Orientering

3. dec. 2018

Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at sænke den ydelse, flygtninge modtager i Danmark. Den nye "selvforsørgelse- og hjemsendelsesydelse" erstatter den nuværende integrationsydelse, og konsekvensen er, at ydelsen nedsættes med 2.000 kr. for enlige forsørgere og 1.000 kr. for forsørgere, som er gift. Men den praksis kan være grundlovsstridig, mener Institut for Menneskerettigheder. "Vi er i store problemer med klimaforandringer, og vi gør stadig ikke nok". Sådan lød det fra FN's generalsekretær, António Guterres, som blot var en af mange stemmer i koret af bekymrede politiske ledere og repræsentanter ved åbningen af FN's 24. klimakonference i dag, COP 24. Selvom ambitionerne fra talerstolen er høje, farves konferencen af, at den finder sted i Polen, som er et land, der har satset stort på sort kul-energi. Med finansloven lukker regeringen ned for yderligere finansiering af satspuljen. På trods af bekymring fra flere sider, mener socialminister Mai Mercado, at det er skridt i den rigtige retning for en stærkere socialpolitik. Vi spørger ministeren, hvordan det hænger sammen, at færre midler til satspuljen skal styrke socialpolitikken. Karen Hjulmand og Marianne Skovlund er dagens værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Flere i samme serie

      Nyheder & Aktualitet