for eller imod fortsat monarki

    07:35
  • Præster i tydelig protest: Børns fremtid i fare på udrejsecentrene

    15:07
  • Uvisheden for børnene

    25:02
  • Bagmandspolitiet sigter Danske Bank

    31:16
  • Lokoføreres overgang til private overenskomster skaber strid

    38:23
  • Senatet går imod Trump i krigen i Yemen

    44:24
  • Indvandrerstatistik er blevet en politisk kampplads

    1:01:20
  • Præster i tydelig protest: Børns fremtid i fare på udrejsecentrene

    1:14:44
  • Fem kommuner går i front: Udsatte skal ikke sendes rundt i systemet

    1:14:45
  • USA trækker sin støtte til Saudi-Arabiens engagement i Yemen

    1:28:03
  • Regeringen udskyder på ny den længe ventede sundhedsreform

    1:35:39
  • Pernille Vermund: De fleste klimaforandringer skyldes ikke menneskelig adfærd

    1:42:06

Flere i samme serie

    Nyheder & Aktualitet